Spring til indhold

Ingeniør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ingeniører)
Elektroingeniøren Kitty Joyner i Langley i 1952.
Foto: NASA

En ingeniør er en person, der beskæftiger sig med ingeniørvidenskab som konstruktion, planlægning og styring af proces, produktion og produkter.

I Danmark er den højeste ingeniøruddannelse studiet til civilingeniør – cand.polyt. Uddannelsen er normeret til 5 år og udbydes af Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet Det Tekniske Fakultet og Aarhus Universitet. Civilingeniør-studiet består af to dele - En bachelor- og en master-del. Efter 3 års studier opnår den studerende titel af Bachelor of Science (B.Sc.) og efter yderligere 2 år titlen som Master of Science (M.Sc.) inkl. en undertitel inden for deres retning.

De 3½-årige ingeniøruddannelser til diplomingeniør (tidligere akademiingeniør og teknikumingeniør) udbydes af langt flere uddannelsesinstitutioner landet over. De har efter at have bestået 210 ECTS-point titel af Bachelor of Engineering (Tidligere også Bachelor of Science) hertil en underkategori. Bac. Eng. E.E er eksempelvis en bachelor i Electric Engineering (El/Elektronik-ingeniør) En maskinmester har titel af "Bachelor of Technology Management and Marine Engineering", men er normalt ikke alment benævnt som en ingeniør. Titlen maskinmester er beskyttet hvorimod titlen ingeniør ikke er. (I erhvervslivet ansættes mange maskinmestre, vvs/el-installatører dog med diverse ingeniør titler[kilde mangler])

Ingeniør er ikke en beskyttet titel,[1] og kan anvendes frit af alle uanset uddannelse eller mangel på samme.

Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør. Han har lagt navn til Archimedes lov som beskriver hvordan opdriften på et objekt bliver påvirket i forhold til hvor meget væske objektet har forskudt.

Et hvert objekt, helt eller delvist nedsunket i en væske, bliver påvirket af en opdrift lig den vægt af væsken forskudt af objektet. — Archimedes

Han er også kendt for Arkimedesskruen også kendt som Arkimedessnegl, Arkimedes' skrue eller skruepumpen. Det er en maskine, som længe har været anvendt til at pumpe vand op fra et lavere liggende niveau til kunstvandingsgrøfter. Den er en af adskillige opfindelser og opdagelser, som traditionelt tilskrives Arkimedes, som levede i det 3. århundrede f.Kr..[2]

Under den 2. Puniske Krig blev Arkimedes berømt for hans mange krigsmaskiner som blev brugt til at forsvare Syracuse imod den romerske invasion. "Arkimedes Klo" og "Arkimedes Varmestråle" er nogle af de mere eksotiske opfindelser som han menes at stå bag, men han har også designet en række katapulter og stenkastere, herunder den såkaldte "Skorpion".[3]

Den første samling af hans matematiske principper blev lavet i ca. 530 e.kr. af Isidore af Miletus i Byzantine Konstantinopel. I det 9. århundrede blev hans tekster oversat til arabisk og i det 12. århundrede blev de oversat til latin og blev efterfølgende inspiration under renæssancen og Den naturvidenskabelige revolution[4].

Den mesopotamiske Ismail al-Jazari betegnes af nogle[5] som "Robot teknologiens Fader". I 1206 færdiggjorde han en bog med beskrivelser og illustrationer af 50 mekaniske instrumenter.

Alle universiteter som for nuværende (2014) uddanner ingeniører har forskellige studieordninger, og de forskellige obligatoriske fag ligger ikke på samme semestre.

De fleste universiteter underviser mest i almen videnskab/fysik/matematik de først par semestre. Samundervisning af lignende uddannelser, og først senere undervises i specialiseringer.

Alle ingeniører skal have et vist antal ECTS-point inden for fysik/matematik – niveauet varierer efter specialisering.

Selv om man underviser i det før nævnte fag vil du sjældent komme ud på en praktikplads hvor du kan fungere som ingeniør og/eller observere færdiguddannede ingeniører udføre deres arbejde.

