Spring til indhold

Horsenskredsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Horsenskredsen er fra 2006 en opstillingskreds til Folketinget i Østjyllands Storkreds. Fra 1970 til 2006 var kredsen en opstillingskreds i Vejle Amtskreds. Fra 1920 til 1970 var kredsen en opstillingskreds i Skanderborg Amtskreds. Fra 1849 til 1894 var kredsen en valgkreds. I 1895-1918 var der to valgkredse: Horsens Landkreds var præget af Venstre, mens Horsens Bykreds var præget af Højre og Socialdemokratiet. Den har dækket forskellige geografiske områder i de forskellige perioder.

Valgkreds 1849-1895

[redigér | rediger kildetekst]

Da Horsenskredsen blev oprettet ved det første valg til Folketinget i 1849, omfattede kredsen den sydlige del af det daværende Skanderborg Amt med købstaden Horsens og landområder vest, nord og øst for Horsens, samt øen Endelave i Kattegat. Området syd for Horsens tilhørte Vejle Amt. Kredsens valgsted var i Horsens.[1] Kredsens officielle navn var Skanderborg Amts 1. Valgkreds

Kredsen bestod af følgende områder:[2]

Horsenskredsen grænsede op til Horsens Fjord, Bjerrekredsen og Vejlekredsen mod syd, Givekredsen mod vest, Brædstrupkredsen mod nord og Odderkredsen mod øst.[1]

Folketingsmedlemmer valgt i Horsenskredsen fra 1849 til 1895

[redigér | rediger kildetekst]

Valgkreds 1895-1920 (Horsens Bykreds)

[redigér | rediger kildetekst]

De hidtidige 3 valgkredse i Skanderborg Amt[a] blev ved en ændring valgloven af 24. december 1894 med virkning fra folketingsvalget 1895 omdannet til 5 nye kredse. Skanderborgkredsen blev delt i to, således af Horsens købstad blev en valgkreds fog sig selv, mens landsognene blev overført til den nye Horsens Landkreds. Horsens Landkreds havde stadig valgsted i Horsens, og den nye og mindre Horsenskreds blev nu kaldt Horsens Bykreds for skelne mellem dem. Bykredsen beholdt det officielle navn Skanderborg Amts 1. Valgkreds.[12][13]

Horsenskredsen var uforandret ved valgkredsreformen i 1918, men de øvrige kredse i det tidligere Skanderborg Amt blev ændret. Brædstrupkredsen blev nedlagt, og Horsens Landkreds blev med tilføjelse af en del af Brædstrupkredsen til den nye Østbirkkredsen.[14]

Fra 1895 til 1918 grænsede Horsenskredsen (Horsens Bykreds) til Horsens Landkreds mod nord og Bjerrekredsen mod syd.[15] Efter 1918 grænsede den i stedet mod Østbirkkredsen mod nord.[16]

Folketingsmedlemmer valgt i Horsens Bykreds fra 1895 til 1920

[redigér | rediger kildetekst]

Opstillingskreds i Skanderborg Amtskreds (1920-1970)

[redigér | rediger kildetekst]

Fra folketingsvalget 26. april 1920 ophørte de hidtidige folketingsvalgkredse med at være valgkredse og blev i stedet opstillingskredse, men områdemæssigt var kredsene de samme.[21] Horsenskredsen var 1. kreds i Skanderborg Amtskreds.[22]

Opstillingskreds i Vejle Amtskreds (1970-2006)

[redigér | rediger kildetekst]

Efter kommunalreformen i 1970 blev der dannet en ny Horsenskreds som nu var 6. kreds i Vejle Amtskreds og bestod af de to nydannede kommuner Horsens Kommune og Gedved Kommune. Den nye opstillingskreds inkluderede hele den hidtidige Horsenskreds, samt områder der tidligere havde været i Østbirkkredsen og Bjerrekredsen.[23]

Den 8. februar 2005 var der 50.691 stemmeberettigede vælgere i kredsen.

