Johan Nygaardsvold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. dec. 2014, 23:39 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Norges statsminister}})
Johan Nygaardsvold

Johan Nygaardsvold (6. september 187913. marts 1952), også kendt som Gubben, var en norsk politiker fra Arbeiderpartiet. Han var parlamentarisk leder for Arbeiderpartiets stortingsgruppe 1932-1935 og statsminister i perioden 1935-1945. Efter at regeringen blev tvunget til at forlade Norge i juni 1940, ledede Nygaardsvold eksilregeringen i London frem til foråret 1945. Han oprettede den anden norske regering med basis i Det norske Arbeiderparti den 20. marts 1935, efter at partiet havde indgået det såkaldte Kriseforliket med Bondepartiet.

Da Nazi-Tyskland invaderede Norge den 9. april 1940 flygtede Nygaardsvold først til Hamar og senere til Elverum med sin regering og til sidst til London den 7. juni. Derfra ledede han den såkaldte Londonregering frem til 31. maj 1945. Han fråtrådte sin stilling den 25. juni 1945. I tiden efter Norges befrielse blev Nygaardsvold og hans regering udsat for stærk kritik for sin manglende forsvarsberedskab og håndteringen af invasionen i 1940. Undersøgelseskommissionen af 1945 konkluderede imidlertid i sin rapport til Stortinget, at selv om man ikke kunne fritage Nygaardsvold for en del af ansvaret for den manglende beredskab før og ved krigsudbruddet, måtte han roses for sit arbejde i Storbritannien under krigsårene.

Da regeringen Nygaardsvold gik af, bevilgede Stortinget Nygaardsvold en æresløn.

Litteratur

Eksterne henvisninger