Fasan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fasan ?
Fasan, 2002.Foto: Malene Thyssen
Fasan, 2002.
Foto: Malene Thyssen
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata
(Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Galliformes
(Hønsefugle)
Familie: Phasianidae
(Fasanfugle)
Slægt: Phasianus
Art: P. colchicus
Videnskabeligt artsnavn
Phasianus colchicus
Linnaeus, 1758
Phasianus colchicus
Phasianus colchicus
Gnome-speakernotes.svg
Phasianus colchicus kald

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Fasanen (latin: Phasianus colchicus) er en stor hønsefugl.

Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konge og herremænd som et nyt jagtbytte.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Fasanhanen (kok) vejer cirka 1.100 – 1.600 gram, hønen 800 – 1.300 gram. Hannen er meget farvestrålende og spraglet. Den har blåsort hoved og hals, og hovedets sider er røde. Ryggen er rødbrun med sorte og hvide bånd. Bugen er sort og brystet er kobberrødt. Halen er lang og brun. Fasankokken kan også have en hvid halsring. Hunnen er derimod mere dæmpet med en gråbrun farve med mørke pletter og bånd.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Fasanen er indført til Danmark første gang omkring 1562 af Frederik 2., men blev først med succes udsat i naturen fra 1870'erne, hvor en lang række godser indrettede udklækningsgårde (fasanerier). De blev ofte udruget af høns og efterhånden også af kalkuner. Der yngler i dag cirka 100.000 – 200.000 par fasaner i Danmark.

Ikke kun i Danmark er fasanen blevet spredt ved udsætning. Den er nu også almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.

I Danmark er fuglen udbredt overalt, dog med hovedvægten på Øerne og Østjylland. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretrækker åbne områder, eventuelt med spredte buske og hegn. I skoven findes den primært, hvis der findes lysninger.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Fasanen lever af forskellig føde efter årstiden. Om sommeren kan insekter og andre smådyr udgøre en væsentlig del af føden, mens den om vinteren primært lever af plantefrø. Den tager gladeligt frø fra både vilde planter og korn.

Effekt på andre danske fugle[redigér | redigér wikikode]

Fasanen er dog ikke altid helt populær blandt danske ornitologer, da de øvrige danske fugle har betalt en høj pris for dens plads i den danske fauna. Havørnen blev stort set udryddet, fordi den tog fasanerne. En kraftig jagt på ørne og falke generelt for at forhindre deres fangst af fasaner gjorde, at også andre rovfulges antal faldt kraftigt i Danmark.

Fasanvej i København[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1785 var der et fasaneri i Frederiksberg Have. I tilknytning hertil opførtes den endnu eksisterende Fasangård, og heraf har den stærkt trafikerede gade Nordre og Søndre Fasanvej sit navn.[1]

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Fasanen er bliver opdelt i flere underarter. Eksempelvis

  • Phasianus colchicus colchicus (nominatformen af ffasan)
  • Phasianus colchicus torquatus (ringfasan)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jacob Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1883; optrykt 1977.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: