Hemmet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hemmet
Plejehjemmet Flyvergraven
HemmetPlejehjem.jpg HemmetFlyvergravenDam.JPG
HemmetAktivitets&Kulturhus.JPG
Hemmet Aktivitets- & Kulturhus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Sogn Hemmet Sogn
Postnr. 6893 Hemmet
Demografi
Hemmet by 327[1] (2021)
Kommunen 56.182[1] (2021)
 - Areal 1488,86 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.rksk.dk
Oversigtskort
Hemmet kirke, af Egon Clausen

Hemmet er en landsby i Vestjylland med 327 indbyggere (2021)[1], beliggende 4 km nordøst for Nørre Bork, 11 km nordøst for Nørre Nebel, 12 km sydvest for Tarm og 15 km sydvest for Skjern. Byen hører til Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Hemmet hører til Hemmet Sogn. I byen ligger Hemmet Kirke, en romansk kirke fra 1100-tallet. Den har en særpræget renæssance-prædikestol, lavet før år 1600.

Turisme[redigér | rediger kildetekst]

Byen ligger 5 km sydøst for sommerhusområdet Hemmet Strand ved Ringkøbing Fjord. Dette område er næsten vokset sammen med Skaven Strand mod nordøst, og mod sydvest er der også mange sommerhuse ved Bork Havn.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Hemmet Børnehus er en selvejende institution, normeret til 12 børn i vuggestuen og 38 i børnehaven.[2]
  • Hemmet Aktivitets- & Kulturhus blev indviet 13. august 2011 og anvendes til kulturelle og selskabelige arrangementer. Lokalerne kan lejes i 4 forskellige størrelser og har plads til 150 spisende gæster eller 200 personer til foredrag.[3]
  • Hemmet Plejehjem har 20 lejligheder (10 til 2 personer og 10 til én person) samt 1 aflastningsstue.[4]
  • Borger- og Erhvervsforeningen varetager sognets interesse og laver forskellige arrangementer i løbet af året.
  • Hemmet har en Dagli'Brugs i lokaler fra 2019.
  • Der er cykelsti fra Hemmet til Nørre Bork, hvor der er skole, idrætshal og idrætsforening.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Målebordsbladet fra 1800-tallet bruger stavemåden Hemmed. I 1904 blev Hemmet beskrevet således: "Hemmet (1340: Hæmeth) med Kirke, Præstegd., Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.;"[5] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden smedje, telefoncentral og to missionshuse.

Kommunen[redigér | rediger kildetekst]

Sønder Vium Sogn var anneks til Hemmet Sogn og havde altså ikke egen præst. Hemmet-Sønder Vium pastorat blev grundlaget for Hemmet-Sønder Vium sognekommune, der fungerede indtil den i 1966 indgik i Egvad Kommune, der var dannet ved en af de frivillige kommunesammenlægninger forud for kommunalreformen i 1970. Egvad Kommune blev ved strukturreformen i 2007 indlemmet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]

Hemmet fik stationNørre Nebel-Tarm Jernbane (1913-1940). Stationsbygningen er bevaret på Kirkestrædet 4.

Mindelunden[redigér | rediger kildetekst]

Ved Bandsbølvej i Houm Enge findes en mindelund for 7 engelske besætningsmedlemmer, der mistede livet 1. december 1943, da deres firmotorers bombefly under et togt fra Arlington i England til Frederikshavn blev skudt ned her af en tysk natjager. Flyet eksploderede, da det ramte jorden, og efterlod det vandhul, der ses i mindelunden. De dele af besætningen, der blev fundet, er begravet i Mindelunden i Esbjerg.[6]

Borger- og Erhvervsforeningen har renoveret mindelunden samt vejen derud og arrangerer alsangsstævner derude 4. maj.

Biogas[redigér | rediger kildetekst]

I 2012 blev der etableret et biogasanlæg i Hemmet. Det har en produktionskapacitet på ca. 5 mio. m³ biogas, der leveres til gasnettet.[7]

Kendte personer[redigér | rediger kildetekst]

  • Egon Clausen (1940-), forfatter. Han har skrevet om Hemmet i bøgerne ”Under dine Vingers skygge” (Gyldendal 1992) , ”De levendes land” (Gyldendal 1994), ”Min far så engang en engel” (Gyldendal 2010) og ”Fodrejse ad tilgroede spor.” (Gyldendal 2012).

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

  • Hemmet Sogn – kendte mennesker fra sognet og Egon Clausens beskrivelse fra 1950'erne