Gustav Schröder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Gustav Schröder

Gustav Adolf Ernst Theodor Schrøder (27. september 1885 i Hadersleben, Nordslesvig, Preussen - 10. januar 1959 i Hamborg, Vesttyskland[1] var tysk kaptajn fra Haderslev der i 1939 reddede flere hundrede jøder fra Naziregimets terror.

Schröder fik i 1939 ordre på at med Hamburg-Amerika Linieskibet MS St. Louis sejle tyske 937 jøder fra Hamborg til HavannaCuba, men passagererne blev på grund af nye visumregler samt uro i den cubanske regering nægtet adgang og skibet nægtet at lægge til kaj, kun 23 fik lov at komme i land. Resten af passagererne blev även nægtet adgang til USA och en telegrafisk appel til præsident Roosevelt blev ikke besvaret. Han sejlede op langs Floridas kyst, men blev overvåget af US Coast Guard, som affyrede et varselsskud mod skibet. På grund af proviantbeholdningen måtte man returnere til Europa. Derefter en uvis og frygtfuld rejse begyndte for Schröder og hans passagerer. Intet land ville til at state med tage imod flygtningene. Efter en del offentlig bevågenhed, erklærede Belgien, Nederlandene, Frankrig og England sig dog villige til at tage imod flygtningene og MS St. Louis sejlede till Antwerpen. 2. Verdenskrigs udbrud førte til, at mange af jøderne blev taget ved Tysklands besættelse af landene. Af de 937 passagerer blev 254 således dræbt i Nazi-Tysklands koncentrationslejre.

Barndommen og familj[redigér | redigér wikikode]

Gustav Schröder, født og opvokset i Haderslev. Han voksede op i en borgerlig familie fra det tyske mindretal i Haderslev. Hans far Nis Andkier Schrøder var Professor i tysk og latin ved Haderslev Gymnasium. Han var et fremtrædende medlem af Den Tyske Forening For Det Nordlige Slesvig (Deutscher Verein für das nördliche Schleswig) og optrådte som sagkyndig i sagen om "Den blå sangbog" i 1905. Dybt skuffet over afstemningen om Sønderjylland i 1920 flyttede familien til Flensborg. Gustav Schröders søn Rolf var udviklingshæmmet, og under hele krigen kæmpede forældrene for at beskytte ham mod nazisternes såkaldte medlidenhedsdrabhandicappede.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Schröder blev medlem af NSDAP 1. december 1933 med medlemsnummer 3286996.[2]

Schröder har for sin indsats fået tildelt titlen “Retfærdige blandt nationerne” fra Holocaust mindelunden Yad Vashem. Schröder er i Tyskland hædret med Bundesverdienstkreuz. Vejen „Kapitän Schröder-Weg“ i Hamburg og „Kapitän Schröder-Park“ i Altona. Der blev lavet en brittisk dramafilm från 1976 i regi af Stuart Rosenberg i 1976 om St. Louis’ færd; "Voyage of the Damned" med Max von Sydow som Gustav Schrøder. Haderslev Kommune satte i 2018 en mindetavle på dansk, hebraisk, tysk og engelsk for Gustav Schröder på Schröders fødehjem i Storegade 9 i Haderslev.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gustav Schröder: Fernweh und Heimweh. Rütten & Loening, Potsdam 1943. (tysk)
  • Gustav Schröder: Heimatlos auf hoher See. Berlin 1949. (tysk)
  • Hans Herlin: Die Tragödie der «St. Louis»: 13. Mai — 17. Juni 1939. Mit Dokumenten. Herbig, München 2001, ISBN 3-7766-2242-3. (= Neuauflage von: Kein gelobtes Land. Die Tragöde der St. Louis. 1961) (tysk)
  • Georg J. E. Mautner Markhof: Das St. Louis-Drama: Hintergrund und Rätsel einer mysteriösen Aktion des Dritten Reiches. Leopold Stocker Verlag, Graz, Stuttgart 2001, ISBN 3-7020-0931-0. (tysk)
  • Georg Reinfelder: MS «St. Louis»: die Irrfahrt nach Kuba — Frühjahr 1939. Kapitän Gustav Schröder rettet 906 deutsche Juden vor dem Zugriff der Nazis. Hentrich und Hentrich, Teetz 2002, ISBN 3-933471-30-3. (tysk)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Zitiert nach: Georg Reinfelder: MS "St. Louis". Die Irrfahrt nach Kuba Frühjahr 1939. Kapitän Gustav Schroeder rettet 906 deutsche Juden vor dem Zugriff der Nazis. Hentrich & Hentrich Verlag Berlin 2002. ISBN 3-933471-30-3, S. 214
  2. ^ Deutscher Haderslebener nach Juden-Rettung in aller Welt bewundert und geehrt - Der Nordschleswiger (tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]