Husum (København)

For alternative betydninger, se Husum. (Se også artikler, som begynder med Husum)

Husum Bibliotek og Føtex ved Frederikssundsvej.

Husum i København er en del af bydelen Brønshøj-Husum, der oprindeligt var to landsbyer med hver sit gadekær, som har eksisteret i mere end 1.000 år. Det centrale Husum præges af Husum Torv og Frederikssundsvej, hvor der ligger mange butikker fx Føtex, Netto, Lidl, Matas.

Husum har eget bibliotek, og her ligger Brønshøj-Husums eneste S-togstation (Husum Station), det eneste gymnasium (Nørre Gymnasium) og bydelens største virksomhed (Radiometer). Husum har to fodboldklubber: Husum Boldklub og FIX, der har hjemmebane i hhv. Husumparken og Gadelandet.

Husum er opdelt i en del nord for Frederikssundsvej med almennyttige boliger, især bebyggelserne Husumgård og Voldparken samt Bystævneparken. Vest for Husum Torv er der et andet alment boligområde omkring Åfløjen, Området syd for Frederikssundsvej er et udpræget villa-område, hvor Husum Kirke bl.a. findes.

Hjertet af Husum er det lille torv på hjørnet af Husumvej og Frederikssundsvej. Husumgård på Gadelandet, som ligger hvor den gamle landsby lå. Her er et nyetableret gadekær, som ellers oprindeligt lå hvor Føtex nu ligger. Villavejene i sydlige del af Husum følger den gamle stjerneudstykning, hvilket ses tydeligt på kort og luftfotos.

Feltherren Hans Shack fik overdraget landsbyen som tak for sin dåd i redningen af København i 1659. Her anlagde han herregården Husumgård i 1660 – gården blev revet ned i 1731.

I 1879 blev Frederikssundbanen anlagt og der blev etableret et trinbræt, der i 1949 blev til S-togsstationen Husum. Som en del af Københavns Befæstning blev Vestvolden anlagt 1888-1892 hen over markerne i den nordlige del af Husum. Husum har været en del af Københavns Kommune siden 1901. Mens Brønshøj betragtes som fuldt udbygget i 1925, bevarede Husum sit landsbypræg med marker og gartnerier indtil midten af 1900-tallet, hvor Husums sidste landbrug blev nedlagt i 1947. I 1930 fik Husum sin første skole, Husum Skole, mens Korsager Skole blev indviet i 1952. I perioden 1955-1989 havde Husum sin egen biograf, Husum Bio, der lå på Frederikssundsvej 304. Biografbygningen blev opført med 42 lejligheder og 13 butikker og blev tegnet af arkitekt Holger Pind, der har tegnet over 70 danske biografer. Biografen blev nedlagt af Nordisk Film Biografer pga. tabsgivende drift – sidste spilledag var 30. april 1989. Biografbygningen indeholder i dag bl.a. en Matas, optiker- og flere skønhedsbutikker samt moskéen for det albanske trossamfund i Danmark.

Etymologi: Husum er dativ pluralis af substantivet hus på gammeldansk: I/ved husene. Stednavnet optræder første gang som Hwsum i en kilde fra 1370-1380. Byen er således ikke opkaldt efter den slesvigske by Husum.

Metrolinje i Husum

Allerede i 1950'erne var der planer om en undergrundsstation i Husum, hvilket forsinkede byggeriet af Husum Bio. I 2014 blev en mulig letbane gennem Brønshøj-Husum diskuteret. Siden Københavns Metro åbnede, har der været ønsker fra Brønshøj-Husum om en metrolinje til bydelen. I 2025 havde to linjer Husum Torv som en mulig station blandt de i alt otte mulige metrolinjer:

• Rigshospitalet - Herlev Hospital vil som en mulig ny linje stoppe i Brønshøj-Husum-området ved Brønshøj Torv, Husum Torv, Tingbjerg
• Rigshospitalet - Tingbjerg vil som en mulig afgrening på M5 stoppe ved Brønshøj Torv, Husum Torv, Tingbjerg

Derudover havde to mulige linjer Brønshøj Torv og Tingbjerg som mulige stationer:

