Kontinentale Hockey-Liga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga
Land(e) Finland Finland
Hviderusland Hviderusland
Kasakhstan Kasakhstan
Kroatien Kroatien
Letland Letland
Rusland Rusland
Slovakiet Slovakiet
Etableret 2008
Første sæson 2008-09
Division(er) 4
Antal hold 28
Nuværende mestre SKA Sankt Petersborg (1. titel)
(2014-15)
Flest mesterskaber SKA Sankt Petersborg
Hjemmeside en.khl.ru
Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga 2014-15

Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga (KHL) (russisk: Континентальная хоккейная лига (КХЛ)) er en international professionel ishockeyliga, der blev dannet i 2008. Ligaen består af 28 klubber hjemmehørende i Finland, Hviderusland, Kasakhstan, Kroatien, Letland, Rusland og Slovakiet. Tidligere har også hold fra Tjekkiet og Ukraine deltaget i ligaen, som forventer at udvide til flere lande. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i Europa og Asien, og overgås på verdensplan kun af National Hockey League.[1]

I ligaens slutspil spiller 16 hold om Gagarin-pokalen. Turneringen gælder tillige som det russiske mesterskab i ishockey, og titlen som russisk mester tilfalder det højst rangerede russiske hold.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Etablering[redigér | redigér wikikode]

Ligaen blev dannet i 2008 på grundlag af Ruslands Superliga (RSL) med 24 hold: 21 fra Rusland samt et hold fra af nabolandene Hviderusland, Letland og Kasakhstan. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. Den første sæson endte i april 2009 med Ak Bars Kazan som den første vinder af Gagarin-pokalen. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden den anden sæson inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter geografiske kriterier. I slutspillet har hold fra østkonferencen vundet tre gange – Ak Bars Kazan to gange og Salavat Julaev Ufa én gang. Starten på sæsonen 2011-12 blev overskygget af flyulykken i Jaroslavl den 7. september 2011, hvor spillere og ledere på holdet Lokomotiv Yaroslavl mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i Minsk. Sæsonens åbningskamp i Ufa var allerede i gang, da nyheden om flystyrtet nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. Lokomotiv Yaroslavl blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i VHL, og klubben kunne vende tilbage til KHL i 2012. Til minde om ulykken er 7. september en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.[3]

Udskiftninger af hold[redigér | redigér wikikode]

KHL Medveščak Zagreb blev medlem af ligaen i 2013.

I 2009-10 blev ligaen udvidet med holdene Avtomobilist Jekaterinburg og Khimik Voskresensk blev degraderet til VHL. Søsonen efter blev HC MVD, der fusionerede med Dynamo Moskva) erstattet af HC Jugra.

Efter flere forsøg fra melleeuropæiske og nordiske hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere sovjetiske område, da Lev Poprad, et nydannet hold fra Poprad i Slovakiet, i 2011 blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), Lev Praha fra Prag i Tjekkiet, samtidig med at Slovan Bratislava fra Slovakiet og HC Donbass fra Ukraine blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.[4] Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL.

I 2013 blev Medveščak fra Kroatien og russiske Admiral Vladivostok optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.[5] Det betød, at den i sæsonen 2013-14 bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i Rusland.

I 2014 blev det finske hold Jokerit fra Helsinki, Lada Togliatti (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, HC Sotji, optaget i ligaen.[6] Samtidig trak HC Donbass sit hold fra ligaen på grund af den ustabile situation i det østlige Ukraine, men holdet forventer at vende tilbage til ligaen igen.[7] To andre hold, Lev Praha og Spartak Moscow, trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.[8][9]

Sæsonformat[redigér | redigér wikikode]

Siden 2009 har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pt. deltagelse af 14 hold, inddelt i to divisioner med syv hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 60 kampe: fire kampe mod hvert hold i deres egen division (i alt 24 kampe), to kampe mod hvert af de resterende hold i deres egen konference (14 kampe), én kamp mod hvert af holdene fra den anden konference (14 kampe) samt otte ekstra kampe mod særskilt udvalgte modstandere.

De otte højst rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om Gagarin-pokalen. Alle slutspilskampene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.[10] I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2012-13 introduceredes Kubok Nadezjdy (Håbets pokal), der er en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerer sig til slutspillet. Vinderen af turneringen får det første "pick" i KHL Junior Draft. Formålet med turneringen er at forlænge sæsonen og vedholde interessen for ishockey i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende verdensmesterskab.[11]

Hold[redigér | redigér wikikode]

I sæsonen 2014-15 bestod ligaen af 28 aktive hold, der var inddelt i to konferencer med 14 hold i hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med syv hold i hver. Derudover var tre hold af forskellige grund inaktive i den pågældende sæson.

Division Hold By/område Arena Kapacitet Stiftet Medlem Cheftræner Anfører
Vest-konferencen
Bobrov Atlant Moskva Oblast Rusland Mytisjtji Arena Mytisjtji 7.000 1953* 2008 Rusland Aleksej Kudasjov Hviderusland Konstantin Koltsov
Dinamo Minsk Hviderusland Minsk Minsk-Arena 15.000 2004 2008 Slovakiet Ľubomír Pokovič Hviderusland Aleksej Kaljuzjny
Dinamo Riga Letland Riga Arena Riga 10.300 2008 Letland Artis Ābols
Jokerit Finland Helsinki Hartwall Areena 13.349 1967 2014 Finland Erkka Westerlund Finland Niko Kapanen
Medveščak Zagreb Kroatien Zagreb Arena Zagreb 16.200 1961 2013 USA Chuck Weber Canada Alan Letang
SKA Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg Ledovyj Dvorets 12.300 1946 2008 Rusland Slava Bykov Rusland Ilja Kovaltjuk
Slovan Bratislava Slovakiet Bratislava Ondrej Nepela Arena 10.115 1921 2012 Finland Petri Matikainen Slovakiet Milan Bartovič
Tarasov CSKA Moskva Rusland Moskva Ledovyj Dvorets Sporta CSKA 5.600 1946 2008 Rusland Dmitrij Kvartalnov Rusland Denis Denisov
Dynamo Moskva Rusland Moskva Malaja Sportivnaja Arena Luzjniki 8.700 1946 2008 Letland Harijs Vītoliņš Rusland Jurij Babenko
Lokomotiv Jaroslavl Rusland Jaroslavl Arena 2000 9.000 1949 2008 Canada Sean Simpson Rusland Ilja Gorokhov
Severstal Tjerepovets Rusland Tjerepovets Ledovyj Dvorets 6.000 1956 2008 Rusland Nikolaj Solovjov
Sotji Rusland Sotji Bolsjoj Ledovyj Dvorets 12.000 2014 Rusland Slava Butsajev
Torpedo Nizjnij Novgorod Rusland Nizjnij Novgorod Nagornyj 5.500 1947 2008 Letland Pētr Skudra Rusland Vadim Khomitskij
Vitjaz Moskva Oblast Rusland Podolsk Ledovyj Dvorets Vitjaz 5.500 1998* 2008 Rusland Oleg Orekhovskij
Øst-konferencen
Kharlamov Ak Bars Kazan Rusland Kazan TatNeft Arena 10.000 1956 2008 Rusland Valerij Belov Rusland Ilja Nikulin
Avtomobilist Jekaterinburg Rusland Jekaterinburg KRK Uralets 5.500 2006 2009 Rusland Anatolij Jemelin Rusland Sergej Gusev
Lada Toljatti Rusland Toljatti Lada Arena 6.600 1976 2014[12] Tyskland Sergej Svetlov
Metallurg Magnitogorsk Rusland Magnitogorsk Arena Metallurg 7.700 1950 2008 Canada Mike Keenan Rusland Sergej Mozjakin
Neftekhimik Nizjnekamsk Rusland Nizjnekamsk SCC Arena 5.500 1968 2008 Finland Kari Heikkilä
Traktor Tjeljabinsk Rusland Tjeljabinsk Ledovaja Arena Traktor 7.500 1947 2008 Finland Karri Kivi Rusland Konstantin Panov
Jugra Khanty-Mansijsk Rusland Khanty-Mansijsk Arena Ugra 5.500 2006 2010 Rusland Dmitrij Jusjkevitj
Tjenysjov Admiral Vladivostok Rusland Vladivostok Fetisov Arena 7.500 2013 Slovakiet Dusan Gregor Rusland Enver Lisin
Amur Khabarovsk Rusland Khabarovsk Platinum Arena 7.100 1966 2008 Rusland Jurij Leonov Rusland Dmitrij Tarasov
Avangard Omsk Rusland Omsk Omsk Arena 10.318 1950 2008 Finland Raimo Summanen Rusland Denis Kuljasj
Barys Astana Kasakhstan Astana Kasakhstan 4.070 1999 2008 Rusland Andrej Nazarov USA Brandon Bochenski
Metallurg Novokuznetsk Rusland Novokuznetsk Dvorets Sporta Kuznetskikh Metallurgov 8.040 1949 2008 Rusland German Titov Rusland Aleksej Kosourov
Salavat Julaev Ufa Rusland Ufa Ufa Arena 8.400 1957 2008 Rusland Vladimir Jurzinov Rusland Vitalij Prosjkin
Sibir Novosibirsk Rusland Novosibirsk Sibir 7.400 1962 2008 Hviderusland Andrej Skabelka Rusland Aleksej Kopejkin
Inaktive hold i 2014–15
Donbass[13] Ukraine Donetsk Druzjba Arena 4.130 2005 2012
Lev Praha Tjekkiet Prag Tipsport Arena 13.150 2012 2012
Spartak Moskva Rusland Moskva Sokolniki Arena 5.530 1946 2008

En asterisk (*) markerer at holdet har flyttet by.

Kort over holdene[redigér | redigér wikikode]

 Hold i KHL 2014–15. Bemærk, at seks af holdene ligger uden for kortet.
 Red pog.svg Bobrov-divisionen. Yellow pog.svg Tarasov-divisionen. Blue pog.svg Kharlamov-divisionen. Green pog.svg Tjenysjov-divisionen.
 Hold i KHL 2014–15. Bemærk, at to af holdene ligger uden for kortet.
 Red pog.svg Bobrov-divisionen. Yellow pog.svg Tarasov-divisionen. Blue pog.svg Kharlamov-divisionen. Green pog.svg Tjenysjov-divisionen.

Spillere[redigér | redigér wikikode]

Holdene fra Rusland må ikke skrive kontrakt med mere en end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.[14]

Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra National Hockey League.[15] En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den 10. juli 2008, hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men Aleksandr Radulovs klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),[16] førte til en undersøgelse af International Ice Hockey Federation.[17] Den 4. oktober 2010 blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.[18]

KHL fastsatte regler for NHL-lockouten, som varede fra 16. september 2012 til 12. januar 2013. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.[19] Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten.

KHL-spillerne repræsenteres af KHL-spillernes fagforening.[20]

Trofæer og priser[redigér | redigér wikikode]

Gagarin-pokalen

Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt Gagarin-pokalen. Indtil 2014 blev vinderen af slutspillet ligeledes kåret til russiske mestre, men herefter er det bedste russiske hold i grundspillet blev tildelt denne titel. Det højst rangere hold efter grundspillet vunder Kontinenta-pokalen[21] (russisk: Кубок Континента, Kubok Kontinenta). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok) og Vest-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad).[22]

KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I 2013 blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var Sergej Mozjakin (grundspils-MVP), Oleg Znarok (årets træner for andet år i træk) og Valerij Nitjusjkin (årets rookie).[23]

Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om Åbningspokalen. Den 10. september 2011, tre dage efter flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011, besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i 2011.[24]

Sæsoner[redigér | redigér wikikode]

Sæson Gold medal icon.svg Gagarinpokal-vinder Silver medal icon.svg Gagarinpokal-finalist Kontinentapokal-vinder Åbningspokal-vinder Håbspokal-vinder
2008-09 Rusland Ak Bars Kazan Rusland Lokomotiv Jaroslavl Rusland Salavat Julajev Ufa* (129 point) Rusland Salavat Julajev Ufa Ikke spillet
2009-10 Rusland Ak Bars Kazan Rusland HK MVD Rusland Salavat Julajev Ufa (129 point) Rusland Ak Bars Kazan
2010-11 Rusland Salavat Julajev Ufa Rusland Atlant Moskva Oblast Rusland Avangard Omsk (118 point) Rusland Dynamo Moskva
2011-12 Rusland Dynamo Moskva Rusland Avangard Omsk Rusland Traktor Tjeljabinsk (114 point) Rusland Salavat Julajev Ufa
2012-13 Rusland Dynamo Moskva Rusland Traktor Tjeljabinsk Rusland SKA Sankt Petersborg (115 point) Rusland Dynamo Moskva Letland Dinamo Riga
2013-14 Rusland Metallurg Magnitogorsk Tjekkiet HK Lev Praha Rusland Dynamo Moskva (115 point) Rusland Dynamo Moskva Rusland Avangard Omsk
2014-15 Rusland SKA Sankt Petersborg Rusland Ak Bars Kazan Rusland CSKA Moskva (139 point) Rusland Metallurg Magnitogorsk Ikke spillet

*: I sæsonen 2008-09 vandt Salavat Julajev Ufa grundspillet, men Kontinentapokalen var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt.

Sæson Topscorer Den gyldne stav (MVP)
2008-09 Rusland Sergej Mozjakin (76 point: 34 mål, 42 assists) Rusland Danis Zaripov
2009-10 Rusland Sergej Mozjakin (66 point: 27 mål, 39 assists) Rusland Aleksandr Radulov
2010-11 Rusland Aleksandr Radulov (80 point: 20 mål, 60 assists) Rusland Aleksandr Radulov
2011-12 Rusland Aleksandr Radulov (63 point: 25 mål, 38 assists) Rusland Aleksandr Radulov
2012-13 Rusland Sergej Mozjakin (76 point: 35 mål, 41 assists) Rusland Sergej Mozjakin
2013-14 Rusland Sergej Mozjakin (73 point: 34 mål, 39 assists) Rusland Sergej Mozjakin
2014-15 Rusland Aleksandr Radulov (71 point: 24 mål, 47 assists)

Placeringer[redigér | redigér wikikode]

Siden stiftelsen i 2008 har 32 forskellige klubber spillet i KHL, og 28 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun to af de nuværende 28 hold er aldrig gået videre til kampene om Gagarin-pokalen. Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder.

Klub 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15
Ak Bars Kazan 2 8 4 6 2 4 4
Dynamo Moskva[25] 7 5 6 3 4 1 3
Salavat Julajev Ufa 1 1 2 8 9 8 14
Metallurg Magnitogorsk 6 3 5 4 7 2 6
SKA Sankt Petersborg 8 2 7 2 1 3 2
Lokomotiv Jaroslavl[26] 3 7 3 8 15 10
Traktor Tjeljabinsk 12 18 18 1 5 19 15
Avangard Omsk 16 11 1 5 3 20 8
Atlant Moskva Oblast 5 6 8 9 17 17 16
Lev Praha 15 5
HK MVD Balasjikha 18 4
CSKA Moskva 4 12 19 18 6 12 1
Sibir Novosibirsk 19 20 11 20 12 13 7
Neftekhimik Nizjnekamsk 14 9 15 17 14 25 22
Donbass Donetsk 18 6
Jokerit 5
Spartak Moskva 9 10 12 19 23 23
Barys Astana 15 14 14 10 10 7 11
Torpedo Nizjnij Novgorod 11 15 17 7 20 9 12
Dinamo Riga 10 13 13 15 24 10 21
Severstal Tjerepovets 17 16 9 11 11 18 17
Dinamo Minsk 22 17 16 13 19 26 9
Jugra Khanty-Mansijsk 10 14 16 22 25
Amur Khabarovsk 20 21 22 12 25 28 28
Slovan Bratislava 13 21 26
Medveščak Zagreb 11 23
Sotji 13
Lada Toljatti 13 22 24
Avtomobilist Yekaterinburg 19 20 22 26 14 18
Admiral Vladivostok 16 19
Metallurg Novokuznetsk 21 24 23 16 21 27 27
Vityaz Chekhov 23 23 21 23 22 24 20
Lev Poprad 21
Khimik Voskresensk 24
Farve Resultat
Rød Mester
Gul Finalist
Grøn Konferencefinalist
Lyseblå Konferencesemifinalist
Blå Kvalificeret til slutspil
Lilla Håbspokal-vinder
Lysegrå Ikke kvalificeret til slutspil
Grå Spillede ikke

Tilskuerstatistik[redigér | redigér wikikode]

Sæson Tilskuere pr. kamp
2008-09 5.298
2009-10[27] 5.474
2010-11 5.785
2011-12[28] 5.891
2012-13 6.106
2013-14 6.081
2014-15 6.422

External links[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. World of difference for KHL?. iihf.com. 2012-05-07. Hentet 2014-06-14. 
  2. About the KHL. khl.ru. 
  3. Day of Remembrance in honor of Lokomotiv. 2013-09-07. 
  4. Lev from Slovakia to Prague. IIHF.com. 2012-03-30. 
  5. Medveščak to join the league from 2013-14 season. khl.ru. 2013-04-29. 
  6. Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada. 2014-04-30. Hentet 2014-05-03. 
  7. Donbass to miss 2014-15 season. 2014-06-19. Hentet 2014-06-19. 
  8. Naděje vyhasla. Lev Praha definitivně končí v KHL. 2014-07-01. Hentet 2014-07-01. 
  9. У министра конструктивная позиция по легионерам. 2014-04-22. Hentet 2014-05-10. 
  10. KHL Championship – Russian Ice Hockey Championship 2012/2013. Stage 2 Guidelines. khl.ru. 2012-06-27. 
  11. Cup of Hope. khl.ru. 22 January 2013. 
  12. Lada Toljatti spillede også i KHL fra 2008-09 til 2009-10.
  13. HK Donbass spillede ikke sæsonen 2014-15 på grund af den militære konflikt i regionen.
  14. Навстречу Федерации, во имя Сочи. khl.ru. 2012-04-11. 
  15. Emery signs one-year deal with Russian team - tsn.ca
  16. Radulov on His Return to Russia - NHL FanHouse
  17. Predator inks debatable deal - iihf.com
  18. NHL signs agreement with KHL. ESPN.com. 2010-10-04. Hentet 2010-10-05. 
  19. Door opens for NHL men. khl.ru. 2012-09-17. 
  20. (på russian)Kontinental Hockey League Players' Trade Union. Kontinental Hockey League. Hentet 20 December 2011. 
  21. Ufa’s first trophy. khl.ru. Hentet 5 March 2010. 
  22. Новые трофеи Лиги. khl.ru. Hentet 4 March 2010. 
  23. High Five. Season closing ceremony. KHL.ru. 2013-05-22. 
  24. Официальное заявление КХЛ, 4 сентября 2012 года (ru)
  25. Inkl. resultater opnået af Dynamo Moskva inden fusionen for HK MVD i 2010.
  26. Deltog ikke i sæsonen 2011-12 på grund af flyulykken i Jaroslavl i 2011, som kostede hele holdet livet.
  27. Attendance figures in European hockey leagues 2009-2010
  28. Regular-Season average attendance Europe & Asia 2011-2012