Venstreorienteret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rødt flag. Madrid 1. maj

At være venstreorienteret betyder ofte at være socialist (modsat borgerlig eller liberalist) eller i nogle samfund radikal eller revolutionær (modsat konservativ). Venstreorienterede går ind for et samfund med udpræget lighed i såvel økonomiske, som andre kvaliteter i et samfundsliv.

Begrebets betydning[redigér | redigér wikikode]

En venstreorienteret vil typisk definere sig selv som enten socialdemokrat, socialist eller kommunist. Der findes dog også andre ideologier på venstrefløjen for eksempel visse grene af anarkismen. Anarkister ønsker dog ikke en stor stat, men er derimod tilhænger af anarkiet. De ønsker altså ingen stat overhoved. De placeres dog alligevel ofte på venstrefløjen, da mange af dem er anti-kapitalistiske. Nogle mener dog, at visse dele af anarkismen nærmer sig libertarianismen eller anarko-kapitalismen, der er den mest ekstreme liberalisme. I modsætning til de traditionelle anarkister går den liberale anarkist stærkt ind for den private ejendomsret, som ses som grundlæggende for enhver 'ret'.

På den meget moderate venstrefløj finder du socialdemokraterne, som i Danmark bliver repræsenteret gennem Socialdemokratiet. Nogle personer vil dog også definere Socialistisk Folkeparti og på nogle punkter Dansk Folkeparti som socialdemokratiske partier. Socialdemokrater går ind for en statsreguleret kapitalisme og er derfor ofte tilhængere af keynesianismen. Længere ude på venstrefløjen finder man socialisterne. Nogle socialdemokrater definere sig dog også som socialister, men det er ikke altid tilfældet. Socialisterne er ofte anti-kapitalistiske. Af socialistiske partier kan man i Danmark nævne Enhedslisten og til dels Socialistisk folkeparti. I de senere år har Socialistisk Folkeparti dog flyttet sig markant til højre, så de kan ikke rigtigt kategoriseres som egentlig anti-kapitalistiske længere. Endnu længere ude på venstrefløjen finder man kommunisterne. Kommunisterne går ind for det klasseløse samfund, modsat socialisterne der kun går ind for arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne samt statsapparatet. Et egentligt kommunistisk land har aldrig eksisteret. Lande som Kina, Nordkorea, Vietnam, Cuba og det nedbrudte Sovjetunionen definere sig selv som kommunistiske, men reelt er det ikke tilfældet. De fleste kommunister stemmer i Danmark på Enhedslisten, men et egentligt kommunistisk parti er ikke repræsenteret i Folketinget. Der findes dog kommunistiske partier udenfor Folketinget hvoraf Danmarks Kommunistiske Parti (sidst repræsenteret i Folketinget 1973-1979) og Kommunistisk Parti nok er de mest kendte. De kommunistiske partier har aldrig oplevet den store tilslutning i Nordeuropa, men det er et helt andet tilfælde i Sydeuropa hvor bl.a. de franske- italienske og portugisiske kommunistpartier har været meget store.

Begrebet opstod i Frankrig efter revolutionen, hvor de mest radikale (som f.eks. ønskede at indføre almindelig valgret) sad til venstre i parlamentet, over for de mere konservative eller reaktionære, der sad til højre. Efter liberalismen fremstod som ideologi, blev den de venstreorienteredes ideologi. Derfor kom kom det liberale parti i Danmark til at hedde Venstre. Senere, da der fremstod socialistiske partier med en ideologi, der var endnu mere radikal end liberalismen, kom disse partier til at sidde endnu længere til venstre end de liberale. Derfor regnes liberale partier i mange lande ikke længere for venstreorienterede, men for midterpartier eller endog højreorienterede. I de lande, hvor socialistiske partier aldrig har vundet indpas (f.eks. USA) betragtes de liberale dog stadig som venstreorienterede (og omvendt).

Man forbinder også farver med retning, så alt fra lyserød til mørkerød over postkasserød symboliserer de venstreorienterede – bl.a. ses det i form af flag, logoer, slips, seler og partibogstaver.

Den engelske betegnelse er left og leftist og farven pink antyder, at man er til venstre for midten, f.eks. i amerikansk politik; dog kaldes republikansk dominerede delstater for "red states" og de tilsvarende demokratiske "blue states", farver der mere knytter sig til fortiden end til de to partiers aktuelle placering på en højre-venstre akse.

Venstreorienterede danske partier og bevægelser[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]