Jakob 2. af Aragonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jakob 2. af Aragonien
Jakob den Retfærdige
Konge af Sicilien, Aragonien og Valencia, Greve af Barcelona
Jaume II.jpg
Konge af Sicilien
Regerede 2. november 128520. juni 1295
Forgænger Peter 1.
Efterfølger Frederik 3.
Ægtefælle Isabella af Kastilien (g. 1291–95)
Blanche af Anjou (g. 1295)
Marie af Lusignan (g. 1315)
Elisenda af Montcada (g. 1322)
Børn
Hus Huset Barcelona
Far Peter 3. af Aragonien
Mor Constance af Sicilien
Født 10. august 1267(1267-08-10)
Valencia, Kongeriget Valencia
Død 2. eller 5. november 1327
Barcelona, Grevskabet Barcelona
Hvilested Santes Creus
Religion Romersk-katolsk
Portræt af Jakob 2. af Manuel Aguirre y Monsalbe (1851-54).

Jakob 2. (10. august 1267 – 2. eller 5. november 1327),[1][2] kaldet den Retfærdige, (aragonsk: Chaime lo Chusto, catalansk: Jaume el Just, spansk: Jaime el Justo) var konge af Sicilien (som Jakob 1.) fra 1285 til 1296 og konge af Aragonien og Valencia samt greve af Barcelona fra 1291 til 1327. I 1297 fik han tildelt Kongeriget Sardinien og Corsica. Han brugte den latinske titel Iacobus Dei gracia rex Aragonum, Valencie, Sardinie, et Corsice ac comes Barchinone. Jakob var anden søn af Peter 3. af Aragonien og Constance af Sicilien.

Styre[redigér | redigér wikikode]

Jakob efterfulgte sin far som konge af Sicilien i 1285. Da hans bror Alfons 3 døde i 1291, overtog han også den Aragonske Krone. Han tilbragte maj måned dette år i Catania og inspirerede den lokale munk Atanasiu di Iaci til at skrive Vinuta di re Iapicu om hans tid der. Ved en fredstraktat med Karl 2. af Napoli i 1296, indvilligede han i at opgive Sicilien, hvorefter sicilianerne, som ikke ville have Karl som konge, satte hans bror Frederik på tronen.

Da Frederik ikke ville afgive tronen, bad pave Bonifasius 8. Jakob 2. om at hjælpe Karl 2. med at fjerne ham. For at lokke ham udnævnte paven Jakob konge af Sardinien og Corsica. Jakob blev ligeledes udnævnt til pavelig gonfalonier. Jakob var dog ikke interesseret i at afsætte sin bror og vendte hjem til Aragonien. Frederik regerede på Sicilien til sin død i 1337.[3]

Ved Traktaten i Anagni i 1295 måtte Jakob returnere Balearerne til sin onkel Jakob 2. af Mallorca. Aragonien bibeholdt kontrollen med de kontinentale dele af Kongeriget MallorcaMontpellier og Roussillon — gennem hele Jakobs regeringstid. I 1298 måtte Jakob 2. af Mallorca ved Traktaten i Argilers anerkende Aragoniens overhøjhed.

I perioden efter at Jakob 2. var vendt tilbage til Aragonien, søgte han at få direkte adgang til den muslimske verden mod syd. Kastilien blokerede for denne adgang og Jakob forsøgte sammen med sin admiral Don Bernat de Sarrià, baron af Polop, at danne en alliance mod den unge konge af Kastilien, Ferdinand 4. Jakob 2. ønskede at erobre Murcia så Aragonien fik adgang til Granada. De allierede styrker angreb fra alle sider i 1296 og Jakob 2. erobrede Murcia, som han holdt indtil 1304.

Under den omfattende frygt for franske spedalskes konspirationer i 1321 beordrede Jakob arrestation og tortur af de franske spedalske, som søgte tilflugt i hans land og indførte en hårdere politik over for de spedalske, der allerede levede under den Aragonske Krone.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Det var formentligt under hans styre på Sicilien (1285–1291), at Jakob skrev sit eneste stykke bevarede occitanske poesi, en religiøs dansa tilegnet Jomfru Maria, Mayre de Deu.[4] En samtidig, Arnau de Vilanova, skrev en vers for vers kommentar til dansa i 1305. Metaforen Jakob benytter er blevet analyseret af Alfred Jeanroy, som ser ligheder med Roman de Fauvel.

Jakob begynder med at sammenligne kirken med et skib i en storm, som styres dårligt af sin kaptajn (nauchier, dvs. paven):

Mayre de Deu e fylha,
verge humil e vera,
vostra nau vos apela
que l'aydetz, quar perylha.
Guds Moder og datter,
jomfru ydmyg og ægte,
dit skib skriger til dig,
at du skal hjælpe det, da det er i fare.

Den literære kvalitet af versene er hverken forbløffende eller skuffende, men sangen blev helt klart skrevet på et tidspunkt, hvor Jakob var i konflikt med Paven, måske med en propagandistisk slutning for at vise hans fromhed og troskab mod kirken om ikke paven. I det sidste vers beder han Maria beskytte ham, kongen, mod synd:

Mayre, tu·m dona forsa
contra ma leugeria,
e·m garda de la via
de peccat, que.ns exylha.
Moder, giv mig styrke
mod min svaghed,
og beskyt mig mod vejen
som synden tager, som ødelægger.