Uddannelsestyper

[redigér | rediger kildetekst]

Alle ingeniører er fra de naturvidenskabelige fakulteter, og underkategorierne er mange, de danske titler er med tiden blevet lidt udvaskede og hvert universitet har måske en anden gren af underkategorierne.

  • Elektrisk energiteknologi ingeniør (Tidligere stærkstrømsingeniør)[6]
  • Elektroingeniør (Tidligere svagstrømsingeniør)
  • Produktionsingeniør
  • IT-ingeniør (Lærings- og Oplevelsesteknologi ingeniør)[7]
  • Softwareingeniør
  • Maskiningeniør
  • Bygningsingeniør
  • Processingeniør
  • Sundhedsteknologi ingeniør
  • Forretningsingeniør (Blanding mellem en ingeniør og en erhvervsøkonom)
  • Eksportingeniør
  • Kemiingeniør
  • Miljøingeniør
  • Biotekingeniør
  • Skov- og Landskabsingeniør (ikke anerkendt i IDA-regi)
  • Urban- og Landskabsingeniør
  • Trafik og Transportingeniør

I lighed med softwarearkitekt benyttes softwareingeniør ofte som betegnelse for softwareudviklere, selvom de ikke nødvendigvis er uddannede ingeniører.

Ingeniører hos det offentlige

[redigér | rediger kildetekst]

Hos det offentlige findes der flere stillingskategorier for ingeniører. Fx

Ingeniøruddannelsens historie i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Skelsættende begivenheder i den danske ingeniøruddannelse: [8]

Polytekniske Læreanstalt indvies, som uddannelsessted for kandidater i henholdsvis mekanik (maskiningeniører) og i anvendt naturvidenskab (kemikere).

H.C. Ørsted var leder af læreanstalten til 1851. Studietiden var to år.

Elektronik oprettes som selvstændig studieretning. Der uddannes på dette tidspunkt fire slags ingeniører:

  • bygningsingeniører
  • elektroingeniører
  • fabriksingeniører (senere kemiingeniører)
  • maskiningeniører.

Teknikumingeniøruddannelsen bliver oprettet i Odense, siden i andre danske byer. Uddannelsen henvender sig til håndværkersvende med lyst og evner til at læse videre.

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH), senere Danmarks Tekniske Universitet (DTU), anvendes for første gang, samtidig med at det er første gang, at den beskyttede titel civilingeniør bliver brugt.

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) oprettes som selvstændig institution for uddannelse of akademiingeniører.

Aalborg Teknikum bliver en del af det nyoprettede Aalborg Universitet, og siden fusionerede en stor del af landets ingeniørhøjskoler med landets universiteter.

Diplomingeniøruddannelsen afløser de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser.

Danmarks Ingeniørakademi (DIA) fusionerer med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der herefter uddanner civilingeniører med en fem-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3,5-årig uddannelse.

Ingeniørhøjskolerne i København (IHK) og Aarhus (IHA) ønskes lagt sammen, af politikerne, med professionshøjskolerne, men de to skoler udvider i stedet samarbejdet med henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusioneres med Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

  1. ↑ Ingeniøren Misbrug. Hentet den 6. december 2014.
  2. ↑ P. J. Kantert: „Manual for Archimedean Screw Pump“, Hirthammer Verlag 2008, ISBN 978-3-88721-896-6.
  3. ↑ https://historienet.dk/civilisationer/graekere/arkimedes-genistreger-slog-romerne
  4. ↑ Den naturvidenskabelige revolution
  5. ↑ Who was the First Engineer? Arkiveret 24. februar 2019 hos Wayback Machine. engineering.com. Henett 24/2-2019
  6. ↑ Diplomingeniør - elektrisk energiteknologi | UddannelsesGuiden
  7. ↑ "IT-ingeniør (Lærings- og Oplevelsesteknologi ingeniør)". Arkiveret fra originalen 17. februar 2015. Hentet 17. februar 2015.
  8. ↑ Danske Maskiningeniører, 1913 – 2013, Dansk Maskinteknisk Selskab, Ingeniørforeningen IDA, pp 32

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ingeniør&oldid=12137746"