Sydbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sydbanen
Ringsted - Rødby Færge railway.png
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Sjælland, Lolland-Falster
Endestationer Ringsted
Rødbyhavn
Gedser
Antal stationer 9
Drift
Åbnet Næstved-Masnedsund 4. oktober 1870
Orehoved-Nykøbing Falster 22. august 1872
Nykøbing Falster-Gedser 1. juli 1886
Ringsted-Næstved 1. juni 1924
Storstrømsbroen 26. september 1937
Nykøbing Falster-Rødby Færge 14. maj 1963
Operatør(er) DSB
Karakter Regional International
Teknisk
Strækningslængde 142,3 km
Antal spor Strækningen Ringsted-Vordingborg er dobbeltsporet. Resten er enkeltsporet
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 180 km/t:
København-Ringsted
160 km/t:
Ringsted-Vordingborg
120 km/t:
Vordingborg-Rødby Færge
75 km/t:
Nykøbing F-Gedser
Linjekort

|-

|colspan="2"|
Vestbanen
Glumsø
Lille Syd
Næstved
Lundby
Vordingborg
Storstrømmen
Masnedø
Storstrømsbroen
Orehoved
Nørre Alslev
Eskilstrup
Sydmotorvejen
Tingsted
Godsbanegård/Rangerområde
Nykøbing F
Havnebane/Gedser
Frederik d. 9's Bro
Lollandsbanen
Rødby Færge
Puttgarden

Sydbanen er en statsejet jernbane mellem København og Nykøbing Falster, hvorfra banen fortsætter med udgreninger til både Rødbyhavn og Gedser. Den egentlige Sydbane strækker sig fra Ringsted til Rødby Færge/Gedser, mens strækningen København-Ringsted er delt med Vestbanen. Strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser kaldes populært Gedserbanen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab på en koncession fra den 24. januar 1868 og banen blev indvidet den 4. oktober 1870. Denne banes delstrækning Roskilde - Køge - Næstved benævnes nu ofte som Lille Syd.

Falsterbanen fra Orehoved til Nykøbing Falster blev også af bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab, som en del koncessionen fra den 24. januar 1868. Byggeriet startede i 1871 for at kunne overholde betingelserne om at banen skulle være åbnes inden 1873. Under bygning af banen blev banen overdraget til det Tietgen domineret selskab Lolland-Falsterske Jernbane Selskab, der også have som opgave at bygge og drive banen fra Nykøbing Falster til Nakskov. Det Sjællandske Jernbaneselskab have i forbindelse med koncession på Nordvestbanen fået mulighed for at blive løsnet fra Falsterbanen og Tietgen have hjulpet selskabet med finansieringen af det projekt for at imod kunne overtage kontrollen med banen på Falster. Banen blev åbnet den 22. august 1872.

Den 15. januar 1884 blev Falster koblet til de sjællandske jernbanenet med færgeforbindelsen Masnedø-Orehoved. Sydbanen blev forlænget over den første Masnedsundbro til et færgeleje ved Storstrømmen. Der blev også anlagt færgelejer i Orehoved og en færge blev anskaffet til ruten.

Gedserbanen havde hjemmel i jernbane loven af 23. maj 1873. Der havde været ansøgere fra Tyskland, som dog ikke kunne rejse den nødvendige kapital. I 1883 indgik Danmark en postkonvention med Tyskland, hvor en Gedserbane samt skibsforbindelse fra Gedser til Warnemünde var en forudsætning. Regeringen bad Tietgen om finansiering af banen og han fik koncession på den 29. maj 1884. Lolland-Falsterske Jernbane Selskab kunne ikke finansiere banen og regeringen kunne ikke få evt. ny lovgivning igennem rigsdagen. I stedet dannede Tietgen selskabet Gjedser Jernbane til formålet. Banen blev åbnet den 1. juli 1886 og driften blev forpagtet ud til Lolland-Falsterske Jernbane Selskab.

Økonomien for Gedserbanen var ikke god for Det Lolland-Falsterske Jernbane Selskab og staten ville meget gerne overtage denne internationale rute. Den 1. januar 1893 overtog DSB driften af strækningen Orehoved-Nykøbing Falster og forpagtede nu driften. Ejerskabet af Gedserbanen overgik til den tidligere forpagter, Lollandsbanen, efter Tietgens død. Strækningen blev overtaget af staten da Det Lolland-Falsterske Jernbane Selskab lukket pr. 31. juni 1954 efter økonomiske vanskeligheder. Pr. 1. juli 1954 blev det nye selskab Lollandsbanen A/S oprettet, forinden var Falsterbanen og Gedserbanen blev solgt til DSB.

DSB drev strækningen med fokus på gods- og passagertransport til Tyskland via Gedser havn frem til 1995, hvor det sidste tog til Tyskland kørte. Herefter var Gedserbanen at betragte som en ren lokalbanen drevet af DSB.

DSB fortsatte driften af Gedserbanen frem til køreplan 2010, hvor forligskredsen bag en grøn transportpolitik besluttede at ophøre betjeningen af Gedserbanen. Baggrunden var, at driftsomkostningerne pr. passager på Gedserbanen var fem gange højere end den næstdyreste strækning på Banedanmarks net[1]. Samtidig stod strækningen overfor at skulle gennemgå en større renovering til 112 mio. kroner, hvis den fortsat skulle holdes operativ[2]. Hertil kom yderligere 200 mio. kroner til at udrulle ERTMS niveau 2 på strækningen[1]. DSB og Transportministeriet gjorde dog heller ikke meget for at øge passagerindtægterne, idet der de sidste år blot kørte et enkelt tog i døgnet på Gedserbanen[2]. Samtidigt kørte der 24 busafgange i døgnet parallelt med banen[3]. Til forsvar for den meget begrænsede banebetjening, bør det dog nævnes, at det potentielle opland til Gedserbanen kun udgjorde 850 mennesker i en fraflytter kommune[2]. Hermed kan det argumenteres, at Gedserbanens betjening udgjorde en dansk variant af det engelske fænomen "Parliamentary train".

Efter DSB ophørte med at køre passagertog på Gedserbanen, blev den brugt som testtrækning for justering af de upålidelige IC4tog[4], samtidig med at lokal veterantogsforeninger kørte på strækningen af og til. Senere blev delstrækningen Væggerløse til Gedser dog totallukket, fordi en bevogtet overkørsel var defekt, og Transportministeriet ikke ville bevilge penge til at renovere overkørslen[5].

Midtbanen: Som den første del af Den Sjællandske Midtbane blev den dobbeltsporede Ringsted-Næstved åbnet den 1. juni 1924. Det meste af den gennemgående trafik flyttedes til denne strækning. Efterfølgende blev strækningen imellem Vordingborg og Næstved udbygget dobbeltspor.

Den 26. september 1937 blev Storstrømsbroen indviet med en ny bro over Masnedsund og den gamle færgeoverfart nedlægges.

Allerede under besættelsen blev bygning af strækning Nykøbing Falster-Rødby Færge påbegyndt, dog uden at blive færdig. I 1955 blev det aftalt med Vesttyskland at Fugleflugtslinjen skulle bygges færdig og trafikken flyttede fra Gedser-Großenbrode og der blev bygget en ny bro ved Nykøbing Falster – Frederik d. 9's Bro. Den blev 14. maj 1963 den nye strækning åbnet for trafik.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Sydbanen er, målt på antallet af passagerer, landets 5. største passagerjernbane, efter S-togsnettet, Vestbanen, Øresunds-/Kystbanen og Nordvestbanen[Kilde mangler]. Den mest benyttede station på strækningen er Næstved, hvorfra der rejser cirka 9.000 daglige passagerer.

Lokaltog mellem Ringsted og Næstved blev reduceret i 1960'erne, hvor de små stationer blev lukket i 2 omgange i 1962 og 1966. Lokaltrafik på Gedserbanen blev afviklet i 1974 og ved indførelse af regionaltog i timedrift i 1982 blev 4 små stationer imellem Næstved og Nykøbing Falster lukket.

Sydbanen til Rødbyhavn er en del af Fugleflugtslinjen og var før Storebæltsforbindelsens åbning meget benyttet af godstog, men i dag er det primært EuroCity-togene til Hamburg, der kører på strækningen.

Strækningen mellem Nykøbing og Gedser var meget lidt trafikeret. På strækningen kørte i 2008 kun et tog i hver retning i døgnet.[6] Derfor blev det besluttet at indstille driften på strækningen i 2010.[7]. Sidste tur blev således kørt i december 2009 ved overgangen til ny køreplan.[8]

Persontogsdriften varetages af DSB.

Fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Den 2. september 2008 indgik en række af Folketingets partier et forlig, der betyder en væsentlig udbygning af sydbanen.[9] Ifølge aftalen skal strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge elektrificeres, samtidig med, at der anlægges et ekstra spor mellem Vordingborg og Rødby Færge. Hele strækningen bliver dermed dobbeltsporet, bortset fra nogle kilometer ved Storstrømsbroen. Udbygningen skyldes hensynet til Femern Bælt-forbindelsen, og skal finansieres ved brugerbetaling.

Den 21. marts 2013 indgik Parterne bag aftalen om En grøn transportpolitik fra 2009, regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om en række nye initiativer på transportområdet. Heriblandt at bygge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen dimensioneret til 200 km/t for passagertog. Endvidere vedtog parterne at etablere en ny dobbeltsporet betonbro over Masnedsund - ligeledes til 200 km/t samt at opgradere hele Sydbanen til en strækningshastighed på 200 km/t[10].


Stationer på Sydbanen[redigér | redigér wikikode]

Stationer indtil Ringsted – se i artiklen Vestbanen

Imod Rødby er følgende stationer.

  • Nykøbing Vest (Nfv), forgreningsstation til Lollandsbanen
  • Lolland Øst (Lln), fjernstyret krydsningsstation
  • Lolland Midt (Llm), fjernstyret krydsningsstation
  • Lolland Syd (Lls), fjernstyret krydsningsstation
  • Rødby Færge Øst (Rfø), forgreningsstation hvor godstog til færgen sluttede og persontog blev ledt af 2 paralle hovedspor til forskellige afdelinger af Rødby Færge Station ved hhv den østlige og vestlige færgeleje.
  • Rødby Færge Station (Rf)

Derudover findes et trinbræt, der bruges i forbindelse med Døllefjelde-Musse Marked.

Imod Gedser var der følgende stationer:

  • Væggerløse Station (Vø), nedlagt i 1974, fjernstyret krydsningsstation, hvor dog krydsningssporet nu kun er tilgængelig fra Nykøbing F siden.
  • Marrebæk Trinbræt (Mæ), nedlagt i 1971, sidespor til 1975.
  • Fiskebæk Station (Fi), nedlagt i 1974, fjernstyret krydsningsstation
  • Gedesby Trinbræt (Gdb), nedlagt i 1971
  • Gedser Station (Ge)

Ekstern henvisning og kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Stop for togbetjening af Gedserbanen - Transportministeriet. Trm.dk. 4. februar 2009. Hentet 2013-08-10. 
  2. ^ a b c Morten Brink Iwersen (2008-10-15). Flertal for at lukke Gedserbanen. Dr.dk. Hentet 2013-08-10. 
  3. ^ Ibid
  4. ^ Af Jakob Poulsen (på skabelon:da icon). IC4-tog skal køre på Gedserbanen. folketidende.dk. Hentet 2013-08-10. 
  5. ^ Af Jørgen Svarre Jakobsen (på skabelon:da icon). Minister afviser veterantog til Gedser. folketidende.dk. Hentet 2013-08-10. 
  6. ^ politiken.dk, 25. juni 2008 – Tomt tog renoveres for 112 mio.
  7. ^ (på skabelon:da icon)Tog på Gedserbanen stopper fra 2010. Jp.dk. Hentet 2013-08-10. 
  8. ^ Jakob Poulsen og Margit Olsen (09. December 2009). Sidste tur med Gedserbanen blev en utur. http://folketidende.dk. Hentet 2013-08-10. 
  9. ^ www.trm.dk – Politisk aftale om fast forbindelse over Femern Bælt
  10. ^ Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.. Transportministeriet. 21. marts 2013. Hentet 2013-08-10. 
Odczyt z laty.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.