Ilja Repin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ilja Repin

1909
Personlig information
Født 24. juli 1844 Rediger på Wikidata
Tjuhujiv, Ukraine Rediger på Wikidata
Død 29. september 1930 (86 år) Rediger på Wikidata
Repino, Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Gravsted Penaty[1] Rediger på Wikidata
Nationalitet Sovjetunionen Sovjetisk
Bopæl Repino, Moskva, Sankt Petersborg, Tjuhujiv, Paris Rediger på Wikidata
Mor Tatjana Stepanovna Repina Rediger på Wikidata
Ægtefæller Natalia Nordmann,
Sjevtsova Vira Oleksijivna Rediger på Wikidata
Barn Jurij Repin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det kejserlige kunstakademi (1863-1871) Rediger på Wikidata
Elev af Ivan Bunakov Mikhailovitj, Ivan Kramskoj Rediger på Wikidata
Medlem af Det serbiske videnskabs- og kunstakademi (1907-1930) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, essayist, billedhugger, grafiker, lærer Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Højere Kunstskole Rediger på Wikidata
Elever Igor Grabar, Евгений Андреевич Агафонов[2], Alexander Kurinny[3], Комашка Антон Михайлович[4], Nikolay Feshin med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Det russiske Rigsraads Møde, Pramdragere ved Volga, Religiøst optog i Kursk-provinsen, Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan Rediger på Wikidata
Genre Portræt, genremaleri, historiemaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse Realisme Rediger på Wikidata
Påvirket af Aleksandr 3. af Rusland, Fjodor Aleksandrovitj Vasiljev, Vasilij Andrejevitj Sjukovskij, Ivan Kramskoj, Sergej Djagilev med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen,
Kommandør af Finlands Hvide Roses Orden (1920),
Kejserlige Akademiets store guldmedalje Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Ilja Repins hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ilja Jefimovitj Repin (russisk: Илья́ Ефи́мович Ре́пин, tr. Ilja Jefimovitj Repin) (født 5. august 1844 i Tjuguiv i Det Russiske Kejserrige, død 29. september 1930 i Kuokkala, Finland (nu Repino opkaldt efter Repin, Sankt Petersborg)) var en russisk/sovjetisk maler.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Repin var kosakbarn og kom på Sankt Petersborg-Akademiet, som han gennemgik (1865—71) med glans, store medalje og rejsestipendium for Jairi Datter 1871. Studierne i udlandet, blandt andet i Rom og Paris, udviskede ikke de stærkt nationale træk i hans kunstnerpersonlighed. Burlaki (1873), med bådtrækkerne i melankolsk syngende optakt, vakte megen opmærksomhed; her træder allerede hans evne for karakteristik og sjæleskildring stærkt frem; efter den livfulde Kaféscene (1875) kom Ssadko i Havets Vidunderrige (1876), og i den følgende tid bryder det nationale element og forkærligheden for russiske emner helt igennem. Hjemme i Rusland sluttede Repin sig til den socialt oppositionelle "Vandreudstillingernes i Forening". Han fremdrager gerne gribende scener, ofte fra menneskenaturens natside. Emnets propagandamæssige virkekraft betyder ofte mere end den maleriske gennemførelse; hans teknik kan være glimrende, yderst omhyggelig i enkeltheder, fremstillingen kras realistisk; skarp og levende robust i karaktergivning, lidt anekdotemæssig melodramatisk i anslaget; ikke mindst i de senere år skæmmedes hans kunst til tider af en tung og ufin kolorit. Malerisk allerede betegnende et "forældet" stade, lever Repins kunst videre som en af Ruslands ejendommeligste.

Burlaki eller Pramdragere ved Volga, 1870-1873

Hjemkommen fra sin udenlandsrejse 1873 malede han Pramdragerne på Volga, en flok i laser klædte mænd, gamle og unge, nedslidte, som en hed sommerdag drager en båd op mod strømmen. Der efter fulgte andre samtidsskildringer som Rekruttens afsked (1880), Den døende soldats hjemkomst (1883), Kirkelig procession (med en gendarm til hest, som baner vej for præsterne ved at slå omkring sig i folkemassen med en knut, samme år) og Hjemkomst fra Sibirien (1884).

Stor opmærksomhed vakte den rædselsfulde skildring af Ivan den Grusomme myrder sin søn (1885). Den hellige Nikolaus forhindrer en henrettelse fulgte 1888. Med bred og robust humor skildrede Repin, hvorledes Zaporogkosakker forfatter et groft svar på en skrivelse fra sultanen Mehmed 4.. Repin havde med disse og andre værker stillet sig i spidsen for den unge afstandstagende kunstretning, Peredvisjniki, som stræbte mod en realistisk skildring og nationalt sindelag. Til trods for, at han var professor ved akademiet, repræsenterede han oppositionen mod skønmaleri og formalisme. Han blev ungdommens leder og kunstnerlivets centrum. Han malede fortsat friske folkelivsbilleder, blandt andre: Aften i Ukraine (en kvinde danser i en stue fuld af bønder og musikanter), illustrerede arbejder af Gogol, Tolstoj med flere og mange karakterfulde og levende portrætter: Pisemskij, Garsjin, Stasov, Liszt, Rubinstein, Tolstoj (flere motiver, blandt dem Tolstoj ved ploven).

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Ilja Repins hus, Penates, ved Terijoki, hvor Repin levede sin sidste tid.

Repin blev 1892 professor ved Akademiet i Sankt Petersborg, men i løbet af 1890'erne frembrød nye retninger og nye kræfter i den russiske malerkunst, i begyndelsen af det nye århundrede fulgte af andre nye. Over for den kamplystne og radikale modernisme, som nu indtog højsædet, blegnede Repins realisme, og han trådte pludselig tilbage 1907. Repin udgav sine erindringer i 1901. De sidste leveår boede han under ulykkelige økonomiske kår i en villa ved Kuokkola (nu Repino) ved Den Finske Bugt. Blandt hans arbejder fra de sidste år bemærkes Den store høvding (Peter I til hest med tropperne som baggrund, udstillet 1910), Et møde i rigsrådet (stort repræsentationsmaleri) med flere.

Da Finland blev selvstændigt efter den russiske revolution, valgte Repin at forblive i Kuokkala, som blev en del af den nye finske republik, og han afslog flere tilbud om at vende tilbage til Rusland med henvisning til sin høje alder. Efter sin død fik Repin kultstatus i Sovjetunionen og betragtedes som en foregangsmand for den officielt påbudte socialistiske realisme.

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Ilja Repin blev repræsenteret i den Russiske stats museum i Sankt Petersborg (kosakmaleriet, Tolstoj med flere) og især i Tretjakovgalleriet i Moskva. På Stockholmsudstillningen i 1897 (Allmänna konst- och industriutställningen på Lejonslätten på Djurgården) udstilledes Pramdragerne, Rekruttens afsked og en replik af kosakmaleriet. Han blev samme år medlem af Akademiet for de frie kunster.

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Efter vinterkrigen og fortsættelseskrigen tilfaldt Kuokkala Sovjetunionen, og i 1948 fik byen navnet Repino til minde om Repin.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Artistes russes. Élie Jefimowitsch Repin, Petrograd, 1894
  • Norden, Ilga Jefimowitsch Repin, Wien, 1894, 1904

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på ukrainsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ilja_Repin&oldid=11613002"