Fornuft
Fornuft er et flertydigt begreb, der primært bruges i følgende tre betydninger.
Fornuft som personlig egenskab
I dagligsproget kan fornuft betyde noget psykologisk, hvor man kan tale om, at en person er mere fornuftig end den anden. Man taler i så fald om fornuft som en personlig egenskab. Almindeligvis betragter man det at blive moden som menneske som en udviklingsproces, en bevægelse fra barnets spontane og impulsive adfærd hen imod den voksnes mere reflekterede og velovervejede adfærd. En hel del forbliver dog ufornuftige hele livet igennem. I heldigste fald formår de at skabe sig et godt liv alligevel, netop i kraft af deres usvækkede spontaneitet.
Fornuft som praktisk rationel handlemåde
Man kan også tale om at en bestemt handling er mere fornuftig end en anden, også kaldet mere rationel. Den mest rationelle handlemåde anses normalt for at være den handlemåde, der med de mindst mulige ofre/omkostninger giver det gunstigst mulige resultat/størst mulige afkast, eller med andre ord, hvor fordelen er størst. Det er det felt, der blandt andet hører til ingeniørers, investorers, bankfolks, feltherrers og politikeres professionelle metier. Ofte vil begrebet fornuft i denne betydning forstås som noget retning af den gyldne middelvej. En fornuftig disposition er ensbetydende med en vis forsigtighed sammenlignet med en hasarderet eller letsindig ditto, og det er frem for alt en køligt vurderende velovervejet disposition, hvor man undervejs har prøvet at frigøre sig fra følelsesmæssige tilbøjeligheder eller spontane indskydelser. Man bruger også udtrykkene sund fornuft og – ikke mindst – nytteværdi. I social sammenhæng kan man opfatte det fornuftigste som det, der giver mest mulig samlet lykke for flest mulige mennesker.
Fornuft som erkendelsesteoretisk begreb
Fornuft kan dog også betyde noget mere abstrakt og erkendelsesteoretisk, som det ofte er indenfor den filosofiske diskussion, hvor man taler om fornuften, som man f.eks. taler om matematikken eller logikken. Indenfor denne opfattelse er der kun én fornuft, ligesom der kun er én logik, og den er uafhængig af menneskene (nogle vil sige, at den er a priori). Dette skal forstås på den måde, at en trekants vinkelsum altid er, hvad den er, uanset om det er mennesker til at måle den eller ej, på samme måde som at fornuften eksisterer, uanset om der findes fornuftige mennesker eller ej. Fornuften bliver altså i denne forstand set som noget upersonligt og abstrakt.