Gustav Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gustav Pedersen
Født 3. april 1893Rediger på Wikidata
Død 22. november 1975 (82 år)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Pedersen (3. april 1893 i Aarhus22. november 1975 i København[1]) var en dansk politiker for Socialdemokratiet.

Født i Aarhus, søn af maler Jens Jacob Pedersen og hustru Emilie Carlsson, født i Karlskrona, Sverige.

Uddannet bankmand. I 1918 formand for HK Aarhus, og sad 1921-23 i Aarhus Byråd. Havde efter 1923 succes som formand for HK København, og blev i 1938 landsformand.

Medlem af Folketinget fra 1924-64.

Under besættelsen forsøgte danske nazister at infiltrere HK, hvilket Pedersen fik afværget under udøvelse af politisk dygtighed.[kilde mangler] Han øvede væsentlig indflydelse på funktionærloven. Medlem af Forfatningskommissionen, der udarbejdede 1953-Grundloven, medlem af finansudvalget og statsrevisor 1949-64. Pedersen var Folketingets formand i perioden fra 1950-64 og er den længst siddende formand for Folketinger.

Han skrev flere bøger og artikler om planøkonomi og folkestyret, lige som hans historiske interesse affødte Det tog fart i Firenze (1965) om renæssancen. Hans efterladte erindringer blev udgivet posthumt i 1979.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Erindringer og konklusioner fra et liv i politik / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1983) – ISBN 87-557-3727-7
  • Det tog fart i Firenze / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1965)
  • Folkestyret ved korsvejen / Gustav Pedersen (Forlaget I dag, 1962)
  • Bogen om handels- og kontormedhjælperne og deres organisation / Gustav Pedersen (Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund, 1950)
  • Pressen og Arbejdsløshedslovgivningen / Gustav Pedersen (Social-Demokraten, 1946)
  • Planøkonomi eller frie Kræfters Spil / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1945)

Ekstern reference[redigér | redigér wikikode]