Glima

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Glimabrydere

Glima er islandsk brydning.

Sporten har aner tilbage til 900-tallet, hvor vikingerne kom til Island.

Dengang var brydeformen udbredt i hele Norden, men kirken anså det for en hedensk tradition. Kun på Island lykkedes det ikke at bandlyse brydningen.

I dag er det Islands nationalsport. Glima betyder "Glædens leg". Andre kilder angiver at betegnelsen glima kommer af det oldnordiske 'glimr' eller noget i den stil, hvilket betyder at glimre eller funkle (som kendt fra guld og ædelstene). Dette skulle henvise til den hurtighed hvormed glima udføres.

Der er 4 ting der adskiller glima fra andre former for brydning:

  • Bryderne skal altid stå lige op.
  • Bryderne går rundt om hinanden i urets retning (det ser ud som om de danser waltz).
  • Det er ikke tilladt at lande på modstanderen eller at presse ham ned ved brug af magt.
  • Bryderne holder fast i hinanden i et glimabælte.

Når bryderne altid skal stå lige op og altid skal bevæge sig rundt om hinanden, er det for at skabe muligheder for at de kan angribe eller forsvare sig og for at undgå at kampen ender uafgjort. Hvis bryderne kunne stå stille foroverbøjet ville det altid være den største og stærkeste der vandt. Fordi bryderne står op og skal bevæge sig hele tiden har hurtighed og teknik mere betydning end vægt og råstyrke.

Et glimabælte bruges af glimabryderne til at holde fast i hinanden. Det består af en rem på hvert ben og en rem rundt om maven. Remmene er forbundet til et samlet bælte.

Man begyndte at bruge glimabælte kort før år 1900. Tidligere holdt bryderne fast i hinandens bukser.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sport Stub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.