Grini
Grini (tysk: Polizeihäftlingslager Grini) var en nazistisk koncentrationslejr, som lå i Bærum, en forstad sydvest for Oslo, Norge.
Historie
Grini var opført i 1939 og havde oprindeligt været tiltænkt som et kvindefængsel, men blev fra 2. maj 1940 taget i brug som lejr for hovedsageligt norske politiske fanger. Under krigen blev Grini den største fangelejr i Norge.
I det første krigsåret var formålet med lejren kortvarige interneringer. Det første hold på ca. 700 mænd, var hovedsageligt norske officerer der var taget som krigsfanger under invasionen af Norge. Fra 1941 blev lejren hovedsagelig brugt til opbevaring af politiske fanger fra hele landet. Det meste af tiden sad der omkring 5.400 fanger i Grini. Fra 1941 år og frem til krigsafslutningen havde et totalt antal på 19.788 fanger været midlertidigt indsat og registreret i lejeren, af disse blev 3.402 videredeporteret til fængsler og koncentrationslejre i Tyskland og andre tyskbesatte områder, bl.a. til Ravensbrück og Sachsenhausen. Det vides ikke hvor mange af fangerne blev henrettet på Grini, men minimum otte personer er dokumenteret. Seks af disse blev henrettet den 21. juli 1944, dagen efter det mislykkedes attentat mod Hitler. Der var blevet sendt ordre på 12 fanger i alle koncentrationslejre skulle henrettes, men af ukendte årsager blev kun seks henrettet i Grini; tre mænd og tre kvinder. De britiske luftbårne mænd der var sendt ind med svævefly for at saboterer Norsk Hydros tungt vand produktionsanlæg på Vermork i Rjukan (Operation Freshman) blev interneret på Grini og senere henrettet på Akershus slot. Derudover brugte Gestapo lejren til afhøring og tortur.
Grini var under SS og Gestapo ledelse. SS-sturmbannführer Hans Aumeier var kommandant på Grini.
Fanger far brede lag af det norske samfund blev interneret på Grini; der sad en senere nobelprisvinder, professorer, videnskabsmænd, sportsfolk, politikere, kunstnere, kirkeledere og grænseløbere som var involverede i at hjælpe flygtninge til Sverige og Storbritannien. Nogen af de mest kendte fanger var:
Efter krigen, fra 1945 til 1949 blev fængslet brugt som fængsel for landsforrædere og kollaboratører. Det skiftede navn til "Ilebu" for at markere at det nu var en ny slags fængsel. Den 1. januar 1951 blev fængslet omdannet til et regulært fængsel (det vil sige ikke landsforrædere). Efter et antal flere navneskift kendes det i dag som Ila fengsel, forvarings- og sikringsanstalt.
Eksterne henvisninger
- ilafengsel.no Et billede fra Grini
- (norsk) Aftenposten.no En øjenvidnebeskrivelse
- (norsk) ilafengsel.no Fængslets historie
