Kontinentale Hockey-Liga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga
Kontinentale Hockeyliga
Land(e) Finland Finland (1 hold)
Hviderusland Hviderusland (1 hold)
Kasakhstan Kasakhstan (1 hold)
Kina Kina (1 hold)
Letland Letland (1 hold)
Rusland Rusland (19 hold)
Etableret 2008
Første sæson 2008-09
Division(er) 4
Antal hold 24
Nuværende mestre CSKA Moskva (1. titel)
(2018-19)
Flest mesterskaber Ak Bars Kazan (3 titler)
Hjemmeside en.khl.ru
KHL 2019-20

Den Kontinentale Hockeyliga (KHL) (russisk: Континентальная хоккейная лига (КХЛ), tr. Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga) er en international professionel ishockeyliga, der blev dannet i 2008. Ligaen består af 24 klubber, heraf 19 fra Rusland, samt ét hold fra Finland, Hviderusland, Kasakhstan, Kina og Letland. Tidligere har også hold fra Kroatien, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine deltaget i ligaen. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i Europa og Asien, og overgås på verdensplan kun af National Hockey League.[1]

I ligaens slutspil spiller 16 hold om Gagarin-pokalen.

Turneringen gælder tillige som det russiske mesterskab i ishockey, og titlen som russisk mester tilfaldt til og med sæsonen 2013-14 det højst rangerede russiske hold i slutspillet,[2] men fra og med sæsonen 2014-15 er det grundspillets bedste russiske hold, og dermed vinderen af Kontinental-pokalen, der bliver kåret som russisk mester.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Etablering[redigér | redigér wikikode]

Ligaen blev dannet i 2008 på grundlag af Ruslands Superliga (RSL) med 24 hold: 21 fra Rusland samt et hold fra af hver af nabolandene Hviderusland, Letland og Kasakhstan. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. Den første sæson endte i april 2009 med Ak Bars Kazan som den første vinder af Gagarin-pokalen. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden den anden sæson inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter geografiske kriterier. I slutspillet har hold fra østkonferencen vundet tre gange – Ak Bars Kazan to gange og Salavat Julaev Ufa én gang. Starten på sæsonen 2011-12 blev overskygget af flyulykken i Jaroslavl den 7. september 2011, hvor spillere og ledere på holdet Lokomotiv Yaroslavl mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i Minsk. Sæsonens åbningskamp i Ufa var allerede i gang, da nyheden om flystyrtet nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. Lokomotiv Yaroslavl blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i VHL, og klubben kunne vende tilbage til KHL i 2012. Til minde om ulykken er 7. september en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.[3]

Udskiftninger af hold[redigér | redigér wikikode]

KHL Medveščak Zagreb blev medlem af ligaen i 2013.

I 2009-10 blev ligaen udvidet med Avtomobilist Jekaterinburg, og Khimik Voskresensk blev degraderet til VHL. Sæsonen efter fusionerede HC MVD og Dynamo Moskva, og den ledige plads i ligaen gik til HK Jugra Khanty-Mansisjsk.

Efter flere forsøg fra melleeuropæiske og nordiske hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere sovjetiske område, da Lev Poprad, et nydannet hold fra Poprad i Slovakiet, i 2011 blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), Lev Praha fra Prag i Tjekkiet, samtidig med at Slovan Bratislava fra Slovakiet og HC Donbass fra Ukraine blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.[4] Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL.

I 2013 blev Medveščak fra Kroatien og russiske Admiral Vladivostok optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.[5] Det betød, at den i sæsonen 2013-14 bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i Rusland.

I 2014 blev det finske hold Jokerit fra Helsinki, Lada Togliatti (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, HK Sotji, optaget i ligaen.[6] Samtidig trak HC Donbass sit hold fra ligaen på grund af den ustabile situation i det østlige Ukraine, men holdet forventer at vende tilbage til ligaen igen.[7] To andre hold, Lev Praha og Spartak Moskva, trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.[8][9]

Sæsonformat[redigér | redigér wikikode]

Siden 2009 har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pr. 2019-20 deltagelse af 12 hold, inddelt i to divisioner med seks hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 62 kampe: fire kampe mod hvert af de øvrige fem hold i deres egen division (i alt 20 kampe), to kampe mod hvert af de resterende hold i ligaen (36 kampe), samt to ekstra kampe mod tre af holdene i den anden division i samme konference (6 kampe).

De otte højst rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om Gagarin-pokalen. Alle slutspilsopgørene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference, mens de resterende seks hold seededes som nr. 3-8 baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.[10] I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2012-13 introduceredes Kubok Nadezjdy (Håbets pokal), der var en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerede sig til slutspillet. Vinderen af turneringen fik det første "pick" i KHL Junior Draft. Formålet med turneringen var at forlænge sæsonen og vedholde interessen for ishockey i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende verdensmesterskab.[11] Håbets pokal overlevede imidlertid kun to sæsoner. I dens tredje sæson blev den aflyst af økonomiske årsager, og derefter er turneringen ikke blevet spillet.

Hold[redigér | redigér wikikode]

I sæsonen 2019-20 består ligaen af 24 hold, der er inddelt i to konferencer med 12 hold i hver. Hver konference er yderligere inddelt i to divisioner med seks hold i hver.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Vest-konferencen Bobrov-divisionen Dinamo Riga Letland Riga Arena Riga 10.300
Dynamo Moskva Rusland Moskva VTB Arena 10.345
Jokerit Finland Helsinki Hartwall Arena 13.349
Severstal Tjerepovets Rusland Tjerepovets UIA Ispalads 5.583
SKA Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg MSRK Ispalads 12.300
Spartak Moskva Rusland Moskva CSKA Arena 12.100
Tarasov-divisionen CSKA Moskva Rusland Moskva CSKA Arena 12.100
Dinamo Minsk Hviderusland Minsk Minsk-Arena 15.086
Lokomotiv Jaroslavl Rusland Jaroslavl Arena-2000-Lokomotiv 9.070
Sotji Rusland Sotji Sportspalads Bolsjoj 12.000
Torpedo Nizjnij Novgorod Rusland Nizjnij Novgorod KRK Nagornyj 5.500
Vitjaz Rusland Podolsk Ispalads Vitjaz 5.500
Øst-konferencen Kharlamov-divisionen Ak Bars Kazan Rusland Kazan Tatneft Arena 8.890
Avtomobilist Jekaterinburg Rusland Jekaterinburg KRK Uralets 5.545
Metallurg Magnitogorsk Rusland Magnitogorsk Arena Metallurg 7.704
Neftekhimik Nizjnekamsk Rusland Nizjnekamsk Neftekhim Arena 5.500
Sibir Novosibirsk Rusland Novosibirsk Issportspalads Sibir 7.420
Traktor Tjeljabinsk Rusland Tjeljabinsk Isarena Traktor 7.500
Tjernysjov-divisionen Admiral Vladivostok Rusland Vladivostok Fetisov Arena 5.915
Amur Khabarovsk Rusland Khabarovsk Platinum Arena 7.100
Avangard Omsk Rusland Balasjikha[12][13] Arena Balasjikha[12][13] 6.000
Barys Nur-Sultan Kasakhstan Nur-Sultan Barys Arena 11.626
Kunlun Red Star Kina Beijing
Kina Shenzhen
Shougang Arena
Universiade Sportscenter
3.000
11.000
Salavat Julajev Ufa Rusland Ufa Ufa-Arena 8.070
Kontinentale Hockey-Liga (Moscow Ring Road)
ButtonBlack.svg
CSKA Arena
ButtonBlack.svg
VTB Arena
ButtonBlack.svg
Ispalads Vitjaz
Black Arrow Down.svg
ButtonBlack.svg
Arena Balasjikha
TriangleArrow-Right.svg
  Arenaer i Moskva og Moskva oblast.

Spillere[redigér | redigér wikikode]

Holdene fra Rusland må ikke skrive kontrakt med mere end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.[14]

Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra National Hockey League.[15] En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den 10. juli 2008, hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men Aleksandr Radulovs klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),[16] førte til en undersøgelse af International Ice Hockey Federation.[17] Den 4. oktober 2010 blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.[18]

KHL fastsatte regler for NHL-lockouten, som varede fra 16. september 2012 til 12. januar 2013. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.[19] Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten.

KHL-spillerne repræsenteres af KHL-spillernes fagforening.[20]

Trofæer og priser[redigér | redigér wikikode]

Gagarin-pokalen

Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt Gagarin-pokalen. Indtil 2014 blev vinderen af slutspillet ligeledes kåret til russiske mestre, men herefter er det bedste russiske hold i grundspillet blev tildelt denne titel. Det højst rangerede hold efter grundspillet vinder Kontinental-pokalen[21] (russisk: Кубок Континента, Kubok Kontinenta). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok) og Vest-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad).[22]

KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I 2013 blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var Sergej Mozjakin (grundspils-MVP), Oleg Znarok (årets træner for andet år i træk) og Valerij Nitjusjkin (årets rookie).[23]

Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om Åbningspokalen. Den 10. september 2011, tre dage efter flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011, besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i 2011.[24]

Sæsoner[redigér | redigér wikikode]

Hold[redigér | redigér wikikode]

Sæson Slutspil Grundspil Håbspokal-vinder
Gold medal icon.svg Gagarinpokal-vinder Silver medal icon.svg Gagarinpokal-finalist Finaleres. Kontinentalpokal-vinder Point* Åbningspokal-vinder
2008-09 Rusland Ak Bars Kazan (1) Rusland Lokomotiv Jaroslavl 4−3 i kampe Rusland Salavat Julajev Ufa** (1) 129 Rusland Salavat Julajev Ufa (1) Ikke spillet
2009-10 Rusland Ak Bars Kazan (2) Rusland HK MVD 4−3 i kampe Rusland Salavat Julajev Ufa (2) 129 Rusland Ak Bars Kazan (1)
2010-11 Rusland Salavat Julajev Ufa (1) Rusland Atlant Moskva Oblast 4−1 i kampe Rusland Avangard Omsk (1) 118 Rusland Dynamo Moskva (1)
2011-12 Rusland Dynamo Moskva (1) Rusland Avangard Omsk 4−3 i kampe Rusland Traktor Tjeljabinsk (1) 114 Rusland Salavat Julajev Ufa (2)
2012-13 Rusland Dynamo Moskva (2) Rusland Traktor Tjeljabinsk 4−2 i kampe Rusland SKA Sankt Petersborg (1) 115 Rusland Dynamo Moskva (2) Letland Dinamo Riga (1)
2013-14 Rusland Metallurg Magnitogorsk (1) Tjekkiet HK Lev Praha 4−3 i kampe Rusland Dynamo Moskva (1) 115 Rusland Dynamo Moskva (3) Rusland Avangard Omsk (1)
2014-15 Rusland SKA Sankt Petersborg (1) Rusland Ak Bars Kazan 4−1 i kampe Rusland CSKA Moskva (1) 139 Rusland Metallurg Magnitogorsk (1) Ikke spillet
2015-16 Rusland Metallurg Magnitogorsk (2) Rusland CSKA Moskva 4−3 i kampe Rusland CSKA Moskva (2) 127 Rusland CSKA Moskva (1)
2016-17 Rusland SKA Sankt Petersborg (2) Rusland Metallurg Magnitogorsk () 4−1 i kampe Rusland CSKA Moskva (3) 137 Rusland Metallurg Magnitogorsk (2)
2017-18 Rusland Ak Bars Kazan (3) Rusland CSKA Moskva 4−1 i kampe Rusland SKA Sankt Petersborg (2) 138 Rusland SKA Sankt Petersborg (1)
2018-19 Rusland CSKA Moskva (1) Rusland Avangard Omsk 4−0 i kampe Rusland CSKA Moskva (4) 106 Rusland SKA Sankt Petersborg (2)
2019-20 Rusland Avangard Omsk (1)
* Der er blevet spillet efter to forskellige pointsystemer. I sæsonerne fra 2008-09 til 2017-18 gav sejr i ordinær spilletid 3 point, men siden 2018-19 er denne type sejre kun blevet belønnet med 2 point.
** I sæsonen 2008-09 vandt Salavat Julajev Ufa grundspillet, men Kontinental-pokalen var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt.

Spillere[redigér | redigér wikikode]

Sæson Den gyldne stav
(MVP)
Topscorer
Spiller Point Mål Ass.
2008-09 Rusland Danis Zaripov Rusland Sergej Mozjakin 76 34 42
2009-10 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Sergej Mozjakin 66 27 39
2010-11 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 80 20 60
2011-12 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 63 25 38
2012-13 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 76 35 41
2013-14 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 73 34 39
2014-15 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 71 24 47
2015-16 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 67 32 35
2016-17 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 85 48 37
2017-18 Rusland Nikita Gusev Rusland Ilja Kovaltjuk 63 31 32
2018-19 link= [[]] Rusland Nikita Gusev 82 17 65

Placeringer[redigér | redigér wikikode]

Siden stiftelsen i 2008 har 32 forskellige klubber spillet i KHL, og 28 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun to af de nuværende 28 hold er aldrig gået videre til kampene om Gagarin-pokalen. Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder.

Klub 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15
Ak Bars Kazan 2 8 4 6 2 4 4
Dynamo Moskva[25] 7 5 6 3 4 1 3
Salavat Julajev Ufa 1 1 2 8 9 8 14
Metallurg Magnitogorsk 6 3 5 4 7 2 6
SKA Sankt Petersborg 8 2 7 2 1 3 2
Lokomotiv Jaroslavl[26] 3 7 3 8 15 10
Traktor Tjeljabinsk 12 18 18 1 5 19 15
Avangard Omsk 16 11 1 5 3 20 8
Atlant Moskva Oblast 5 6 8 9 17 17 16
Lev Praha 15 5
HK MVD Balasjikha 18 4
CSKA Moskva 4 12 19 18 6 12 1
Sibir Novosibirsk 19 20 11 20 12 13 7
Neftekhimik Nizjnekamsk 14 9 15 17 14 25 22
Donbass Donetsk 18 6
Jokerit 5
Spartak Moskva 9 10 12 19 23 23
Barys Astana 15 14 14 10 10 7 11
Torpedo Nizjnij Novgorod 11 15 17 7 20 9 12
Dinamo Riga 10 13 13 15 24 10 21
Severstal Tjerepovets 17 16 9 11 11 18 17
Dinamo Minsk 22 17 16 13 19 26 9
Jugra Khanty-Mansijsk 10 14 16 22 25
Amur Khabarovsk 20 21 22 12 25 28 28
Slovan Bratislava 13 21 26
Medveščak Zagreb 11 23
Sotji 13
Lada Toljatti 13 22 24
Avtomobilist Yekaterinburg 19 20 22 26 14 18
Admiral Vladivostok 16 19
Metallurg Novokuznetsk 21 24 23 16 21 27 27
Vityaz Chekhov 23 23 21 23 22 24 20
Lev Poprad 21
Khimik Voskresensk 24
Farve Resultat
Rød Mester
Gul Finalist
Grøn Konferencefinalist
Lyseblå Konferencesemifinalist
Blå Kvalificeret til slutspil
Lilla Håbspokal-vinder
Lysegrå Ikke kvalificeret til slutspil
Grå Spillede ikke

Tilskuerstatistik[redigér | redigér wikikode]

Sæson Tilskuere pr. kamp
2008-09 5.298
2009-10[27] 5.474
2010-11 5.785
2011-12[28] 5.891
2012-13 6.106
2013-14 6.081
2014-15 6.422

External links[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "World of difference for KHL?". iihf.com. 2012-05-07. Hentet 2014-06-14. 
  2. ^ "About the KHL". khl.ru. 
  3. ^ "Day of Remembrance in honor of Lokomotiv". 2013-09-07. 
  4. ^ "Lev from Slovakia to Prague". IIHF.com. 2012-03-30. 
  5. ^ "Medveščak to join the league from 2013-14 season". khl.ru. 2013-04-29. 
  6. ^ "Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada". 2014-04-30. Hentet 2014-05-03. 
  7. ^ "Donbass to miss 2014-15 season". 2014-06-19. Hentet 2014-06-19. 
  8. ^ "Naděje vyhasla. Lev Praha definitivně končí v KHL". 2014-07-01. Hentet 2014-07-01. 
  9. ^ "У министра конструктивная позиция по легионерам". 2014-04-22. Hentet 2014-05-10. 
  10. ^ "KHL Championship – Russian Ice Hockey Championship 2012/2013. Stage 2 Guidelines" (PDF). khl.ru. 2012-06-27. 
  11. ^ "Cup of Hope". khl.ru. 22. januar 2013. 
  12. ^ a b Avangard Omsks normale hjemmebane, Arena Omsk, var ude af drift i denne sæson, og derfor spillede holdet ekstraordinært sine hjemmekampe i Arena Balasjikha i Moskva, der tidligere havde været hjemmebane for HK MVD.
  13. ^ a b KHL - Avangard will play home games in Balashikha (8. august 2018) (engelsk)
  14. ^ "Навстречу Федерации, во имя Сочи". khl.ru. 2012-04-11. 
  15. ^ Emery signs one-year deal with Russian team - tsn.ca
  16. ^ Radulov on His Return to Russia - NHL FanHouse
  17. ^ Predator inks debatable deal - iihf.com
  18. ^ "NHL signs agreement with KHL". ESPN.com. 2010-10-04. Hentet 2010-10-05. 
  19. ^ "Door opens for NHL men". khl.ru. 2012-09-17. 
  20. ^ "Kontinental Hockey League Players' Trade Union" (Russian). Kontinental Hockey League. Hentet 20. december 2011. 
  21. ^ "Ufa's first trophy". khl.ru. Hentet 5. marts 2010. 
  22. ^ "Новые трофеи Лиги". khl.ru. Hentet 4. marts 2010. 
  23. ^ "High Five. Season closing ceremony". KHL.ru. 2013-05-22. 
  24. ^ Официальное заявление КХЛ, 4 сентября 2012 года (ru)
  25. ^ Inkl. resultater opnået af Dynamo Moskva inden fusionen for HK MVD i 2010.
  26. ^ Deltog ikke i sæsonen 2011-12 på grund af flyulykken i Jaroslavl i 2011, som kostede hele holdet livet.
  27. ^ Attendance figures in European hockey leagues 2009-2010
  28. ^ Regular-Season average attendance Europe & Asia 2011-2012