Agerhøne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Agerhøne ?
Agerhøne. Foto: Marek Szczepanek
Agerhøne.
Foto: Marek Szczepanek
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Galliformes (Hønsefugle)
Familie: Phasianidae (Fasanfugle)
Slægt: Perdix
Art: P. perdix
Videnskabeligt artsnavn
Perdix perdix
Linnaeus 1758

Agerhønen (latin: Perdix perdix) er en standfugl.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Agerhønen er en lille brunlig buttet hønsefugl, der er 28 – 32 cm lang, vejer 350 – 450 g og har et vingefang på 45 – 48 cm.

De kan forveksles med fasanhøner (som er større og har længere hale) og vagtler (som er mindre).

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

De forekommer naturligt i Danmark modsat fasaner.

Agerhøns lever i agerlandet. De var rimeligt almindelige over hele landet, men er nu kraftigt tilbagetrådt pga. ensformighed i landbruget.[Kilde mangler]

Agerhøns anbringer deres reder på jorden i græs og urtevegetationen. I maj/juni lægger de 10 – 20 æg og ruger i 23 – 25 dage. Fra ungerne kommer ud af æggene til de er flyvefærdige går der kun 14 – 16 dage, hvoraf de bliver i reden i ca. 12 dage.

Ungerne holder sammen med forældrefuglene hele vinteren og forlader først familieflokken om foråret for at etablere sig i egne yngleterritorier.

Agerhøns lever af frø og skud som de finder på markerne. Agerhøns er meget afhængige af en vis mængde "ukrudt" på markerne. Helt velsprøjtede marker huser ikke agerhøns. Ud over planteføden spiser agerhønsene insekter og edderkopper – specielt i yngletiden. Kyllingerne er helt afhængige af insekter som føde de første leveuger.

Agerhøns er yndet jagtvildt, hvorfor der også foregår en del opdræt og udsætning af agerhøns.

Agerhøns.
Bemærk den brunlige "hesteskoformede" plet på brystet - det er et godt kendetegn.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: