Henrik Wivel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Henrik Wivel
Født 20. juni 1954Rediger på Wikidata
Far Per WivelRediger på Wikidata
Søskende Mikael Wivel,
Peter WivelRediger på Wikidata
Familie Ole Wivel (onkel)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunsthistoriker, journalist, litteraturkritiker, biografiforfatterRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Mårbackapriset (1990)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Wivel (født 20. juni 1954 i København) er en dansk journalist og forfatter. Han har to ældre brødre, journalist og tidligere chefredaktør for Weekendavisen og Berlingske Tidende, Peter Wivel, samt kunsthistorikeren, Mikael Wivel. Hans onkel var direktør for Gyldendal Ole Wivel.

Baggrund og karriere[redigér | redigér wikikode]

Henrik Wivel arbejder som redaktør, kritiker, forfatter, foredragsholder samt konsulent inden for litteratur og kunsthistorie ved universiteter, forlag og museer.

  • Mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet (1984)
  • Dr.phil. fra samme på en afhandling om Selma Lagerlöf (1991)
  • Underviste ved Institut for Nordisk Filologi på Københavns Universitet i (1980-83) samt (1988-90). Censor ved de danske universiteter (1989-)
  • Medarbejder ved filmmagasinet Levende Billeder (1984-96)
  • Formand for Studenterkredsen, Vartov, København (1989-90)
  • Medlem af Kirkeministeriets Salmebogskommission (1992-2003)
  • Medlem af Det Humanistiske Fakultetsråd, Københavns Universitet (1993-2001)
  • Medlem af komiteen til Nordisk Råds Litteraturpris (1994-2002)
  • Medlem af juryen til Danske Banks Litteraturpris (2005-2007)
  • Medlem af juryen til Bikubenfondens Museumspris (2006-2012)
  • Kritiker ved Kristeligt Dagblad (1982-84, 2013-)
  • Kulturredaktør samme sted (1984-88)
  • Kritiker samt kulturredaktør ved Berlingske Tidende (1988-99)
  • Dansk redaktør ved Nordisk Tidskrift for vetenskap, konst och industri (1989-)
  • Kulturredaktør samt medlem af chefredaktionen ved Weekendavisen (2000-2012)
  • I styregruppen for Golden Days of Copenhagen (2003-08)
  • I styregruppen for Heretica-studier, Syddansk Universitet (2007-)[1]
  • I bestyrelsen for Storm P.-Museet (2009-2012)
  • I bestyrelsen for C.L. Davids Fond og Samling (2010-)
  • I bestyrelsen for Robert Storm Petersens Museumsfond (2009-)
  • I bestyrelsen for det Letterstedske Selskab (2012-)

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Den titaniske eros. Johannes V. Jensens forfatterskab – 1982
  • Snedronningen. En bog om Selma Lagerlöfs kærlighed – 1988
  • Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900 – 1995
  • Vilhelm Hammershøi – 1996
  • L.A. Ring – 1997
  • Selviagttagelse. Essays om kunst og digtning fra renæssancen til modernismen – 1999
  • Edvard Weie – 2001
  • Perlen. Essays. – 2001
  • Maja Lisa Engelhardt. En Monografi – 2002
  • Finn Juhl – 2004
  • Drømmetid. Fortællinger om Det Sjælelige Gennembruds København (red.) – 2004
  • J.F. Willumsen – 2005
  • Snedronningen. En litterær biografi om Selma Lagerlöf – 2005
  • Det jordiske Paradis. Med H. C. Andersen på rejse i Portugal – 2006
  • Spejlet – Bille Augusts film – 2008
  • Dansk Litteraturs Historie bd. III (sammen med Lise Busk Jensen og Johs. Nørregaard Frandsen)- 2009
  • Slægtskaber. Essays om forholdet mellem kunst, kunstnere og erkendelsesformer – 2010
  • Forudafspejlingen. B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange – 2011
  • Stockholm Stockholm. Kunsten, arkitekturen, kvartererne og menneskene - 2013
  • Skyggeliv - en lille bog om det underfulde - 2014
  • Livslinjer. En bog om Årstiderne arkitekter - 2015
  • Hammershøi - i Davids Samling - 2017
  • Bidrag til antologier og forskningsbaserede publikationer Wilhelm Bendz (1996, Den Hirschsprungske Samling), Helene Schjerfbeck (1997, Nordjyllands Kunstmuseum), Sjælebilleder (2001, Statens Museum for Kunst), Uden for murene (2002), Karl Isakson (2004, Moderna Museet), Mod Lyset (2004, Nordjyllands Kunstmuseum), J.F. Willumsen. På sporet af El Greco (2005, J.F. Willumsens Museum), L.A. Ring (2006, Statens Museum for Kunst), Joakim Skovgaard (2006, Skovgaard Museet), Svend Hammershøi (2008, Skovgaard Museet), Akseli Gallen-Kallela (2008, Museum Sønderjylland), Livslyst. Vitalisme 1890-1940 (2008, Odense Bys Museer), Karl Schou (2008, Faaborg Kunstmuseum),Grib tiden 1900 (2001, Gyldendal), 500 års verdenskunst (2004, Gyldendal), Fagerø. Johannes Jørgensen og hans forfatterskab (2006. Johannes Jørgensen Selskabet), Digte. Johannes V. Jensen (2009, Gyldendal), Himmelgåder. Dansk kunst og astronomi 1780-2010 (2011, Fuglsang og Odense Bys Museer), Vilhelm Kyhn (2012, Fuglsang og Randers Kunstmuseum), Carl Larsson. Det gode liv (2014, Ordrupgaard), Teser. Danske kunstnere i dialog med reformationen (2017, Wunderbuch), Tegner - 100 år i Rusland (2017, Frydenlund), En vidunderlig verden (2017, Johannes Larsen Museet).
  • Bidrag til tidsskrifterne: Danske Studier, Kritik, Edda, Bonniers Litterära Magasin, Horisont, Dansk Udsyn, Spring, Louisiana Revy, Kredsen, Dansk Noter, Den blå port, Levende Billeder, Carlsbergfondets årsskrift, TijdSchrift voor Skandinavistik, The Nordic Roundtable Papers, Kursiv, Tidsskrift for jødisk kultur, Nordisk Tidskrift, Fønix, Litterære museer i Skandinavien samt årbogen Dansk Kunst.
  • Katalogtekster og portrætter på danske og internationale samtidskunstnere: Nina Sten-Knudsen, Knud Odde, Kehnet Nielsen, Vibeke Tøjner, Maja Lisa Engelhardt, Peter Carlsen, Michael Kvium, Håkan Rehnberg, Andy Warhol, Ian McKeever, Jesper Christiansen.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Priser[redigér | redigér wikikode]

  • 1990 Mårbackapriset, Selma Lagerlöfs Medalj
  • 1993 Dansk-Svensk Venskabs- og Kulturfonds Kulturpris
  • 1995 Georg Brandes-Prisen
  • 2013 Ny Carlsbergfondets Hæderslegat
  • 2016 Ridder af Nordstjernen af første grad
  • 2017 Den Faglitterære Pris, Dansk Forfatterforening

Noter[redigér | redigér wikikode]

Text document with shapes.svgCV
Denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.