Fyrremejse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyrremejse
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Paridae (Mejser)
Slægt Poecile
Art P. montanus
Videnskabeligt artsnavn
Poecile montanus
Conrad von Baldenstein, 1827
Synonymer
Parus montanus
Poecile montana
Hjælp til læsning af taksobokse

Fyrremejse (Poecile montanus eller Parus montanus[1]) er en 11,5 centimeter stor spurvefugl, der yngler i skove i et bælte gennem Europa og Asien. I Danmark er arten indvandret i 1980'erne fra Tyskland og breder sig mod nord i Jylland. Den ligner sumpmejsen og kendes bedst på stemmen.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Fyrremejsens overside er grå eller brun med en matsort kalot på hovedet og et lyst vingefelt. Undersiden er gråhvid med sort "hagesmæk" og mere eller mindre brunlige flanker. Den underart af fyrremejse (Poecile montanus salicarius) der findes i Jylland har brunlig overside og grå kinder som sumpmejsen, mens underarten P. m. borealis i Sverige og resten af Skandinavien har grålig overside og hvidere kinder. Arten kendes bedre på stemmen.

Stemme[redigér | rediger kildetekst]

Sangen lyder lidt som en af skovsangerens stemmer, nemlig en melankolsk faldende: tiu-tiu-tiu-tiu-tiu. Der kan også høres en havesanger-agtig pludren. Kaldet er et karakteristisk snerrende dææh-dææh-dææh, sommetider tsi-tsi-dææh-dææh-dææh.

Sang fra fyrremejse
format=Ogg

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Kald fra fyrremejse
format=Ogg

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Udbredelse og underarter[redigér | rediger kildetekst]

Fyrremejsen er udbredt over størstedelen af Europa og desuden i det østlige Rusland, Mongoliet, nordlige Kina, Korea og Japan. Der er i alt beskrevet 14 underarter, hvoraf to er kendt fra Danmark, P. m. salicarius i Jylland og P. m. borealis som en sjælden gæst fra Sverige. Nominatformen P. m. montanus er udbredt i Alperne og i en del af Sydeuropa.

Arten er i Skandinavien knyttet til nåleskove, heraf dens danske navn.

Ny dansk ynglefugl[redigér | rediger kildetekst]

Fyrremejsen ynglede for første gang i Danmark i 1977 i Gribskov, men forsvandt herfra igen. Fra 1981 blev arten for første gang med sikkerhed fundet ynglende i Sønderjylland og har siden bredt sig mod nord. Arten er standfugl, men strejfer lidt mere end sumpmejsen. Bestanden blev i 2011 vurderet til cirka 500 par.[2]

Underarten Poecile montanus salicarius, der er udbredt i Syddanmark, yngler i løvskov eller blandskov på mager bund, f.eks. pile- eller birkekrat. Den findes også på tidligere heder tilgroet med løvskov.

Føde[redigér | rediger kildetekst]

Poecile montanus

I yngletiden lever fyrremejsen især af insekter og edderkopper, mens den i resten af året også lever af frø. Den kan også æde pollen af pil og bævre-asp samt saften fra ahorn og birk. Frøene gemmes ligesom hos sumpmejsen ofte i barkrevner eller mellem mos som forråd til senere.

Ynglebiologi[redigér | rediger kildetekst]

Fyrremejsen bygger ligesom mange andre mejser sin rede i naturlige huller i træerne eller i forladte spættehuller. Hunnen ruger de mellem syv og ni æg i 14 dage, og ungerne bliver fodret af begge forældrefugle i 16-19 dage.

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Walter Černý (1983), Fugle-atlas, Lademann, s. 212, ISBN 87-15-07699-7Wikidata Q100934336
  2. ^ Knud N. Fledsted, Nathia Brandtberg: Danmarks fugle skrevet i mandtal, side 11-14, fugle & natur 2, 2014. Dansk Ornitologisk Forening.