• Vanløse Station - Tingbjerg vil som en mulig forlængelse af linje M1/M2 stoppe ved Brønshøj Torv, Tingbjerg
• Stengade Station - Tingbjerg vil som en mulig afgrening på M5 stoppe ved Brønshøj Torv, Tingbjerg

Tryghedsudfordringer i Husum Nord

Gadelandet/Husumgård var indtil 2019 på regeringens såkaldte ghettoliste (i dag kaldet særligt udsatte almene boligområder eller parallelsamfund), men blev fjernet på grund af stigende indkomstniveau. To år senere blev Husum Nord fjernet fra politiets liste over særligt udsatte områder på grund af en nedgang i voldsom kriminalitet i området. Det til trods følte mere end en fjerdedel af indbyggerne i Brønshøj-Husum i 2025 sig utrygge i nattetimerne – det højeste antal for alle bydele i København.

Der er igangsat en områdefornyelse af Husum Nord, som udføres fra 2027-2031. Her vil fire almene boligområder – Gadelandet, Husumgård, Voldparken, Kobbelvænget – og Glumsøparken med store problemer blive ombygget med nedrivninger og nybyggeri.

Områder i Husum

Bydele i Brønshøj-Husum

Kort over Husums mange grundejerforeninger

Husum består i dag af en nordlig og en sydlig del, primært adskilt af Frederikssundsvej, dog er en del af Husum Syd grænsende til Utterslev Mose.

Området består primært af parcelhuse, men der er en række almene boliger:

Samvirkende Boligselskaber (SAB, en del af KAB) har flere afdelinger:

• Humlevænget består af 400 rækkehuse.
• Husum Vænge med 262 lejemål, der er almene ældrevenlige boliger. Opført af Hvidt og Mølgaard Arkitekter i 1956, ombygget i 1997.
• Lollikhuse består af 65 lejemål.
• Glumsøparken består af 424 lejemål.
• Langelandshus består af 76 lejemål.

FSB har afdelingerne Voldparken fra 1948, der består af 392 lejligheder. og Husumgård fra 1994, der består af 212 boliger.

AAB har Kobbelvænget fra 1951, der består af 400 lejemål og er tegnet af arkitekten Kay Fisker samt Gadelandet.

Flere af Husums grundejerforeninger er organiseret under paraplyforeningen Husum Grundejerforening, der dækker over 1.450 grundejere og blev stiftet i 1905. Husum består af i alt 20 grundejerforeninger:

1. PAX
2. Toftevang vejlav
3. Islevhøj
4. Kransagergaards nye villaby
5. Husum ny haveby
6. Kransager villaby
7. Danas park
8. Arildsvænge
9. Allegårdens villaby
10. Højdegårdens grundejerforening
11. Husumgårdens villakvarter
12. Brønshøj haveforstad
13. Lille Solhøj
14. Solhøj
15. Slotsfruens vænge
16. Holmehus grundejerforening
17. Lille Husum
18. Boeslunde
19. Faksingevejens vejlaug
20. Højdevang (Husum)

Kultursteder for religion

Der er flere religiøse kultursteder i Husum. Husum Sogn ligger i det nuværende Bispebjerg-Brønshøj Provsti.

Kristne trossamfund:

• Husumvold Kirke, protestantisk folkekirke.
• Husum Kirke, protestantisk folkekirke.
• Sankt Antoni Kirke, katolsk kirke.
• Den Nyapostolske Kirke, nyapostolsk kirke.
• The Lords Chosen Charismatic Revival Movement (TLCCRM) Denmark, en nigeriansk megakirke.

Islamiske trossamfund:

• Det Albanske Trossamfund i Danmark, muslimsk trossamfund, der har hjemme i den tidligere Husum Bio (se ovenfor).
• Masjid Taiba.
• Tawhiid, somalisk muslimsk ungdoms- og kulturforening.

Litteratur om Husum

Wikimedia Commons har medier relateret til: Husum (København)

• Helge Baun Sørensen: Husumbogen (2019, 132 sider)
• Asger Fog: Husum - landsbyen der forsvandt (1993, 60 sider)
• Jens Peter la Cour Dragsbo: Husum - et eksempel på en københavnsk landsbys urbanisering. (1969, 58 sider)
• Steffen Linvald: Brønshøj, Husum og Utterslev (1962, 57 sider)