Holden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 23:31 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Holden FC, 1956
Holden UTE (pick up)
Holden GTS Monaro, 1974

Holden er et australsk bilmærke, det blev grundlagt i 1856, af den da 21 årige James Alexander Holden. J. A. Holden indvandrede i 1852 fra Staffordshire i England.

Firmaet startede som sadelmagerværksted i Adelaide, South Australia, men avancerer til at bygge automobilkarrosserier i 1914. I 1924 indgår de kontrakt med General Motors om udelukkende at producere automobilkarosserier til GM biler. Sideløbende producerer de tog, bus, og sporvognskarosserier. Arbejdsstyrken var i 1924 på 2.600 ansatte. De er på det tidspunkt den største karosserifabrik udenfor Europa og Nordamerika. Året efter grundlægger General Motors et datterselskab, General Motors Australia, (GMA) med samlefabrikker i Perth, Adelaide, Melbourne, og Sydney. Karosserierne bliver stadig bygget af Holden i Adelaide. Børskrakket i Wall Street i 1929 sender chokbølger down under, og GMA's bilsalg dropper næsten 90% i perioden 1928-1932.

I 1931 bliver Holden opkøbt af GM, og skifter navn til General Motors-Holden´s Ltd. (GMHA).

I 1936 dukker ideen om en 100% Australsk bil op på GMHA's bestyrelsesmøde. Arbejdsstyrken er nu på 6.500 ansatte, og omfatter masser af faggrupper og know-how. I 1937 bygger de det første All-steel karosseri, det bliver lanceret under navnet "Unisteel".

Da Australien er en del af det Britiske Commonwealth, bliver de involveret i den Anden verdenskrig, og planerne om en Australsk bil skrinlægges. GMHA fabrikkerne får travlt med at producere krigsmateriel til hæren, herunder fly og marinemotorer.

Ved krigens slutning genoptages projektet, og i 1948 præsenteres Holden 48-215 under stor festivitas som "Australias own Car" Det påstås at det er et gammelt Buick projekt fra 1938, der er tilpasset og lanceret som Holden 10 år senere. Den detalje fremgår dog ikke af Australske bilhistoriebøger, men derimod i George H. Dammann´s "Seventy years of Buick". I 1951 præsenteres en Pick-up version, og i 1953 kom efterfølgeren, Holden FJ. Den afløses i 1956 af FE modellen der har moderne pontonkarosseri. Herefter følger en række ret ens udseende modeller der afsluttes med EK modellen i 1961. I 1962 præsenteres EJ modellen der har et kantet "badekardesign" i tidens stil. Med EK modellen kom Automatgearet til Holden. Førhen kunne den kun fås med 3-trins manuel gearkasse. Automatgearkasserne var den eneste komponent, der ikke var fremstillet i Australien. De var importeret fra GM i USA, og også brugt i en del andre GM biler i USA og Europa.

Holden eksporterer en række specialmodeller til England, under navnet HSV. (Holden Sports Vehicle) Deres modelpalette op til mellemklassen modsvarer Opel/Vauxhall/Chevrolet’s modeller, mens deres store modeller er unikke for Holden.