Farøbroerne
Farøbroerne | |
---|---|
Farø-sydbroen | |
Officielt navn | Farøbroerne |
Bærer | 4 spor af E47/E55 |
Krydser | Kalvø strøm - Storstrømmen |
Sted | Sjælland-Falster |
Karakteristika | |
Design | Bjælkebro - Skråstagsbro |
Total længde | 1.526 + 1.726 m |
Bredde | 32 m |
Største spænd | 290 m |
Gennemsejlings- højde | 26 m maximalt |
Historie | |
Åbningsdato | 4. juni 1985 |
Farøbroerne, der forbinder Sjælland med Falster, består af to broer, en nordlig lavbro og en sydlig højbro. Den er tegnet af arkitekt MAA Erik Villefrance (1915-1992) [1]. Farøbroerne er en firesporet motorvejsforbindelse også kaldet sydmotorvejen, som også udgør en del af E47 og E55.
Lavbroen
Lavbroen går fra Sjælland til Farø, hvorfra man kan fortsætte til Bogø og Møn via dæmninger.
Højbroen
Den høje (syd) bro krydser Storstrømmen mellem Farø og Falster. Det er en skråstagsbro. Broen er 1.726 meter lang, det længste span er 290 m, og den maksimale højde mellem vandet og brofaget er 26 m, og det er ophængt i 95,14 m høje tårne, som blev færdiggjort i 1984. Det var en af de første skråstagsbroer i Skandinavien (den første var Strömsundsbroen). De to tårne, som bærer spændet, er 'diamant' formede konstruktioner, rejsende sig fra et enkelt punkt ved vandoverfladen op på hver side af brofaget, for så igen at forene sig i ét punkt over midten af broen. Der er kun én række af ophængskabler, og den går langs midten af kørebanen.
Broerne blev indviet i 1985 som aflastning for Storstrømsbroen fra 1937, der længe havde haft svært ved at klare det stigende trafikpres. Farøbroerne var med deres godt 3.300 meter (Storstrømsbroen havde den gamle rekord med 3.199 meter) Danmarks længste broforbindelse indtil indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1998 (længde mere end 13 km). Motorvejen over Farøbroerne er en del af de europæiske Europaveje og har numrene E47 og E55.
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ "Erik Villefrance, arkitekt MAA (1915-1992)" på Alt om dansk Arkitektur
Litteratur
- Farøbroerne / redaktion S.K. Andersen (f. 1920) og Ib Møller (f. 1929). – Kbh., Vejdirektoratet etc., cop. 1985. – 140 sider, illustreret, delvis i farver