Fredericia Kommune

Koordinater: 55°35′N 9°46′Ø / 55.58°N 9.77°Ø / 55.58; 9.77
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fredericia Kommune
Lokalisering af Fredericia Kommune
Kommunesæde Fredericia
Kommunekode 607
Region Syddanmark
Areal 133,57 km²
Indbyggere 52.173 pr. 2023
Befolkningstæthed 391 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester Jacob Bjerregaard
Borgmesterparti Socialdemokraterne
Hjemmeside www.fredericia.dk
DigDag digdag.dk,
digdag.dk Rediger på Wikidata

Fredericia Kommune er en kommune i Region Syddanmark. I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig, og beholdt samme udstrækning som hidtil, men blev en del af Region Syddanmark, da Vejle Amt blev nedlagt.

Kommunen blev dannet ved kommunalreformen i 1970 og støder op til Vejle Kommune i nord og Kolding Kommune i syd. Den største by i kommunen er Fredericia, som også huser rådhuset.

Priser

Danmarks Idræts-Forbund valgte i 2006 at udpege Fredericia som Årets Idrætskommune. Prisen blev uddelt ved Sport 2006. Begrundelsen var bl.a., at man har tiltrukket værtsskaber for internationale begivenheder, oprettet et lederakademi, satset på ældreidræt og åbnet landets største idrætslegeplads. [1]

KL's Innovationspris 2010 gik til Odense og Fredericia kommuner. Sidstnævnte blev tildelt prisen for projektet "Længst muligt i eget liv", også kendt som "Fredericia-modellen". I projektet trænes ældre og svage borgere til at kunne klare sig selv i hverdagen.[2]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udvalgte i august 2011 ansøgningen fra Fredericia Kommune om at blive frikommune fra årsskiftet.[3] Der er tale om en forsøgsordning hvor kommunerne får frit råderum til at eksperimentere med forskellige områder ved at blive fritaget for den statslige regulering.[4]

Politik

Byrådet

Det seneste kommunalvalg fandt sted 19. november 2013.

Mandater
Parti 2014[5]
A Socialdemokraterne 10
B Det Radikale Venstre 0
C Det Konservative Folkeparti 1
F Socialistisk Folkeparti 1
I Liberal Alliance 0
K Kristendemokraterne 0
O Dansk Folkeparti 3
V Venstre 5
Ø Enhedslisten 1
I alt 21

Borgmestre

Socialdemokratiet havde uafbrudt borgmesterposten i Fredericia i perioden fra 1930'erne og indtil 2009. Efter kommunalvalget i 2009 overtog Thomas Banke (V), den 1. januar 2010 borgmesterposten efter den hidtidige borgmester Uffe Steiner Jensen (S). På et ekstraordinært byrådsmøde d. 14. januar 2013 bad Thomas Banke om at blive fritaget for sit hverv, og udtrådte samtidigt af byrådet efter kritik af hans administration af et kommunalt eurocard og kritik af hans kørselsregnskab. I stedet valgte byrådet Kenny Bruun Olsen (V) til ny borgmester.[6]

Navn Parti Periode
Jørgen Bent Nilsen Socialdemokraterne 1982 - 1997
Uffe Steiner Jensen Socialdemokraterne 1. januar 1998 - 31. december 2009
Thomas Banke Venstre 1. januar 2010 - 14. januar 2013
Kenny Bruun Olsen Venstre[7] 14. januar 2013 - 31. december 2013
Jacob Bjerregaard Socialdemokraterne 1. januar 2014 -

Byer i Kommunen

Kommunens største byer[8]
Nr By Indbyggere (2011)
1 Fredericia 39.716
2 Taulov 3.278
3 Skærbæk 2.033
4 Egeskov 665
5 Trelde-Østerby 642
6 Pjedsted 572
7 Bredstrup 509
8 Herslev 354
9 Bøgeskov 339

Sogne i Kommunen

Medlemmer af Folkekirken (indbyggere) pr. 1. juli 2010

1 Hannerup Sogn 7.634 (9.730) 78,5%
2 Christians Sogn 7.463 (8.861) 84,2%
3 Trinitatis Sogn 5.118 (6.248) 81,9%
4 Taulov Sogn 5.049 (5.528) 91,3%
5 Sankt Michaelis Sogn 4.379 (5.378) 81,4%
6 Lyng Sogn 4.866 (5.357) 90,8%
7 Erritsø Sogn 3.672 (4.190) 87,6%
8 Vejlby Sogn 1.779 (1.979) 89,9%
9 Pjedsted Sogn 797 (878) 90,8%
10 Herslev Sogn 752 (816) 92,2%
11 Bredstrup Sogn 744 (814) 91,4%
Uden fast bopæl/kirke 234 (312) 75,0%
Total 42.487 (50.091) 84,8%

Natur

  • Rands Fjord, tidligere fjord omdannet til ferskvandssø, beliggende ca. syv kilometer nord for Fredericia.
  • Trelde Næs, naturområde beliggende ca. otte kilometer nordøst for Fredericia.

Se også

Eksterne henvisninger og kilder

Fodnoter

  1. ^ Munksgaard, Maya (2007-01-07). "Fredericia kåret som Årets Idrætskommune 2006". DR Trekanten. Hentet 2011-09-08.
  2. ^ KL (2010-10-27). "KL's Innovationspris 2010". Hentet 2011-09-08.
  3. ^ Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011-08-25). "19 ansøgning - ni er udvalgt". Hentet 2011-09-08.
  4. ^ Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011-04-07). "Her er de ni frikommuner". Hentet 2011-09-08.
  5. ^ kmdvalg.dk
  6. ^ Så fik Fredericia en ny borgmester, Jyllands-Posten, 14. januar 2013]
  7. ^ Ekskluderede byrødder taget til nåde Jyllands-Posten, 14. januar 2013
  8. ^ Danmarks Statistikbank

Henvisninger

55°35′N 9°46′Ø / 55.58°N 9.77°Ø / 55.58; 9.77