Sydslesvigsk Vælgerforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sydslesvigsk Vælgerforening
Südschleswigscher Wählerverband
 
Partileder Christian Dirschauer
Generalsekretær Martin Lorenzen
 
Grundlagt 1948
Partiavis Stimme des Nordens
Hovedkontor Flensborghus
Flensborg
Antal medlemmer 3.700
Ungdomsorganisation SSWUngdom
 
Politisk ideologi Socialliberalisme og politisk regionalisme
Politisk placering Midterparti
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Fri Alliance
Partifarve(r) Blå - Gul
 
Website www.ssw.de

Sydslesvigsk Vælgerforening (tysk Südschleswigscher Wählerverband, nordfrisisk Söödschlaswiksche Wäälerferbånd) (SSW) er et politisk parti i Tyskland, der repræsenterer danskerne og nordfriserne (nationale frisere) i Sydslesvig. Den nuværende formand er Christian Dirschauer.[1]

Målt på antal partimedlemmer er SSW med sine omtrent 3.600 medlemmer det fjerdestørste parti i Slesvig-Holsten. SSW er medlem af Europæisk Fri Alliance, der består af i alt 34 regional- og mindretalspartier fra EU's medlemslande.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Partiet blev dannet den 30. juni 1948 i Slesvig by som politisk repræsentation for den danske og frisiske folkedel i Sydslesvig. Indtil da blev danskernes politiske repræsentation varetaget af Sydslesvigsk Forening. Partiets røder går tilbage til Den Slesvigske Forening (i Weimarrepublikken) og Vælgerforening for Nordslesvig (i perioden 1888 til 1920). Ved kommunalvalget i 1948 fik det nystiftede parti cirka 26 % af stemmerne i Sydslesvig og i landdagen havde SSV/SSW 6 mandater. Ved valget til forbundsdagen i 1949 opnåede partiet også et sæde i det øverste tyske parlament, som blev varetaget af Hermann Clausen. Opbakningen svandt dog hurtigt, især efter at håbet om en mulig genforening med Danmark svandt. Det lykkedes heller ikke at genvinde mandatet ved det følgende forbundsvalg i 1953.

I 1950 blev der indført en spærregrænse på 5 procent ved landdagsvalgene, hvilket kunne blive et problem for SSW, som repræsenterede to mindretal og kun opstillede i delstatens nordlige del, i Sydslesvig. I 1951 hævede landsregeringen spærregrænsen endog til 7,5 % Det blev dog i 1952 underkendt af den tyske forfatningsdomstol, hvorpå 5 %-grænsen igen blev gældende. Ved det følgende landdagsvalg i 1954 faldt SSW`s stemmeandel endelig til 3,5 % og partiet røg ud af landdagen. Året efter afgav både Danmark og Tyskland København-Bonn-erklæringerne, der skulle sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af grænsen og i denne forbindelse blev SSW ved landdagsvalgene og forbundsdagsvalgene fritaget for spærregrænsen. Ved valget i 1958 kom SSW derfor med 2,8 % af stemmerne igen ind i landdagen. Pladserne blev varetaget af Samuel Münchow og Berthold Bahnsen. I 1966 udsendte SSW et nyt partiprogram, hvori partiet påtog sig medansvaret for landets udvikling på grundlag af dansk-nordisk demokrati-model.

Fra 1971 til 1996 sad Karl Otto Meyer som eneste SSW-repræsentant i landdagen. Han profilerede partiet som regionalparti mellem de to store politiske blokke og tog stilling til en række politiske spørgsmål. Han gik især ind for fuld ligeberettigelse for den danske og frisiske folkedel. Et af resultaterne var forhøjelsen af delstatens tilskud til de danske skoler i 1985. Karl Otto Meyers efterfølger blev i 1996 Anke Spoorendonk. På grund af en ændring af valgloven kunne SSW i 2000 for første gang også vælges med andenstemme i Holsten og SSW`s stemmeandel steg til 4,1 %. SSW opstiller dog fortsat kun valgkredskandidater i Sydslesvig.

Ved landdagsvalget 2012 vandt partiet 4,6 procent af stemmerne og indgik et rødt-grønt-blåt regeringssamarbejde med de tyske socialdemokrater og De Grønne. Det var første gang i SSW's historie, at partiet deltog i en deltstatsregering. Den hidtidige gruppeformand, Anke Spoorendonk, blev minister for justits, Europa og kultur.

Ved seneste kommunalvalg i 2018 vandt partiet 176 mandater i kommunerne i Sydslesvig. Desuden vandt partiet med 17,6 procent af stemmerne 8 mandater i Flensborgs byråd, med 10,4 procent 6 mandater i kredsdagen i Slesvig-Flensborg, med 7,3 procent 4 mandater i kredsdagen i Nordfrisland, med 3,8 procent 2 mandater i kredsdagen i Rendsborg-Egernførde og med 2,8 procent 2 mandater i Kiels byråd[2].

I 2021 deltog SSW for første gang i mere end 60 år i et forbundsdagsvalg igen[3]. Med omkring 55.000 partistemmer, svarende til 0,1 % af de gyldige partistemmer i hele Tyskland, opnåede Stefan Seidler et forbundsdagsmandat i Berlin for SSW[4]. Ved landdagsvalget 2022 gik partiet frem fra 3,3 procent i 2017 til 5,7 procent og fik 4 mandater i landdagen i Kiel. De fire landdagsmedlemmer er gruppeformand Lars Harms fra Husum, partiformand Christian Dirschauer fra Flensborg, Jette Waldinger-Thiering fra Egernførde og Sybilla Nitsch fra Husum. I flere år sad også Flemming Meyer for SSW i landdagen i Kiel.

