KHL 2010-11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
KHL
Sæson 2010-11
Sæson nr. 3
Periode 8. september 2010 - 16. april 2011
Mester Salavat Julajev Ufa
Andenplads Atlant Moskva Oblast
Antal hold 23
Kampe spillet 707
Totalt antal mål 3.846 (5,44 pr. kamp)
Topscorer Aleksandr Radulov, Salavat Julajev
98 point (23 mål, 75 assister)
KHL

KHL 2010-11 var den tredje sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, heraf 20 fra Rusland, mens de sidste tre hold kom fra Hviderusland, Kasakhstan og Letland. Sæsonen blev indledt med et grundspil på 54 runder, der blev afviklet fra september 2010 til februar 2011, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen, som blev spillet i februar-april 2011.

Mesterskabet blev vundet af Salavat Julajev Ufa, som i finaleserien besejrede Atlant Moskva Oblast med 4-1 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 16. april 2011 i Ufa, hvor hjemmeholdet med en sejr på 3−2 sikrede sig Gagarin-pokalen for første gang. Salavat Julajev Ufa havde kvalificeret sig til slutspillet ved at blive nr. 2 i Tjenysjov-divisionen i grundspillet, mens Atlant Moskva Oblast havde besat andenpladsen i Tarasov-divisionen. Ingen af de to finalister havde tidligere været i finalen om Gagarin-pokalen, selvon Salavat Julajev i de to foregående sæsoners grundspil havde været ligaens bedste hold.

Hold[redigér | rediger kildetekst]

I forhold til den foregående sæson var det sket følgende ændringer:

De 23 hold var inddelt i to konferencer, vest-konferencen med 11 hold og øst-konferencen med 12 hold. Hver konference var opdelt i to divisioner med seks hold i hver, bortset fra Bobrov-divisionen, der kun bestod af fem hold.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Vest-konferencen Bobrov-divisionen CSKA Moskva Rusland Moskva Issportspalads CSKA 5.500
Dinamo Riga Letland Riga Arena Riga 10.300
OHK Dynamo Rusland Moskva MSA Luzjniki 8.300
SKA Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg Sankt Petersborg Ispalads 12.300
Spartak Moskva Rusland Moskva Sportspalads Sokolniki 5.530
Tarasov-divisionen Atlant Moskva Oblast Rusland Mytisjtji Arena Mytisjtji 7.000
Dinamo Minsk Hviderusland Minsk Minsk-Arena 15.086
Lokomotiv Jaroslavl Rusland Jaroslavl Arena-2000-Lokomotiv 9.046
Severstal Tjerepovets Rusland Tjerepovets Tjerepovets Ispalads 5.685
Torpedo Nizjnij Novgorod Rusland Nizjnij Novgorod Fagforeningernes Sportspalads Nagornyj 5.500
Vitjaz Rusland Tjekhov Ishockeycenter Vitjaz 3.300
Øst-konferencen Kharlamov-divisionen Ak Bars Kazan Rusland Kazan Tatneft Arena 8.295
Avtomobilist Jekaterinburg Rusland Jekaterinburg KRK Uralets 5.570
Jugra Khanty-Mansijsk Rusland Khanty-Mansijsk Arena Jugra 5.500
Metallurg Magnitogorsk Rusland Magnitogorsk Arena Metallurg 7.700
Neftekhimik Nizjnekamsk Rusland Nizjnekamsk SKK Neftekhimik 5.500
Traktor Tjeljabinsk Rusland Tjeljabinsk Isarena Traktor 7.500
Tjernysjov-divisionen Amur Khabarovsk Rusland Khabarovsk Platinum Arena 7.100
Avangard Omsk Rusland Omsk Arena Omsk 10.200
Barys Astana Kasakhstan Astana Sportspalads Kasakhstan 5.532
Metallurg Novokuznetsk Rusland Novokuznetsk Kutznetskiske Metallurgers Sportspalads 8.000
Salavat Julajev Ufa Rusland Ufa Ufa-Arena 8.400
Sibir Novosibirsk Rusland Novosibirsk Issportspalads Sibir 7.500
KHL 2010-11 (Moscow Ring Road)
Arena Mytisjtji
(Atlant)
Sportspalads
Sokolniki
(Spartak)
Issportspalads
CSKA
(CSKA)
MSA Luzjniki (OHK Dynamo)
  Arenaer i Moskva.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

KHL
Grundspil
Periode 8. september 2010 - 20. februar 2011
Mester HK Avangard Omsk
Antal hold 23
Kampe spillet 621
Totalt antal mål 3.469 (5,59 pr. kamp)
Topscorer Aleksandr Radulov, Salavat Julajev
80 point (20 mål, 60 assister)
Største hjemmesejr 9 mål
Severstal - Avtomobilist (10-1)
18. februar 2011
Største udesejr 8 mål
Metallurg Nk - Barys (2-10)
25. januar 2011
Største antal mål 13 mål
Salavat Julajev - Lokomotiv (7-6)
13. januar 2011

Format[redigér | rediger kildetekst]

Hvert hold spillede 54 kampe i grundspillet, der for holdene i de tre divisioner med seks hold fordelte sig på:

  • fire kampe (to hjemme og to ude) mod hvert af de øvrige fem hold i samme division (20 kampe).
  • to kampe (én hjemme og én ude) mod hvert af de øvrige 17 hold i ligaen (34 kampe).

Holdene i Bobrov-divisionen, der kun bestod af fem hold spillede:

  • fem kampe (tre hjemme og to ude, eller to hjemme og tre ude) mod to af de øvrige fem hold i samme division (10 kampe)
  • fire kampe (to hjemme og to ude) mod hvert af de andre to hold i samme division (8 kampe).
  • to kampe (én hjemme og én ude) mod hvert af de øvrige 18 hold i ligaen (36 kampe).

Der blev uddelt point efter følgende pointsystem:

Fra hver af de to konferencer gik otte hold videre til slutspillet om Gagarin-pokalen:

  • De to divisionsvindere.
  • De seks bedste af de øvrige hold på tværs af konferencens to divisioner.

Bobrov-divisionen[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
54
28
2
8
16
149
131
+i18
96
Slutspil. Divisionsvinder.
2
54
23
9
9
13
171
144
+i27
96
Slutspil. Wildcard.
3
54
24
2
6
22
129
142
i13
82
Slutspil. Wildcard.
4
54
20
7
7
20
160
149
+i11
81
Slutspil. Wildcard.
5
54
13
7
6
28
136
169
i33
59

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Tarasov-divisionen[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
54
33
2
5
14
202
143
+i59
108
Slutspil. Divisionsvinder.
2
54
21
11
6
16
138
115
+i23
91
Slutspil. Wildcard.
3
54
25
5
4
20
145
142
+i3
89
Slutspil. Wildcard.
4
54
17
8
7
22
150
155
i5
74
Slutspil. Wildcard.
5
54
18
8
3
25
144
151
i7
73
6
54
13
4
5
32
119
178
i59
52

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Kharlamov-divisionen[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
54
29
5
8
12
181
133
+i48
105
Slutspil. Divisionsvinder.
2
54
27
6
7
14
167
141
+i26
100
Slutspil. Wildcard.
3
54
22
6
9
17
145
151
i6
87
Slutspil. Wildcard.
4
54
22
3
3
26
159
162
i3
75
Slutspil. Wildcard.
5
54
14
8
6
26
142
166
i24
64
6
54
10
10
3
31
134
184
i50
53

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Tjernysjov-divisionen[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
54
31
11
3
9
176
120
+i56
118
Slutspil. Divisionsvinder.
2
54
29
9
4
12
210
144
+i66
109
Slutspil. Wildcard.
3
54
22
6
5
21
133
131
+i2
83
Slutspil. Wildcard.
4
54
20
4
9
21
155
152
+i3
77
Slutspil. Wildcard.
5
54
13
2
7
32
112
173
i61
50
6
54
8
4
9
33
105
186
i81
41

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

KHL
Slutspil
Periode 23. februar - 16. april 2011
Mester Salavat Julajev Ufa
Antal hold 16
Kampe spillet 86
Totalt antal mål 377 (4,38 pr. kamp)
Topscorer Josef Vasicek, Lokomotiv
22 point (7 mål, 15 assister)
Største hjemmesejr 6 mål
Atlant - Lokomotiv (8−2)
2. april 2011
Største udesejr 7 mål
Severstal - Atlant (1−8)
27. februar 2011
Største antal mål 12 mål
OHK Dynamo - Dinamo Riga (8−4)
24. februar 2011
Dinamo Riga - Lokomotiv (4−8)
12. marts 2011

Slutspillet havde deltagelse af 8 hold fra hver konference:

  • De to divisionsvindere.
  • De seks bedste af de øvrige hold på tværs af konferencens to divisioner.

I hver konference blev holdene blev seedet fra nr. 1 til 8. De to divisionsvindere blev seedet som nr. 1 og 2, mens de øvrige seks hold blev seedet som nr. 3-8 i henhold til det opnåede pointantal i grundspillet. I de første tre runder var slutspillet opdelt i de to konferencer, og i hver runde spillede det højst seedede tilbageværende hold mod det laveste seedede hold, osv. Til sidst mødtes vinderne af de to konferencefinaler i finalen om Gagarin-pokalen.

Alle opgør blev spillet bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2, 5 og 7. Dette var en ændring i forhold til den foregående sæson, hvor der i de to første runder blev spillet bedst af fem kampe.

Uafgjorte kampe blev afgjort i sudden death til første scorede mål, og den forlængede spilletid blev afviklet i perioder på 20 minutter. Dette var en ændring i forhold til den foregående sæson, hvor slutspilskampene blev afgjort i straffeslagskonkurrence, hvis der efter 10 minutter ikke var opnået en afgørelse.

Alle klokkeslæt er angivet i Moskva-tid (UTC+3).

Hold og seedninger[redigér | rediger kildetekst]

Seedninger
Vest-konferencen Øst-konferencen
1 Lokomotiv Jaroslavl Vinder af Tarasov-divisionen 1 Avangard Omsk Vinder af Tjernysjov-divisionen
2 OHK Dynamo Vinder af Bobrov-divisionen 2 Ak Bars Kazan Vinder af Kharlamov-divisionen
3 SKA Sankt Petersborg Nr. 2 i Bobrov-divisionen 3 Salavat Julajev Ufa Nr. 2 i Tjernysjov-divisionen
4 Atlant Moskva Oblast Nr. 2 i Tarasov-divisionen 4 Metallurg Magnitogorsk Nr. 2 i Kharlamov-divisionen
5 Severstal Tjerepovets Nr. 3 i Tarasov-divisionen 5 Jugra Khanty-Mansijsk Nr. 3 i Kharlamov-divisionen
6 Spartak Moskva Nr. 3 i Bobrov-divisionen 6 Sibir Novosibirsk Nr. 3 i Tjernysjov-divisionen
7 Dinamo Riga Nr. 4 i Bobrov-divisionen 7 Barys Astana Nr. 4 i Tjernysjov-divisionen
8 Dinamo Minsk Nr. 4 i Tarasov-divisionen 8 Neftekhimik Nizjnekamsk Nr. 4 i Kharlamov-divisionen

Konferencekvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Vest-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Øst-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Konferencesemifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Vest-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Øst-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Konferencefinaler[redigér | rediger kildetekst]

Vest-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Øst-konferencen[redigér | rediger kildetekst]

Finale om Gagarin-pokalen[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]