Kredsen rummede i 2005 flg. kommuner og valgsteder:

  1. Gedved Kommune
    1. Gedved
    2. Hovedgård
    3. Søvind
    4. Østbirk
  2. Horsens Kommune
    1. Dagnæs
    2. Egebjerghallen
    3. Endelave Skole
    4. Forum Horsens
    5. Hatting Forsamlingshus
    6. Mølledamsskolen
    7. Rådhuset
    8. Stensballehallen
    9. Sundtoppen
    10. Søndermarkskolen
    11. Torstedhallen
    12. Vesthallen
    13. Vinten Forsamlingshus

Opstillingskreds i Østjyllands Storkreds (2006-nu)

[redigér | rediger kildetekst]

Med den nye valgkredsreform omfatter kredsen også:

  1. Brædstrup Kommune
    1. Brædstrup Rådhus
    2. Føvling Sognegård
    3. Nim Forsamlingshus
    4. Sdr. Vissing Skole
    5. Slagballe Forsamlingshus
    6. Tønning Forsamlingshus

Folketingskandidater pr. 25/11-2018

[redigér | rediger kildetekst]

Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier

Liste Parti Kandidat Bemærk
A Socialdemokratiet Henrik Dam Kristensen[24]
B Radikale Venstre Karen Melchior[25]
C Det Konservative Folkeparti Per Løkken[26]
D Nye Borgerlige Niels Børge Eriksen[27]
F Socialistisk Folkeparti
I Liberal Alliance
O Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby[28]
V Venstre Birte M. Andersen[29]
Ø Enhedslisten Maja Albrechtsen[30]
Å Alternativet

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Skanderborg Amt var i 1868 lagt ind under Århus Amt, men navnet blev fortsat brugt i forbindelse med beskrivelse og navngivning af folketingsvalgkredse.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 Karl-Erik Frandsen, red. (1984). "Landstings- og folketingsvalgkredse 1849". Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660. Vol. I Atlasbind. Dansk Historisk Fællesforening. s. 216.
  2. ↑ "Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse", tillæg til Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16. juni 1849. Loven er gengivet i J.A. Hansen (1866-1872). Vor Forfatnings-Historie 1848-1866 (PDF). s. 384-413. Arkiveret fra originalen (PDF) 2019-06-16 – via Det Kgl. Bibliotek.
    Valgloven angav kun sognene. Kommuneinddelingen stammer fra: Harry Christensen (1976), Danske landkommuner 1842-1970, Viborg: Landsarkivet for Nørrejylland, ISBN 87 7301 005 7
  3. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 214-215.
  4. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 55-56.
  5. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 249.
  6. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 21.
  7. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 264.
  8. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 267.
  9. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 277-278.
  10. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 232.
  11. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 123.
  12. ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892—1897 i Statistiske Meddelelser 4. Række 3. Bind 4. Hæfte, Statens statistiske Bureau, København 1898, side 8
  13. ↑ "32. Lov om en midlertidig Omfordeling af Folkethingsvalgkredsene.", Rigsdags-aarbog 1894-95, Kjøbenhavn, s. 52-53, 1895
  14. ↑ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene April—Maj 1918 med Suppleringsvalg i Tiden 1915—18 i Statistiske Meddelelser 4. Række 57. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1918, side 13-18
  15. ↑ Karl-Erik Frandsen, red. (1984). "Landstings- og folketingsvalgkredse 1895". Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660. Vol. I Atlasbind. Dansk Historisk Fællesforening. s. 220.
  16. ↑ Karl-Erik Frandsen, red. (1984). "Landstings- og folketingsvalgkredse 1920". Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660. Vol. I Atlasbind. Dansk Historisk Fællesforening. s. 224.
  17. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 273.
  18. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 32.
  19. ↑ Elberling & Elberling 1949, s. 150-151.
  20. ↑ Elberling & Elberling 1950, s. 83.
  21. ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 26. April 1920 i Statistiske Meddelelser 4. Række 60. Bind 3. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1920, side 7-8
  22. ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 26. April 1920 i Statistiske Meddelelser 4. Række 60. Bind 3. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1920, side 53
  23. ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen, Statistiske Meddelelser 1972:6, København 1972, side 154 og 156
  24. ↑ Folketingsmedlemmer - Socialdemokratiet
  25. ↑ "| Radikale Venstre". Arkiveret fra originalen 7. november 2016. Hentet 6. november 2016.
  26. ↑ Folketingskandidater - Det Konservative Folkeparti
  27. ↑ "Kandidater opstillet til Regionsvalg i Region Syddanmark | Nye Borgerlige". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  28. ↑ "Østjyllands Storkreds". Arkiveret fra originalen 6. november 2016. Hentet 6. november 2016.
  29. ↑ Folketingskandidater - Venstre
  30. ↑ "Enhedslisten". Arkiveret fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Horsenskredsen&oldid=12219448"