Ægteskaber, elskerinder og børn[redigér | redigér wikikode]

Jakob var gift fire gange:

Isabella af Kastilien, vicegrevinde af Limoges, datter af Sancho 4. af Kastilien og hans kone María de Molina. Bryluppet fandt sted i Soria 1. december 1291, da bruden kun var 8 år. Ægteskabet blev aldrig fuldbyrdet, men blev opløst og annulleret efter Sachos død i 1295, da Jakob skiftede alliancer for at udnytte uroligheder i Kastilien.

Blanche af Anjou, datter af hans familierival Karl 2. af Napoli og Maria af Ungarn. De blev gift i Villabertran den 29. oktober eller 1. november 1295. Hun fødte ham adskillige børn:

  • Jakob (f. 29. september 1296 – d. Tarragona, juli 1334). Jakob fraskrev sig retten til tronen i 1319 for at blive munk. Han nægtede at fuldbyrde sit ægteskab med Eleanor af Kastilien, som senere blev hans bror Alfons' anden hustru.
  • Alfons 4. af Aragonien (f. 1299 – 24. januar 1336). Han blev konge af Aragonien i 1327 og regerede til sin død. Han giftede sig to gange: først Teresa d'Entença og da denne døde Eleanor af Kastilien.
  • Peter (f. 1305 – d. Pisa, 4. november 1381), greve af Ribagorza, Empúries og Prades. Peter giftede sig med Joan, datter af Gaston 1. af Foix. Deres børn var:
    • Alphonse (f. 1332 - d. 5./7. marts 1412), 1. hertug af Gandia, 1. markise af Villena de Castilla, 2. greve af Ribagorza og Empúries, etc., konstabel af Kastilien, gift 1355 med Violante Ximénez de Arenós, datter af Gonzalo Díez de Arenós, baron af Arenós, og hustru María eller Juana de Cornell; havde børn.
    • John (f. 1335, d. 1414), 2. greve af Prades, seneschal i Catalonien, giftede sig med sin svigerinde Sancha Ximénez de Arenós; havde børn.
    • Eleanor af Aragonien, dronning af Cypern.

Marie af Lusignan (1273 – september, 1322 i Tortosa, begravet i Barcelona), datter af kong Hugo 3. af Cypern. De blev gift ved stedfortræder i Santa Sophia, Nicosia, den 15. juni 1315 og ved personligt fremmøde i Girona den 27. november 1315. Ægteskabet var barnløst.

Elisenda de Montcada, datter af Pedro 1. de Montcada, herre af Altona og Soses og hans kone Gisela d'Abarca. De blev gift i Tarragona den 25. december 1322. Dette ægteskab var også barnløst og efter Jakobs død blev hun nonne i Clarisserordenen i klosteret i Pedralbes, hvor hun døde 19. juni 1364.

Udover sine legitime børn havde Jakob 3 børn med sicilianske kvinder:

— Med Gerolda:

— Med Lucrecia:

  • Jakob (f. Mazzara, 1291 – d. 1350), Vicario di Cagliari (1317–1341); først gift med Jaumetta Guerau fra Mallorca og senere med Puccia fra Sardinien.

Stamtavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Alfons 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
8. Peter 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Sancha af Kastilien
 
 
 
 
 
 
 
4. Jakob 1. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm 8. af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
9. Maria af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Eudokia Komnene
 
 
 
 
 
 
 
2. Peter 3. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Béla 3. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
10. Andreas 2. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Agnes af Antiokien
 
 
 
 
 
 
 
5. Violant af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Peter 2. af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
11. Yolanda af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Yolanda af Flandern
 
 
 
 
 
 
 
1. Jakob 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Constance af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
6. Manfred af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
13. Bianca Lancia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Constance af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Thomas 1., greve af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
14. Amadeus 4., greve af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Margrete af Genève
 
 
 
 
 
 
 
7. Beatrice af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Hugo 3. af Burgundiet
 
 
 
 
 
 
 
15. Margrete af Burgundiet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Beatrice af Albon
 
 
 
 
 
 

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Chaime II d'Aragón. Hentet 12. august 2014. 
  2. ^ Jaime II el Justo, rey de Aragón (Spanish). geni.com. Hentet 12. august 2014. 
  3. ^ Constable, Medieval Iberia, University of Penn. Press, 1997, pg. 394.
  4. ^ En kort analyse med nyttige fodnoter og otte linjer med catalansk oversættelse findes i Martín de Riquer (1964), Història de la Literatura Catalana, vol. 1 (Barcelona: Edicions Ariel), pp. 172–73.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • VanLandingham, Marta. Transforming the State: King, Court and Political Culture in the Realms of Aragon (1213-1387). Leiden [Netherlands]: Brill, 2002. ISBN 9004127437
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Jakob 2.
Født: 10. august 1267 Død: 2./5. november 1327
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Peter 1.
Konge af Sicilien
(som Jakob 1.)
1285–1295
Efterfølgende:
Frederik 3.
Foregående:
Alfons 3.
Konge af Aragonien
1291–1327
Efterfølgende:
Alfons 4.
Konge af Valencia
1291–1327
Greve af Barcelona
1291–1327
Foregående:
Ingen
(ny titel)
Konge af Sardinien og Corsica
(som Jakob 1.)
1297–1327