Induktans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

Induktans () er et fænomen, hvor en ændring i strømstyrken i et elektrisk kredsløb fører til en elektromotorisk kraft . Den fysiske størrelse er defineret ved ligningen

hvor angiver tid. Det negative fortegn kommer fra Lenz' lov og betyder, at den elektromotoriske kraft modvirker ændringer i strømstyrken.

Induktans angives i enheden henry med symbolet .[1]

Energi[redigér | redigér wikikode]

Effekten , hvormed energi afsættes, er givet ved strømstyrken gange spændingen eller den elektromotoriske kraft i denne sammenhæng. Oplagringen sker modsat den elektromotoriske kraft, så det negative fortegn fjernes:

Den samlede afsatte energi over en tidsperiode fra til er givet ved den integrerede effekt:

Det antages her, at induktansen er konstant. Hvis strømstyrken i begyndelsen er 0, kan den endelig strømstyrke bare kaldes , og den oplagrede energi er da givet ved:

Hvis strømstyrken før og efter derimod er den samme, er den oplagrede energi 0.[1]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert (2002). "36 Inductance". Physics (engelsk). 2 (5. udgave). John Wiley & Sons, Inc. s. 823-828. ISBN 978-0-471-40194-0.