Epidemiologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Epidemiologi (Fra oldgræsk: epi- hos/blandt; demos folket ;logos lære/viden -> læren om det der findes blandt folket) er en forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i grupper af mennesker samt med hvad, der styrer denne forekomst på befolkningsniveau. Idet fokus er på befolkningsgrupper, har epidemiologi flere fællestræk med demografien, men også med biostatistik og til dels medicinsk sociologi.

Hippokrates siges at være epidemiologiens fader, idet han var den første, som undersøgte forholdet mellem udbredelsen af en sygdom og påvirkningen fra omgivelserne. Historisk har den moderne disciplin sine rødder i midten af det 19. århundrede. Den danske læge og fysiolog Peter Ludvig Panum anses for at være en af epidemiologiens pionerer, bl.a. grundet hans beskrivelse af mæslingeepidemierneFærøerne i 1846. Idet epidemiologien forudsætter adgang til befolkningsdata, regnekraft og biostatistisk ekspertise, er Danmark fortsat blandt de førende i verden på området. Blandt andre førende epidemiologer regnes den ungarske læge Ignaz Semmelweis og John Snow fra England som centrale for etableringen af den moderne epidemiologi. Epidemiologi er i dag den vigtigste disciplin indenfor forebyggende medicin og epidemiologiens metoder er ofte anvendte i klinisk forskning.

Den epidemiologiske forskning i Danmark finder sted ved alle universiteter i Danmark, på de fleste større hospitaler, ved Statens Serum Institut og ved organisationer som for eksempel Kræftens Bekæmpelse.

Forskningsområder[redigér | redigér wikikode]

Epidemiologi beskæftiger sig bl.a. med:

  • Forekomst af sundhed, sygdom og risiko
  • Sygdomsprognose
  • Spredning af sygdomme og risikofaktorer for udvikling af sygdom
  • Opsporing af sygdom
  • Sygdomsbyrde
  • Forebyggelse af sygdom

Klassiske studie typer[redigér | redigér wikikode]

Indenfor epidemiologisk forskning anvendes der forskellige forskningsdesigns. De kan hver især give forskellige typer af viden og valget af forskningsdesign afhænger derfor af hvad man er interesseret i at undersøge[1].

Case-studie[redigér | redigér wikikode]

Case-studier (eller case reports) Den simpleste form for epidemiologiske forskning handler om at beskrive sygdommen. I case-studier gives en detaljeret, kvalitativ beskrivelse af en enkel eller få tilfælde af en sygdom; f.eks. symptomer, objektive fund, parakliniske fund og sygdommens forløb. Rækkeviden af dette studie design er meget begrænset, men studierne er meget vigtige i beskrivelsen af sjældne eller ikke tidligere kendte sygdomme eller syndromer. Dette kan senere danne grundlag for mere omfattende beskrivelser af sygdommen, som med tiden kan bedrage til hypoteser om årsager og spredning af sygdommen.

Tværsnitsstudier[redigér | redigér wikikode]

Tværsnitsstudier bruges til at undersøge forekomsten af en sygdom, en sundhedsadfærd eller en risikofaktor i en befolkning på et specifikt tidspunkt. Hvis man undersøger flere forskellige variable samtidig kan man bruge studiet til at undersøge sammenhængen mellem to eller flere variable; fx undersøge sammenhængen mellem en risikofaktor og en sygdom. Fordi der ikke er noget tidsperspektiv (alle variable er tilstede samtidig) kan studiedesignet ikke anvendes til at undersøge årsager til sygdomme, men kun sammenhænge.

Tværsnitsstudier bruges bl.a. til at monitorere forekomsten af sundhed og sygdom i den danske befolkning i SUSY undersøgelserne. I disse undersøgelser sendes der spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte borgere, som er repræsentative for den danske befolkning med nogle års mellemrum.

Case-kontrol[redigér | redigér wikikode]

Case-kontrol studier bruges primært til at undersøge hvilke faktorer, der øger risikoen for en sygdom. Studiet udføres ved at sammenligne deltagere med sygdommen (cases) med deltagere som ikke har sygdommen (kontroller). Derved kan man se om der er risikofaktorer, som forekommer hyppigere hos cases end hos kontrollerne. Den største ulempe ved studiedesignet er, at informationer om eksponering indsamles retrospektivt; det vil sige at man efter en person er blevet syg beder dem om at huske tilbage på hvad der er sket før de blev syge (til tider mange år tidligere). Derved kan man risikere at nogle deltagere har svært ved at huske væsentlige detaljer eller at der er forskel i hvor meget cases og kontroller husker (recall bias).

Kohorte[redigér | redigér wikikode]

I kohorte studier følges en gruppe af deltagere (kaldet en kohorte) over tid for at undersøge sammenhængen mellem en eller flere eksponeringer (fx en potentiel risikofaktor) og et udfald (fx en sygdom). Dette er det mest anvendte studiedesign til undersøgelse af risikofaktorer for sygdom.

Diagnostisk test[redigér | redigér wikikode]

Diagnistiske test er et studie design der bruges til at undersøge validiteten (diskriminationen) og reliabiliteten (pålideligheden) metoder til screening og diagnostisering. Validiteten undersøges ved at teste deltagerne med den nye metode og en 'gold standard' (en anderkendt metode), hvorefter test resultatet sammenlignes. Reliabiliteten kan f.eks. undersøges ved at testen udføres af to forskellige personer eller ved at testen udføres af samme person på forskellige tidspunkter; hvorefter man undersøger hvor stor enighed der er i resultaterne. Studiedesignet kan kun bruges til at undersøge testens egenskaber, men kan ikke bruges til at undersøge effekten af teste (f.eks. om implementering af en screening medfører at flere bliver diagnostiseret); dette kan kun undersøges i et randomiseret kontrolleret forsøg.

Randomiseret kontrolleret forsøg[redigér | redigér wikikode]

Randomiserede kontrollerede forsøg (også kaldet RCT eller lodtrækningsforsøg) er et studiedesign der bruges til at undersøge effekten af en intervention (f.eks. om en behandling har en gavnlig virkning). Der findes en række forskellige metoder, som anvendes i forskellige situationer, men de har alle det tilfældes af deltagere eller grupper af deltagere bliver tilfældigt udvalgt til enten af indgå i interventionen eller til at være kontroller (sammenligningsgrunlag).

Designet har den styrke at den tilfældige udvælgelse af deltagere fjerner effekten af confounding (ikke-kausale sammenhænge); dermed må de observerede forskelle mellem grupperne være forårsaget af enten interventionen eller tilfældig 'støj' i data.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gordis L. Epidemiology. 4 udg. Sanders Elsevier 2009.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Principles of Epidemiology in Public Health Practice Centers for Disease Control and Prevention (CDC) 2006

Basic Epidemiology World Health Organization (WHO) 2006