Julius Martov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Julius Martov

YuliMartov1917PorSteinberg.jpeg

Personlig information
Født Юлий Осипович ЦедербаумRediger på Wikidata
24. november 1873Rediger på Wikidata
IstanbulRediger på Wikidata
Død 4. april 1923 (49 år)Rediger på Wikidata
SchömbergRediger på Wikidata
Dødsårsag TuberkuloseRediger på Wikidata
Gravsted Urnenfriedhof GerichtstraßeRediger på Wikidata
Politisk parti Ruslands Socialdemokratiske ArbejderpartiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sankt Petersborgs StatsuniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Alrussiske centralkomenteRediger på Wikidata
Beskæftigelse Publicist, politikerRediger på Wikidata
Deltog i 2. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti,
5. kongres af det Kommunistiske Parti i SovjetunionenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius Osipovich Martov (russisk: Юлий Мартов, født Zederbaum, Цедербаум; 24. november 1873, død 4. april 1923), russisk marxist og venstre-socialdemokratisk politiker.

Martov var leder af mensjevik-fraktionen af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti fra starten af 1900-tallet og deltog som sådan i kampen for social retfærdighed, demokrati og imod tsarismen.

I eksil i Vesteuropa formede han et personligt venskab og politisk samarbejde med den mere radikalt sindede Vladimir Iljitj Uljanov, bedre kendt som "Lenin". De samarbejdede ikke mindst i en årrække omkring redigeringen af den socialdemokratiske partiavis "Iskra" (Gnisten). Politisk var forholdet dog problematisk og modsætningene kulminerede under partikongressen i London i 1903 hvor partiet splittedes i væsentligst to store fraktioner kendt som bolsjevikkerne (dansk: flertallet) og mensjevikkerne (dansk: mindretallet), idet Lenins forslag til en ny stram og elitær organisationsstruktur opnåede et snævert flertal.

Martov var en stærk modstander af Lenins elitære og autokratiske partimodel og argumenterede at denne ville føre til despoti og udemokratiske tilstande, et synspunkt som støttedes af Rosa Luxemburg og i en lang periode også af Lenins senere kampfælle Trotskij.

Ved udbruddet af første verdenskrig var begge russiske socialdemokratiske fraktioner modstandere af Det russiske kejserriges deltagelse i krigen og i stedet appellerede til strejker og arbejderklassens modstand mod imperialistisk krig. Men også hos mensjevikkerne opstod der en højrefraktion som i lighed med mange vesteuropæiske socialdemokrater var mere krigsvillige, blot havde denne færre tilhængere. Martovs "venstre-mensjeviker" holdt til det yderste fast ved krigsmodstanden og appellen til socialistisk revolution i lyset af krigsforberedelserne.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Literatur[redigér | redigér wikikode]

  • Getzler, Israel: Martov: - A Political Biography of a Russian Social Democrat, Cambridge University Press 2003 (first edition Melbourne University Press 1967/68), 268 pages.