Alfons 3. af Aragonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alfonso 3. af Aragonien
Alfons den Liberale
Jaume Mateu - Alfons III the Liberal - Google Art Project.jpg
Konge af Aragonien og Valencia
Greve af Barcelona
Kroning 2. februar 1286 (Valencia)
9. april 1286 (Zaragoza)
Regerede 2. november 128518. juni 1291
Forgænger Peter 3.
Efterfølger Jakob 2.
Ægtefælle Eleonore af England
Hus Huset Barcelona
Far Peter 3. af Aragonien
Mor Constance af Sicilien
Født 4. november 1265(1265-11-04)
Valencia, Kongeriget Valencia
Død 18. juni 1291 (25 år)
Barcelona, Grevskabet Barcelona
Hvilested Katedralen i Barcelona siden 1852, tidligere Convent de San Francisco
Religion Romersk-katolsk

Alfons 3. af Aragonien, kaldet Alfons den Liberale (catalansk: Alfons el Franc, aragonsk: Alifonso lo Liberal) (4. november 126518. juni 1291) var konge af Aragonien og greve af Barcelona (som Alfons 2.) fra 1285 til 1291. Han erobrede Kongeriget Mallorca mellem sin tronbestigelse og 1287.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af Peter 3. af Aragonien og Constance af Sicilien, datter af og arving til Manfred af Sicilien. Hans mormor Beatrice af Savoien var datter af Amadeus 4. af Savoien og Margrete af Burgundiet, grevinde af Savoien. Efter Peter 3.s død blev hans rige delt mellem to af hans sønner. Alfons fik Aragonien, Valencia og Barcelona mens Jakob fik Sicilien.

Straks efter sin tronbestigelse indledte han et felttog mod Balearerne for at genvinde øerne, som var blevet tabt da hans farfar, Jakob 1. af Aragonien, delte landene under den Aragonske Krone mellem sine 2 sønner. Derfor erklærede Alfons i 1285 krig mod sin onkel, Jakob 2. af Mallorca, og erobrede såvel Mallorca (1285) og Ibiza (1286). Han fulgte op med erobringen af Menorca, indtil da en selvstyrende muslimsk stat (Manûrqa) underlagt Kongeriget Mallorca, den 17. januar 1287, som i dag er Menorcas nationale helligdag.

Han søgte til at begynde med også at få kontrol over Sicilien og støttede sin bror Jakobs krav på øen, men senere skiftede han side og støttede paven, der ville give øen til Karl af Valois.

Alfons' regeringstid blev plaget af stridigheder med den aragonske adel. Det kulminerede da den Aragonske Union, en antiroyal bevægelse, pressede Alfons til at overdrage en række kongelige privilegier til adelen. Hans manglende styrke til at styre adelen, som også indbyrdes var uenige, førte Kongeriget Aragonien tæt på anarkistiske tilstande.

Et ægteskab mellem Alfons og prinsesse Eleanor af England,[1] datter af kong Edvard 1. af England blev arrangeret, men Alfons døde før han mødte sin brud. Han var kun 25 år, da han døde i 1291. Han blev begravet i franciskaner-konventet i Barcelona, men blev i 1852 flyttet til katedralen i Barcelona.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Dante Alighieri fortæller i den Guddommelige Komedie, hvordan Alfons sidder uden for porten til skærsilden sammen med de andre monarker, som Dante anklagede for de kaotiske tilstande i Europa i det 13. århundrede.

Stamtavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Alfons 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
8. Peter 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Sancha af Kastilien
 
 
 
 
 
 
 
4. Jakob 1. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm 8. af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
9. Maria af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Eudokia Komnene
 
 
 
 
 
 
 
2. Peter 3. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Béla 3. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
10. Andreas 2. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Agnes af Antiokien
 
 
 
 
 
 
 
5. Violant af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Peter 2. af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
11. Yolanda af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Yolanda af Flandern
 
 
 
 
 
 
 
1. Alfons 3. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
 
 
 
 
 
 
 
12. Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Constance af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
6. Manfred af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
13. Bianca Lancia
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Constance af Sicilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Thomas 1., greve af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
14. Amadeus 4., greve af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Margrete af Genève
 
 
 
 
 
 
 
7. Beatrice af Savoien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Hugo 3. af Burgundiet
 
 
 
 
 
 
 
15. Margrete af Burgundiet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Beatrice af Albon
 
 
 
 
 
 

Noter[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Alighieri, Dante, Purgatorio, Canto VII, l. 115ff.
  • Nelson, Lynn. The Chronicle of San Juan De LA Pena: A Fourteenth-Century Official History of the Crown of Aragon (University of Pennsylvania Press, 1991) ISBN 0-8122-1352-1
  • O'Callaghan, Joseph. A History of Medieval Spain (Cornell University Press, 1983) ISBN 0-8014-9264-5
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Alfons 3.
Født: 4. november 1265 Død: 18. juni 1291
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Peter 3.
Konge af Aragonien
1285–1291
Efterfølgende:
Jakob 2.
Konge af Valencia
1285–1291
Greve af Barcelona
(som Alfons 2.)
1285–1291