Kontanthjælp

Kontanthjælp er en offentlig ydelse, der gives til borgere, der ikke kan forsørge sig selv og/eller deres familie. Kontanthjælpen er principelt en universel rettighed for alle borgere, som opfylder nogle lovbestemte kriterier. Disse kriterier er undergået løbende ændringer, senest ved lovændring i februar 2012, hvor starthjælpen og andre såkaldte fattigdomsydelser blev afskaffet.

Kriterier for tildeling af kontanthjælp

Kontanthjælp er en ydelse for borgere, som ekstraordinært ikke kan forsørge sig selv på grund af en indtruffen social begivenhed (f.eks. efter partners dødsfald eller i forbindelse med skilsmisse, separation, barsel, arbejdsløshed eller langvarig sygdom.) Man skal være tilmeldt jobcentret for at kunne få kontanthjælp, ligesom man skal modtage de jobtilbud og aktiveringsprojekter, der kommer. Gør man ikke det, mister man retten til kontanthjælp. Man kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis man har indtægter eller formue, som kan dække forsørgelsesbehovet. Formue er for eksempel penge og værdier, som let kan omsættes til penge – også ejendom, biler og sommerhuse anses som formue. For enlige må ens formue ikke være over 10.000 kr. og for ægtefæller er beløbet på over 20.000 kr. Man skal desuden have boet i Danmark i 7 ud af 8 år og haft ordinær arbejde i 2½ år ud af de 8 år. (Gælder ikke EU borger). Reglerne for at få kontanthjælp står i lovningen.

Udlændinge fra lande uden for EU/EØS kan få kontanthjælp, hvis de opholder sig lovligt i Danmark og ligeledes opfylder en række betingelser. Herudover beror adgangen til kontanthjælp for udlændinge på en individuel vurdering. Som udgangspunkt kan udlændinge modtage kontanthjælp hvis de ikke kan forsørge sig selv, har lovligt ophold i Danmark, er tilmeldt som ledig i det lokale jobcenter og benytter sig af de aktiveringstilbud, der tilbydes.

Satser

Ydelsen, der udbetales månedligt, er skattepligtig og beregnes ud fra alder og forsørgelsespligt. Forældre med hjemmeboende børn får mere end personer uden børn. Laveste kontanthjælpssats er 3.265 kr. til hjemmeboende under 25 år, som ikke har forsøgerpligt. For udeboende under 25 år er satsen 6.767 kr. og for personer over 25 år er satsen 10.500 kr. (tal for 2013). Det højest mulige beløb er 13.952 kr. som tildeles borgere med forsøgelsespligt (2013).

Klager og sanktioner

Klageinstansen i kontanthjælpssager er Det Sociale Nævn i den enkelte kommune. Snyder man med sin kontanthjælp fx ved at tjene penge ved siden af sin indtægt, betegnes det som socialt bedrageri. Dette er strafbart og medfører fortabelse af retten til kontanthjælp, samtidig med, at det uberettiget modtagne beløb skal tilbagebetales.

Kontanthjælpsreform

Den 25. februar 2013 præsenterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen regeringens udspil for en reform af kontanthjælp. Nedenfor ses hovedelementerne i udspillet:

1. "Unge under 30 år uden uddannelse skal ikke længere være en del af kontanthjælpssystemet. De skal i stedet have ret og pligt til uddannelse. De får en ny ydelse – uddannelseshjælp – på niveau med SU."
2. "Unge, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, opretholder samme ydelse som i dag, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse."
3. "Alle bliver mødt med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob."
4. "Alle skal have en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv. Det såkaldte matchsystem bliver afskaffet og erstattet af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer."
5. "Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse."
6. "Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift."

Tal og fakta

I december 1996 var 187.600 personer på kontanthjælp, hvilket var 2,4 procent færre end i samme måned året før. Ved udgangen af 1996 var 22,8 procent af kontanthjælpsmodtagerne i aktivering mens 21,8 procent var aktiverede i 1995. Den 1. juli 1998 blev bistandsloven erstattet af Lov om social service, hvilket blandt andet indebar at aldersgrænsen for hurtig aktivering, dvs. efter 13 ugers sammenhængende ledighed, blev hævet fra 25 til 30 år. I årene 2000-2005 modtog flere end 400.000 danskere kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt over 10 procent (omkring 40.000 personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år og 24 procent (omkring 100.000 personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år.

I 2008 var antallet af kontanthjælpsmodtagere på 199.000 personer – som modtog ydelsen i kortere eller længere tid og i 2010 var antallet af kontanthjælpsmodtagere på 172.400 personer. En opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i januar 2012, viste at 6.100 danskere havde haft kontanthjælp som eneste forsørgelsesgrundlag uafbrudt i de seneste 10 år. I september 2012 modtog 170.483 personer kontanthjælp.

Eksterne henvisninger

• Kontanthjælp – Borger.dk
• Kontanthjælp – Beskæftigelsesministeriet
• Lovgivning: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
• Lovgivning: Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik