Lollandsbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lollandsbanen
DK 2012 Lollandsbanen.jpg
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Lolland
Endestationer Nykøbing Falster
Nakskov
Antal stationer 9
Drift
Åbnet 1. juli 1874
Operatør(er) Lokaltog
Karakter Lokalbane
Teknisk
Strækningslængde 50,2 km
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 100
Kort over Lollandsbanen
Maribo Station 2006

Lollandsbanen er en dansk privatbane mellem Nykøbing F og Nakskov, indviet i 1874.

A/S Lollandsbanen (LJ) blev oprettet i 1954 på resterne af Lolland-Falsterske Jernbane Selskab. Lollandsbanen indgik 1. januar 2009 i Region Sjællands baneselskab Regionstog A/S, der 1. juli 2015 indgik i Lokaltog sammen med Hovedstadsregionens baneselskab Lokalbanen.

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab[redigér | redigér wikikode]

Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (LFJS), der var kontrolleret af C.F. Tietgen, overtog i 1873 Falsterbanen (Orehoved–Nykøbing F), som Det Sjællandske Jernbaneselskab ikke magtede at gøre færdig til tiden. 29. marts 1873 fik LFJS koncession på driften af Falsterbanen i 80 år.

Samme koncession gjaldt også anlæg af jernbanen Nykøbing F-Nakskov med en sidebane Maribo-Rødby. Både hovedstrækningen og sidebanen blev indviet 1. juli 1874. Rødbybanen blev 27. juli 1912 forlænget til Rødbyhavn.

Gedserbanen (Nykøbing F-Gedser) blev vedtaget i lov af 23. maj 1873. Den skulle anlægges uden Statens medvirken, men det kneb med at skaffe kapital, så Tietgen kom igen ind i billedet. Hans "Gjedser Jernbaneselskab" fik koncession i maj 1879, og Gedserbanen blev indviet 1. juli 1886. Den havde eget materiel, men blev drevet sammen med de andre strækninger i LFJS.

I 1890 havde LFJS ikke økonomi til en nødvendig ombygning af jernbanebroen over Guldborgsund. Løsningen blev, at Staten betalte ombygningen mod at overtage forpagtningen af både Falsterbanen og Gedserbanen, og i 1893 overgik begge baner til DSB.[1]

Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ), der var startet allerede i 1869, gik i driftsfællesskab med Lollandsbanen, da den åbnede i 1874. Da LFJS blev erstattet af A/S Lollandsbanen 1. juli 1954, kom Bandholmbanen med i det nye selskab. Den er sidespor til Maribo Station og drives som veteranbane.

Også Nakskov-Kragenæs Jernbane (1915-67), Maribo-Torrig Jernbane (1924-41) og Nakskov-Rødby Jernbane (1926-53) var mere eller mindre i driftsfællesskab med Lollandsbanen.

Lollandsbanens egen sidebane Maribo-Rødbyhavn Jernbane indstillede persontrafikken 28. maj 1963 og godstrafikken 1. november 1989, så der kun er hovedstrækningen Nykøbing F-Nakskov tilbage.

Aktier[redigér | redigér wikikode]

Selskabets aktier, som alle blev indløst i 1954, findes blandt samlere i følgende værdier: Litra A med pålydende kr. 2.000, Litra B med pålydende kr. 1.000 og Litra C med pålydende kr. 50. Som et kuriosum lyder kuponerne i kuponarket ikke på udbytte, som var normalt for aktier, men på et fast beløb, svarende til en rente på 4% p.a. Det blev udbetalt halvårligt hver 2. januar og 1. juli. Sidste rentekupon – før talon – var nr. 31 pr. 2. januar 1967.

Strækningsdata[redigér | redigér wikikode]

  • Åbnet 1. juli 1874
  • Længde: 50,2 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 45 kg/m (1972)
  • Maks. hastighed: 100 km/t
  • Største akseltryk: 20 tons

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret[redigér | redigér wikikode]

Strækningen Nykøbing F-Øster Toreby blev omlagt i 1963, da der i forbindelse med Fugleflugtslinjen blev bygget en ny jernbanebro (Frederik d. 9's Bro) over Guldborgsund længere mod syd. Den gamle bro er revet ned, men på Lollandssiden ses en rest af banetracéet og dæmningen. der gik halvvejs ud i sundet.

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Lollandsbanen har siden 1954 haft en del forskelligt materiel, såvel lokomotiver som troljer. I flæng kan nævnes:

  • LJ M 8, 9, 10: Frichs "Firkant", dieselelektrisk strækningslokomotiv. Kendt for deres karakteristiske firkantede karosseri.
  • LJ M 8, 13 (III), 16, 17: Tysk KöF II rangerlokomotiv. Kendt for sin karakteristiske lille størrelse, hvilket har resulteret i at denne type (og den dansk-bygggede kopi) har fået øgenavne som "fladlus", "nedgroede tånegle" m.fl.
  • LJ M 31, 32: Frichs "Marcipanbrød", dieselelektrisk strækningslokomotiv. Kendt for sin karaktisriske karosseform, hvilket har affødt øgenavnet.
  • LJ M 33: MaK 800D, dieselhydraulisk strækningslokomotiv. På Lolland kendt under øgenavnet "Jumbo", grundet sin størrelse (M 33 var i mange år Lollandsbanen største og kraftigste lokomotiv).
  • LJ M 15: Mak 220C, dieselhydraulisk strækningslokomotiv. En mindre udgave af "Jumbo". Dette lokomotiv stammer fra den nedlagte Amagerbane, hvor den var kendt som AB1 (kendes fra "Olsenbanden på sporet").
  • LJ M 34, 35, 36, 37: fhv. DSB Mx, dieselelektriske strækningslokomotiver bygget hos NOHAB i Sverige på licens fra Electro-Motive Diesel.
  • LJ M 38: fhv. DSB My 1153, dieselelektrisk strækningslokomotiv med ATC.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. Clausens Forlag 1972, s. 44-49, 89 f. og 170
  • Niels Jensen: Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm. Clausens Forlag 1977
  • toptop.dk: Lollandsbanen

Se også[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54°46′39″N 11°30′31″E / 54.77750°N 11.50861°Ø / 54.77750; 11.50861