Erling Haagensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erling Haagensen
Fulde navn Erling Haagensen
Født 20. oktober 1945 (76 år)[1][2][3][4]
Frederiksberg[5]
Bopæl Regstrup[6]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Almen studentereksamen (1966) Rediger på Wikidata
Medlem af Den Danske Frimurerorden (fra 2003) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse forfatter
filminstruktør
Eksterne henvisninger
Erling Haagensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erling Haagensen (født 20. oktober 1945) er en dansk forfatter og filminstruktør,[7] der navnlig er kendt for sin kontroversielle teori om de bornholmske rundkirkers forbindelse til tempelridderne. Han har udgivet en række populærhistoriske og lokalhistoriske bøger, hvoraf hovedparten har handlet om bornholmske emner.

Hypoteser om Bornholms historie[redigér | rediger kildetekst]

Erling Haagensen har i sine bøger fremsat hypoteser om, at der i middelalderen har været tempelherrer på Bornholm, at de bornholmske rundkirker er opført af tempelherrerne som observatorier og placeret i et særligt geometrisk mønster, samt at der er eller har været skjult en skat under gulvet i Østerlars Rundkirke. Middelalderhistorikere fra flere universiteter har dog afvist Haagensens hypoteser,[7][8][9] dog skrev Norman Davies i 2011 om et fokus[10] på en mulig forbindelse mellem de bornholmske rundkirker og tempelridderne.

Film[redigér | rediger kildetekst]

De tre danske familiefilm Tempelriddernes skat, Tempelriddernes skat II – Stormesterens hemmelighed og Tempelriddernes skat III – Mysteriet om slangekronen bygger på Erling Haagensens bøger om tempelherrer på Bornholm.[11]

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Haagensens bog 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan udkom 18. marts 2014 og blev stærkt kritiseret.[12][13][14] Han klagede efterfølgende til Pressenævnet over en anmeldelse, der kaldte bogen for humbug, men fik ikke medhold, da boganmeldelsen er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse.[15][16][17]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Pamfletter[redigér | rediger kildetekst]

  • 100 år i Gudhjem – 1. april, 1881-1981, Sparekassen Bornholm, Gudhjem, Sparekassen Bornholm, 1981. (Om Sparekassen Bornholm).

Tidsskriftsartikler[redigér | rediger kildetekst]

  • "Medieval Round Churches and the Shape of the Earth", Isis, nr. 4, årgang 106, 2015, ISSN 0021-1753. (Medforfatter: Niels C. Lind).[18]
  • "Bornholm og de baltiske korstog", Bornholmske Samlinger, bind 16, række 3, 2002, ISSN 0084-7976.
  • "Middelalderen med mystik", Bornholmske Samlinger, bind 16, række 3, 2002, ISSN 0084-7976.
  • "Kirker, geometri og statistik", Meta, nr. 2, 2002, ISSN 0348-7903.

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Max, 2008 (birolle)
  • Bornholms stemme, 1999 (birolle)
  • Tempelherrernes hemmelighed, 1993 (instruktør)
  • Kom i kog, 1992 (instruktør)
  • Min bedstefar er fisker, 1989 (instruktør og tilrettelægger)
  • Bille & Pelle, 1988/1989 (instruktør og tilrettelægger)
  • Laver kaffen sig selv?, 1988 (instruktør og tilrettelægger)
  • Lemmingernes gåde, 1978/1980 (instruktør og manuskriptforfatter)
  • THX: The Sandberg Injection, 1975 (instruktør)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Matrikel for Den Danske Frimurerorden 2017-2018, Den Danske Frimurerorden, 2017.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. september 2007. Hentet 20. oktober 2018.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. juli 2017. Hentet 20. oktober 2018.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. februar 2017. Hentet 14. september 2018.
  5. ^ Haagensen, Erling (2014). "Om forfatteren". 896 år – Tempelriddernes hemmelig plan. Lemuel Books. s. 239.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. september 2018. Hentet 20. oktober 2018.
  7. ^ a b Leif Kiil Sørensen: Fantasteri og forskruet vrøvl, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006
  8. ^ Leif Kiil Sørensen: Den hellige gral er gemt på Bornholm Arkiveret 28. september 2020 hos Wayback Machine, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006.
  9. ^ Kim Skotte: Mysteriet om rundkirkerne Arkiveret 20. maj 2018 hos Wayback Machine, Politiken, 22. juli 2008.
  10. ^ Norman Davies (2011), Vanished Kingdoms: The History of Half-Forgotten Europe (engelsk), Allen Lane, s. 89, ISBN 978-1-84614-338-0, The main emphasis nowadays is on the enigmatic “round churches”, which the Knights Templar built in the late medieval period.
  11. ^ danskfilmogtv.dk (Webside ikke længere tilgængelig) og filmcentralen.dk Arkiveret 22. december 2019 hos Wayback Machine.
  12. ^ Bo Tao Michaëlis (14. juli 2014), Tempelridderne rider igen på Bornholm i flamboyant bog, Politiken, hentet 14. september 2018
  13. ^ Rasmus Dahlberg (23. maj 2014), "Historieløse hypoteser", Weekendavisen, Rasmus Dahlbergs hjemmeside, arkiveret fra originalen 22. august 2018, hentet 14. september 2018
  14. ^ Søren Schauser (13. juli 2014), Men hvorfor er de runde?, Berlingske, arkiveret fra originalen 5. juli 2018, hentet 14. september 2018
  15. ^ Peter Tiemroth (2. december 2014), Temperaturmåling på tempelherrebog, Bornholms Tidende, arkiveret fra originalen 5. juli 2018, hentet 14. september 2018
  16. ^ Anmelder må gerne kalde en bog for ”humbug”, Pressenævnet, 24. november 2014, arkiveret fra originalen 16. august 2018, hentet 14. september 2018
  17. ^ Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00712, Retsinformation, 18. november 2014, arkiveret fra originalen 14. september 2018, hentet 14. september 2018
  18. ^ Erling Haagensen and Niels C. Lind (december 2015), "Medieval Round Churches and the Shape of the Earth", Isis (engelsk), vol. 106, no. 4, s. 825-834, doi:10.1086/684766, hentet 14. september 2018

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

JournalistSpire
Denne journalistbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi