Kannibalisme

Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød.

Kannibalisme (fra Spansk caníbal i forbindelse med den påståede kannibalisme blandt Carib-indianere), eller anthropophagy (fra Græsk anthropos "menneske" og phagein "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker. I zoologi bruges kannibalisme om arter, som konsumerer artens medlemmer.

Neandertalere menes at have praktiseret kannibalisme på deres egen race.^[1]^[2]

Blandt mennesker har det været praktiseret af forskellige grupper^[3] I fortiden i Europa,^[4]^[5] Sydamerika,^[6] New Zealand,^[7] Nordamerika,^[8] Salomonøerne,^[9] Ny Kaledonien,^[10] New Guinea,^[11] og Fiji,^[12] sædvanligvis i ritualer forbundet med stammekrig. Fiji var kendt som “Kannibal øerne”. Beviser på kannibalisme er blevet fundet i Chaco Canyon (New Mexico) ruinerne efter Anasazikulturen.

Typer af kanibalisme

Kannibalisme ses hovedsageligt i tre situationer:^[13]

1. Rituel spisning af døde slægtninge eller stammemedlemmer (endokannibalisme)

Rituel spisning af døde slægtninge i Ny Guineas højland er forklaret med, at det har været et nødvendigt protein-tilskud for landbrugscivilisationen, der ellers kun havde adgang til lav-protein-holdige afgrøder og små dyr som mus, edderkopper og frøer.^[14] Korowai stammen i det sydøstlige Papua Ny Guinea menes at være den sidste kannibalstamme i verden.

Den dødelige hjernesygdom kuru er i flere stammer spredt med kannibalisme af slægtninges hjerne. Sygdommen kan sammenlignes med Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

2. Spisning af fjender dræbt i krig (exokannibalisme).

3. Kannibalisme i forbindelse med nødsituationer.

Kannibalisme i forbindelse med nødsituationer ses blandt andet blandt skibbrudne eller under Belejringen af Leningrad under 2. verdenskrig, hvor der var kannibalisme blandt de belejrede.

I 1972 styrtede et fly ned i Andesbjergene med et hold rugbyspillere fra Uruguay. Nogle af dem overlevede flere måneder ved af spise de døde. Denne hændelse er senere beskrevet i bøger og film, blandt andet bogen Alive.

Historiske beretninger

Fund af marvspaltede menneskeknogler på bopladsen Dyrholmen (nær Randers) fra Ertebøllekulturen tyder på kannibalisme i dansk stenalder.
I Tyskland er observeret 1,891 tegn på kannibalisme i hulerne ved floden Hönne ( 1000 – 700 f.Kr.).
Kannibalisme er beskrevet i Biblen under belejringen af Samaria (2. Kongebog 6:25 -30): To kvinder indgik en pagt om at spise deres børn. Efter at den første moder havde kogt sit barn, spiste den anden moder det, men nægtede at gøre gengæld ved at koge sit eget barn. Næsten den samme historie bliver fortalt af Flavius Josephus under romernes belejring af Jerusalem
Kannibalisme blev dokumenteret i Egypten under hungersnøden (1073–1064 f.Kr.)
Sankt Hieronymus fortæller i brevet Mod Jovinianus om sit mødet med en stamme, Atticoti, i Gallien: De holdt i Bretagne af at spise "bagdelen fra får og brysterne fra kvinder " delikatesser Anno 360. I 2001 fandt arkæologer fra Bristol Universitet beviser på jernalderkannibalisme i Gloucestershire.^[15]

Kannibalisme i populærkulturen

Kanibalisme har længe været et populært tema som i de klassiske vittighedstegninger med en hvid missionær, der har en sidste, vittig replik, mens han bliver kogt i negerstammens gryde. Fra teateret kan nævnes musicalen Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street (1979), om en barber, hvis ofre ender som kødtærter. Romanen The Silence of the Lambs (1988) handler om den menneskeædende seriemorder Hannibal Lecter. Den bedst kendte af de mange italienske kannibalfilm fra 1980'erne er Cannibal Holocaust (1980), om et dokumentarfilmhold på afveje i Sydamerika. Fra Danmark kendes den Sweeney Todd-inspirerede filmkomedie De grønne slagtere (2003).

Kendte kannibaler

Gilles de Rais (1404-1440), fransk adelsmand
Andrej Tjikatilo (1936-1994), kendt som "den røde ripper"
Issei Sagawa (f. 1949), japansk kunstmaler og forfatter
Tsutomu Miyazaki (1962–2008), kendt som "lillepigemorderen"
Armin Meiwes (1961) kendt som kannibalen fra Rotenburg

Litteratur

Kim Boye Holt: Mennesker på menuen – kannibaler før og nu (Carlsen, 2003)
Pia Harritz: Smag på livet, artikel i Filmmagasinet Mifune nr. 22, 2007
Jesper Bo Petersen: Karrierekannibalen, artikel i Filmmagasinet Ekko nr. 46, 2009

Henvisning

^ Neanderthals Were Cannibals, Bones Show
^ Archaeologists Rediscover Cannibals
^ Cannibalism Normal For Early Humans?
^ The edible dead
^ Suelzle, B: Review of "The Origins of War: Violence in Prehistory", Jean Guilaine and Jean Zammit.
^ Hans Staden Among the Tupinambas
^ "Maori Cannibalism". Hentet 2007-07-27.
^ Lab tests show evidence of cannibalism among ancient Indians
^ King of the Cannibal Isles
^ cannibalism, or anthropophagy (human) -- Britannica Online Encyclopedia
^ Sleeping with Cannibals
^ Fijians find chutney in bad taste
^ Jared Diamond, Collapse. How Societies Choose to Fail or Succeed, Penguin Books, 2006.
^ Jared Diamond, Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13,000 years, Vintage, 1998
^ Cannibalistic Celts discovered in South Gloucestershire 7 March 2001

[1] Neanderthals Were Cannibals, Bones Show

[2] Archaeologists Rediscover Cannibals

[3] Cannibalism Normal For Early Humans?

[4] The edible dead

[5] Suelzle, B: Review of "The Origins of War: Violence in Prehistory", Jean Guilaine and Jean Zammit.

[6] Hans Staden Among the Tupinambas

[7] "Maori Cannibalism". Hentet 2007-07-27.

[8] Lab tests show evidence of cannibalism among ancient Indians

[9] King of the Cannibal Isles

[10] sm, or anthropophagy (human) -- Britannica Online Encyclopedia

[11] Sleeping with Cannibals

[12] Fijians find chutney in bad taste

[13] Jared Diamond, Collapse. How Societies Choose to Fail or Succeed, Penguin Books, 2006.

[14] Jared Diamond, Guns, Germs and Steel. A short history of everybody for the last 13,000 years, Vintage, 1998

[15] Cannibalistic Celts discovered in South Gloucestershire 7 March 2001

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]