Hestemakrel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hestemakrel
Trachurus trachurus Foto: Luis Miguel Bugallo Sánchez
Trachurus trachurus
Foto: Luis Miguel Bugallo Sánchez
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Osteichthyes
(Benfisk)
Underklasse Actinopterygii
(Strålefinnede fisk)
Orden Perciformes
(Pigfinnefisk)
Familie Carangidae
Slægt Trachurus
Art T. trachurus
Videnskabeligt artsnavn
Trachurus trachurus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Hestemakrellen (trachurus trachurus) er en op til 40 centimeter lang pigfinnefisk, der især er udbredt i Middelhavet og ved Vestafrika og ses som strejffisk i danske farvande. Den kan ligne en almindelig makrel, men rygfinnerne sidder tæt sammen. Desuden er den anden rygfinne og gatfinnen ikke opdelt i småfinner som hos fisk i makrelfamilien. Hestemakrellen kan spises, men er dog ikke lige så god som makrellen, idet kødet er tørrere og mere benet. Navnet hestemakrel fortæller netop, at fisken ikke er en lige så god spise som makrel, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet -heste foran madvarer af ringe værdi. Andre eksempler er: Hestemakrel og hestekastanje.

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Hestemakrellen er udbredt i store dele af det østlige Atlanterhav, fra Sydafrika til Vestnorge, med hovedudbredelse i Middelhavet og farvandene omkring Vestafrika. Om sommeren gæster den de danske farvande fra Nordsøen.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Det er en stimefisk, som lever ned til omkring 100 meters dybde, dog dybere om vinteren. Hestemakrellen lever af krebsdyr og yngel af andre stimefisk som ansjos, sardin og sild.

Den gyder i Nordsøen i maj-juni, længere sydpå tidligere. Hunnen kan gyde op til 140.000 æg. Ynglen er pelagisk og danner småstimer mellem fangarmene hos brandmænd.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]