Partiets landdagsgruppe har tidligere blandt andet udarbejdet en ny offentlighedslov efter dansk forebillede, en lov om overenskomstmæssig aflønning samt en nordfrisisk sproglov (Friserloven), der skal fremme det nordfrisiske sprog i det offentlige rum. I 2009 kæmpede partiet mod et planlagt CO2-lager i Sydslesvig, og i 2010 udtalte partiet sig blandt andet mod nedprioriteringen af Flensborg Universitet og mod sænkningen af tilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig. I 2012 og 2013 krævede partiet forbud mod fracking. Sammen med Frisisk National Parti fra Nederlandene vil Sydslesvigsk Vælgerforening gøre en fælles indsats for at de frisiske sprog bliver optaget i Unescos verdenskulturarv[5]. I 2022 krævede partiet genindførelse af loven om overholdelse af overenskomster (Tariftreuegesetz), gjorde opmærksomme på miljøtilstand af Slien og Flensborg Fjord og udtalte sig både mod olieboring i vadehavet og mod etablering af en naturgasterminal (LNG-terminal)[6]

Vælgertilslutning ved valg[redigér | rediger kildetekst]

Kommunalvalg Flensborg Slesvig-
Flensborg Amt
Nordfris-
lands Amt
Rendsborg-
Egernførde Amt
SSV stemmer
i alt
Andel SSV-stemmer
i %
SSV-stemmer i
Slesvig-Holsten
Andel SSV-stemmer i %
i Slesvig-Holsten
1948 30.352 24.490 23.262 12.873 90.977 25,0 91.631 7,1
1951 26.523 17.191 15.079 6.611 65.404 21,9 65.967 5,4
1955 19.114 10.997 8.066 3.662 41.839 17,1 42.097 3,9
1959 15.702 8.542 6.455 2.520 33.219 12,0 33.460 2,9
1962 13.341 7.573 5.210 1.987 28.111 11,6 28.265 2,5
1966 11.671 6.687 4.687 1.533 24.593 10,2 24.710 2,2
1970 10.055 6.005 4.346 1.112 21.518 7,8 21.803 1,7
1974 10.196 6.196 4.634 1.078 22.104 7,4 22.367 1,6
1978 10.447 8.166 4.144 1.334 24.091 7,8 24.384 1,7
Landdagsvalg Flensborg Slesvig-
Flensborg Amt
Nordfris-
lands Amt
Rendsborg-
Egernførde Amt
SSV stemmer
i alt
Andel SSV-stemmer
i %
SSV-stemmer i
Slesvig-Holsten
Andel SSV-stemmer i %
i Slesvig-Holsten
1947 31.814 27.592 24.021 14.404 97.831 33,0 99.500 9,3
1950 26.356 19.383 17.887 7.357 70.983 21,8 71.864 5,5
1954 19.462 10.693 7.912 3.750 41.817 15,4 42.242 3,5
1958 15.744 9.074 6.346 2.640 33.804 12,9 34.136 2,8
1962 11.197 6.827 4.697 1.809 24.530 9,9 26.883 2,3
1967 10.520 6.811 4.570 1.613 23.514 8,9 23.577 1,9
1971 8.677 5.620 3.961 1.080 19.338 6,5 19.720 1,4
1975 8.802 6.458 3.961 1.055 20.276 6,4 20.703 1,4
1979 9.008 7.358 4.157 1.195 21.718 6,5 22.293 1,4

kilde: Sydslesvigsk årbog 1980-81; Nr. 21, 1981; s. 28

Organisation[redigér | rediger kildetekst]

Partiet er opdelt i lokalforeninger (distrikter), fire amtsforbund og landsforbundet med landsstyrelse og sekretariat i Flensborg. Landsstyrelsen består af syv personer. Den nuværende formand er Christian Dirschauer. Partiets øverste myndighed er landsmødet. Ungdomsorganisation er SSWUngdom.

Partiformænd[redigér | rediger kildetekst]

Partiformand Tiltrædelse Afgang
Svend Johannsen (1903-1978) 1948 1949
Samuel Münchow (1893-1976) 1949 1950
Hermann Clausen (1885-1962) 1950 1956
Friedrich Mommsen (1901-1965) 1956 1960
Karl Otto Meyer (1928-2016) 1960 1975
Gerhard Wehlitz (1922-2003) 1975 1989
Wilhelm Klüver (1929-2014) 1989 1997
Gerda Eichhorn (1945- ) 1997 2005
Flemming Meyer (1951- ) 2005 2021
Christian Dirschauer (1981- ) 2021 Nuværende

SSWs landssekretærer[redigér | rediger kildetekst]

  • 1948-1950 Wilhelm Ludwig Christiansen (28. oktober 1920–31. marts 2011)
  • 1950-1966 Hermann Bornholdt
  • 1966-1984 Paul Hertrampf
  • 1984-1995 Rolf Lehfeldt
  • 1995-2008 Dieter Lenz
  • 2008-0000 Martin Lorenzen

SSW's landdagsmedlemmer[redigér | rediger kildetekst]

SSW-ministre[redigér | rediger kildetekst]

  • 2012-2017 Anke Spoorendonk, justits-, kultur- og europaminister

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Martin Klatt og Jørgen Kühl: SSW - Det danske mindretals politiske historie 1945-2014, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. ISBN 978-87-92994-17-2

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]