Mette Frederiksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mette Frederiksen
Метте Фредериксен (51653707252).jpg
Mette Frederiksen i 2021
Statsminister
Nuværende
Overtaget embede
27. juni 2019
Monark Margrethe 2.
Del af Regeringen Mette Frederiksen
Foregående Lars Løkke Rasmussen
Partiformand for Socialdemokratiet
Nuværende
Overtaget embede
28. juni 2015
Næstformand Marie Stærke
Mogens Jensen
Foregående Helle Thorning-Schmidt
Justitsminister
Embedsperiode
10. oktober 2014 – 28. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Thorning-Schmidt II
Foregående Karen Hækkerup
Efterfulgt af Søren Pind
Beskæftigelsesminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 10. oktober 2014
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Del af Regeringen Thorning-Schmidt I
Foregående Inger Støjberg
Efterfulgt af Henrik Dam Kristensen
Medlem af Folketinget
valgt i Nordjyllands Storkreds (siden 2019)
Københavns Omegns Storkreds (2007‒2019)
Københavns Amtskreds (2001‒2007)
Nuværende
Overtaget embede
20. november 2001
Valgt ved Folketingsvalget 2001, 2005, 2007, 2011, 2015 og 2019
Ordfører­skaber Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører
Valgkreds Aalborg Østkredsen fra 2018
Ballerupkredsen 2000–2018
Personlige detaljer
Født Mette Frederiksen
19. november 1977 (45 år)
Aalborg
Nationalitet Dansk
Politisk parti Socialdemokratiet
Ægtefælle(r) Erik Harr (g. 2003; sk. 2014)
Bo Tengberg (g. 2020)
Børn 2 børn født 2002 og 2006
Bopæl Hareskovby
Uddannelse Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007
Mastergrad i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk politiker, der har været Danmarks statsminister siden juni 2019[1] og formand for Socialdemokratiet siden juni 2015.[2] Siden 2. november 2022, hvor hun overdrog regeringens afskedsbegæring til Dronningen, har hun virket som fungerende statsminister. Hun har været medlem af Folketinget siden den 20. november 2001, valgt for Københavns Amtskreds 2001–2007, Københavns Omegns Storkreds 2007–2019 og Nordjyllands Storkreds siden 2019.

Mette Frederiksen har i løbet af sin karriere varetaget en række politiske poster; i 2005 blev hun socialordfører og var fra 2005–2011 næstformand i folketingsgruppen. Fra 3. oktober 2011 til 10. oktober 2014 var hun beskæftigelsesminister i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I og Regeringen Helle Thorning-Schmidt II. Den 10. oktober 2014 tiltrådte hun posten som justitsminister, efter at Karen Hækkerup meldte sin afgang. Som 41-årig blev hun i 2019 Danmarks yngste statsminister nogensinde.[3]

Ved folketingsvalget i 2019 opnåede Mette Frederiksen et personligt stemmetal på 43.489 stemmer og blev dermed den politiker i hele landet, der fik flest stemmer ved det pågældende valg.[4]

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-Prisen,[5] i 2008 Peter Sabroe Klubbens Hæderspris og i 2012 og 2020 Ting-Prisen. Hun har været medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004).[4]

Baggrund

Mette Frederiksen blev født i Aalborg den 19. november 1977 som datter af typograf og tillidsmand på Aalborg Stiftstidende Flemming Frederiksen[6] og pædagog Anette Frederiksen. Familien bestod udover Flemming, Anette og Mette af storebroren Per.[6] Det var en familie med lange socialdemokratiske traditioner,[6] idet oldefaderen havde været i fængsel for fagforeningsarbejde, og både Mettes farfar og far havde haft tillidsposter i partiet.[7][8]

Hun startede sin folkeskoletid på Frydendal Skole.[9] Skolen lukkede dog få år efter, at hun startede,[9] hvorefter hun skiftede til Byplanvejens Skole, hvor hun gik frem til 1993. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1996 og har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007 – og desuden en kandidatgrad i Afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Fra 2000 til 2001 arbejdede hun som ungdomskonsulent i den faglige hovedorganisation LO.[10]

Privat var hun i 11 år gift med Erik Harr, der var kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Parret blev skilt i april 2014.[11] Sammen har de to børn (født i december 2002[12] og 2006). Familien, der var bosiddende i den københavnske forstad Ballerup, flyttede i løbet af 2019 til Hareskov i Furesø kommune.

Den 15. juli 2020 blev hun gift med filmfotografen Bo Tengberg, som hun har været partner med siden 2014.[13]

Tidlig politisk karriere

Mette Frederiksen i Værløse i 2001.

Frederiksen meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1992.[14] Hun blev lokalformand, formand for DSU i Nordjyllands Amt og medlem af ungdomspartiets hovedbestyrelse, hvor hun ifølge en senere portrætartikel i Politiken markerede sig som en udpræget rød DSU'er.[7]

Frederiksen stillede i 2000 op som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds og blev ved folketingsvalget i 2001 valgt ind med 3.602 personlige stemmer.[15] Efterfølgende blev hun udnævnt til næstformand i Socialdemokraternes udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (2001-04) og var også ordfører for kultur, medier og ligestilling (2001-05).

Hun viste hurtigt evner for at markere sig med klare budskaber.[7] Som kulturordfører foreslog hun at gøre det strafbart for mænd at besøge prostituerede[16] og kæmpede for denne mærkesag i adskillige år frem til Socialdemokratiets kongres i 2009, hvor forbuddet mod købesex ved en kampafstemning blev en del af partiets officielle politik.[17] Tre år senere var hun dog under S-R-SF-regeringen med til at opgive tanken igen.[7][3][18] Frederiksen forklarede senere i portrætbogen "Mette F.", der blev udgivet i 2016, at hun fortsat var modstander af prostitution, men ikke længere gik ind for at forbyde købesex efter at have hørt på argumenter fra mange, der beskæftigede sig med miljøet, og som frarådede et forbud.[19]

Ved folketingsvalget i 2005 blev hun genvalgt med 18.219 personlige stemmer. Da socialdemokratiets daværende formand Mogens Lykketoft gik af efter valget, opfordrede han og andre partifæller Frederiksen til at opstille til valget som ny partiformand. Frederiksen afslog, men fremstod derefter som en af de centrale skikkelser i partiet.[4][7] Samme år blev hun næstformand i folketingsgruppen[7] og socialordfører.

Ved folketingsvalget i 2007 opstillede hun i den nydannede Københavns Omegns Storkreds og opnåede et personligt stemmetal på 27.077 stemmer. Dermed kom hun med en syvendeplads på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.[20][21]

Mette Frederiksen i 2009.

Beskæftigelsesminister og justitsminister

Ved folketingsvalget i 2011 fik Frederiksen 21.847 personlige stemmer, hvilket rakte til en niendeplads på listen over valgets største stemmeslugere.[22] Hun tiltrådte den 3. oktober 2011 som beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts nydannede regering.

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister 2011–2014 i Helle Thorning-Schmidts første og anden regering. Som beskæftigelsesminister stod hun blandt andet for at fremsætte et lovkompleks, som afskaffede den særligt lave starthjælp til indvandrere. Hun fremsatte også lovforslagene om tilbagetrækningsaftalen fra 2011, der indskrænkede retten til og fordelene ved efterløn voldsomt. Hun og Socialdemokratiet var oprindelig imod tilbagetrækningsaftalen, men havde accepteret den som en del af grundlaget for den nye regering.[4] Hun stod også for at gennemføre reformer af førtidspensionen, fleksjobordningen, sygedagpengene og dagpengene, som regel i brede forlig med Venstre og Dansk Folkeparti.[7]

I oktober 2014 blev hun i forbindelse med en ministerrokade udnævnt til justitsminister.[4] Her overtog hun flere besværlige sager, blandt andet sagen om den såkaldte Eritrearapport,[7] som Udlændingestyrelsen i efteråret 2014 udarbejdede om sikkerheden for hjemsendte flygtninge fra Eritrea, og som fra flere sider blev kritiseret for blandt andet at være politisk bestillingsarbejde.[23]

Frederiksen fik ry blandt journalister og embedsmænd som en temperamentsfuld minister og havde i både Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet en del konfrontationer med forskellige embedsmand.[8] Som justitsminister satte hun sig efter eget udsagn for at rydde op efter flere sager, hvor Folketinget udtrykte kritik over samarbejdet mellem Folketinget og ministeriet. Frederiksen degraderede den daværende departementschef Anne Kristine Axelsson.[24] Flere andre anonyme embedsmænd tilkendegav senere i pressen, at de følte sig angrebet af ministeren på interne møder,[7] og DJØF modtog også beretninger om et tilspidset og hårdt arbejdsklima i forhold til ministeren.[24]

Frederiksen besad posten som justitsminister, indtil regeringen gik af efter at have tabt folketingsvalget i juni 2015. Ved valget fik Frederiksen selv 24.486 personlige stemmer, hvilket var det syvendehøjeste personlige stemmetal.[25]

Formand for Socialdemokratiet

I 2015 efterfulgte Frederiksen Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. I årene 2015–2019, hvor partiet var i opposition, gennemførte Mette Frederiksen en ny politisk linje for at styrke partiets appel til vælgerne. Hovedelementerne var en skærpet velfærdsprofil, en opstrammet miljø- og klimaprofil, opbakning til en stram indvandrings- og udlændingepolitik og et mindre engagement i EU, end der tidligere kendetegnede partiet.[4][3] Samtidig indledte hun et samarbejde med Dansk Folkeparti og dets formand Kristian Thulesen Dahl om indvandringsspørgsmål, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og modstand mod topskattelettelser.[8][3][26][27]

Statsminister

Uddybende Uddybende artikel: Regeringen Mette Frederiksen
Mette Frederiksen med den amerikanske præsident Donald J. Trump ved NATO-møde i december 2019.

Ved folketingsvalget 2019 stillede Frederiksen for første gang op i Nordjyllands Storkreds. Her fik hun 43.489 stemmer og blev dermed topscorer målt på personlige stemmer i hele landet.[4] Samtidig opnåede Socialdemokratiet sammen med sine støttepartier flertal i Folketinget, og efter 20 dages forhandlinger med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i egenskab af kongelig undersøger kunne hun den 27. juni præsentere Regeringen Mette Frederiksen foran Amalienborg.[28] Frederiksen blev dermed som 41-årig Danmarks hidtil yngste statsminister.[3]

Coronaviruspandemien

Frederiksens regeringsperiode blev kraftigt præget af coronaviruspandemien i 2020–2022.[4] Pandemien medførte flere nedlukninger af landet og vedtagelsen af en række omfattende økonomiske hjælpepakker, blandt andet i form af trepartsaftaler om lønkompensation til hjemsendte medarbejdere.[29] Frederiksen fremstod under epidemien umiddelbart som en samlende national og politisk skikkelse, og som konsekvens fik Socialdemokratiet en overgang stor fremgang i meningsmålingerne. Der kom dog også kritik af, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad hverken inddrog Folketingets øvrige partier i krisepolitikken eller ydede hjælp til EU-lande, der var hårdere ramt af epidemien.[4] Regeringens største krise i forbindelse med håndteringen af pandemien blev imidlertid sagen om aflivningen af de danske mink.

Minksagen

Uddybende Uddybende artikel: Minksagen

På et pressemøde den 4. november 2020 oplyste Mette Frederiksen, at regeringen havde besluttet, at samtlige mink i Danmark skulle aflives på grund af risiko for smitte med covid-19. Myndighederne gav i de følgende dage landets minkavlere besked om, at deres besætninger skulle aflives. Det blev imidlertid snart klart, at der manglede lovhjemmel til denne beslutning.[30] Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af den 18. november som følge af sit ansvar for sagen,[30][31] og Folketinget besluttede i december 2020 at nedsætte en granskningskommission (Minkkommissionen), der skulle kulegrave håndteringen af minksagen.[32] I juni 2022 offentliggjorde Minkkommissionen sin rapport, der konkluderede, at Frederiksens udtalelser på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set havde været groft vildledende, men at hun selv havde været uvidende om den manglende lovhjemmel. Rapporten udtalte desuden kritik af Mogens Jensen og en række højststående embedsmænd, heriblandt Statsministeriets departementschef.[33] Efterfølgende tildelte et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en næse til Mette Frederiksen og Mogens Jensen for deres rolle i sagen.[34]

Andre tiltag

Klimapolitik

I december 2019 indgik regeringen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om en klimalov, der indførte et officielt dansk mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 og opnå fuld klimaneutralitet senest i 2050. Klimaloven blev i de følgende år fulgt op af en række konkrete aftaler, der skulle bidrage til opfyldelsen af målet.[35][36] Det største enkeltbidrag beregnedes at komme fra en grøn skattereform i juni 2022, der blandt andet indførte en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030 for virksomheder udenfor EU's kvotehandelssystem og 375 kr. for virksomheder indenfor.[37]

Tidlig pension

I oktober 2020 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om at indføre en ny tilbagetrækningsordning kaldet tidlig pension for personer, der har tilbragt mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Ydelsen, der også blev kendt under navnet "Arnepension", havde været et centralt socialdemokratisk valgløfte i valgkampen inden folketingsvalget i 2019. Ordningen blev blandt andet finansieret ved indførelsen af en særlig beskatning af den finansielle sektor og en besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.[38][39]

Sikkerhedspolitik og folkeafstemning

Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 indgik regeringen et såkaldt "nationalt kompromis" om sikkerhedspolitikken med et bredt flertal i Folketinget. Ifølge aftalen skulle udgifterne til Forsvaret stige til 2 % af Danmarks bruttonationalprodukt frem mod 2033, og der blev udskrevet en folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold, hvor 66,9 % af vælgerne stemte ja til at afskaffe forbeholdet.[40][41][42]

Kontroverser

Privatskolesagen

Mette Frederiksen er blevet kritiseret for dobbeltmoral, fordi hun i henholdsvis 2010 og 2012 satte sine to børn i privatskole i stedet for den lokale folkeskole. Kritikken skyldtes, at hun i 2005 selv havde skrevet et indlæg, hvor hun kritiserede ressourcestærke forældre for at svigte folkeskolen ved at sende deres børn i privatskole.[43][44][45] Blandt andet skrev hun, at ”Det nytter simpelt hen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer.”[7][46] Mette Frederiksen forsvarede sig begge gange med at hendes politiske virke ikke måtte stå i vejen for hendes børns skolegang.[47]

Hæderspriser

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-Prisen for at have udvist politisk mod, virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse.[5] I 2008 modtog hun Peter Sabroe Klubbens Hæderspris,[48] og i 2012 og 2020 modtog hun Ting-Prisen.[4]

Bibliografi

Mette Frederiksen har været medforfatter på følgende:[4]

Henvisninger

Referencer

  1. ^ Mette "Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter". Altinget.
  2. ^ "Mette Frederiksen er valgt som formand for Socialdemokraterne". Jyllands-Posten.
  3. ^ a b c d e Mette Frederiksen kan blive den hidtil yngste statsminister – at træde ind i hendes univers er som at besøge sine bedsteforældre. Berlingske.dk 6. juni 2019.
  4. ^ a b c d e f g h i j k Olesen, Thorsten Borring: artiklen "Mette Frederiksen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 18. juli 2022.
  5. ^ a b NINA BANG-prisen til Mette Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine, LO, 12. september 2002
  6. ^ a b c Larsen (2019), kap. 2, s. 2.
  7. ^ a b c d e f g h i j Portræt: Mette Frederiksen skal finde sin egen vej. Politiken.dk 20. juni 2015.
  8. ^ a b c Dobbeltpaneret socialdemokrat. Weekendavisen.dk 9. februar 2018.
  9. ^ a b Larsen (2019), kap. 3, s. 1.
  10. ^ Karen Clement: "Derfor går Mette Frederiksen på scenen uden at sige meget" (TV2, 19. sep. 2015)
  11. ^ Kristian Kornø, Jonas Sahl (13. april 2014). "Mette F. er blevet skilt". Ekstra Bladet.
  12. ^ "Folketingsmedlemmet fra Egebjerg" (PDF). Egebladet. oktober 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2013. Hentet 29. september 2012.
  13. ^ "Mette Frederiksen er blevet gift". TV2. 15. juli 2020. Hentet 26. november 2020.
  14. ^ Larsen (2019), kap. 4.
  15. ^ Lars Schmidt (16. september 2011). "Mette Frederiksen sluger stemmer". Ballerup Bladet.
  16. ^ Mads (19. september 2002). "Nej til forbud mod købe-sex". Ekstra Bladet.
  17. ^ Chris Kjær Jessen (26. september 2009). "Socialdemokrater vil forbyde købesex". Berlingske.
  18. ^ Regeringen i kovending om købesex. Artikel i Politiken 21. november 2012. Citat:"Før valget mente Mette Frederiksen ( S), Manu Sareen ( R) og Villy Søvndal ( SF), at købesex skulle forbydes. Den tanke har ministrene nu opgivet ... I hvert fald fastslår fire ministre i dagens Kronik, at regeringen ikke vil have et forbud, og henviser til, at de syv mandlige jurister i Straffelovrådet fraråder det ... Den tidligere frontkæmper for et forbud, Mette Frederiksen, er ikke medforfatter, men meddeler i en skriftlig kommentar, at hun »naturligvis bakker op om de konklusioner, der er blevet draget«."
  19. ^ Mette F. har ændret holdning til købesex. Artikel i Berlingske 22. oktober 2016.
  20. ^ "Mette Frederiksen". Berlingske. Arkiveret fra originalen den 20. oktober 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  21. ^ "Folketingsvalget den 13. november 2007". Indenrigs- og Socialministeriet. 1. oktober 2009. s. 332.
  22. ^ Se stemmeslugerne fra 2011. Altinget.dk 17. juni 2015.
  23. ^ "Forstå Eritrea Sagen på fem minutter, Berlingske Tidende, 10. december 2014
  24. ^ a b Embedsmænd klager over Mette Frederiksen: 'Har aldrig oplevet noget lignende'. Ritzautelegram på DR.dk 7. november 2014.
  25. ^ Her er valgets stemmeslugere - og dem færrest stemte på. Nyheder.tv2.dk 19. juni 2015.
  26. ^ Sådan gik det til, at Thulesen Dahl og Mette Frederiksen pludselig slog sig sammen og blev en magtfaktor i dansk politik. Berlingske.dk 17. februar 2017.
  27. ^ Kristian Thulesen Dahl festede med Mette Frederiksen og fagbevægelsen: "Det her er historisk for mig!" Altinget.dk 22. maj 2017.
  28. ^ Ny regering: Her Mette F.’s ministerrække, TV2 Nyheder, 27. juni 2019
  29. ^ Ekspert: Coronaindgreb viser, at den danske model også er effektiv i ekstreme krisesituationer, Information 16. marts 2020
  30. ^ a b Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen, DR, 7. oktober 2021
  31. ^ Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale, DR, 18. november 2020
  32. ^ "Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister", Altinget, 14. oktober 2021.
  33. ^ "OVERBLIK: Her er de vigtigste pointer fra Minkkommissionens beretning", nyheder.tv2.dk, hentet 18. juli 2022.
  34. ^ Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen, DR, 5. juli 2022
  35. ^ "Danmark får en ny klimalov", nyheder.tv2.dk, 6. december 2019
  36. ^ "Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: "I dag har vi skrevet danmarkshistorie" ", Altinget, 6. december 2019
  37. ^ Regeringen indgår bred aftale om en ambitiøs grøn skattereform, Finansministeriet, 24. juni 2022
  38. ^ Ny ret til tidlig pension, Beskæftigelsesministeriet, hentet 18. juli 2022
  39. ^ Greve, Bent, "Tidlig pension", Den Store Danske, hentet 18. juli 2022 – via Lex.dk
  40. ^ Socialdemokratiets kovending: Fra ubetydeligt til afgørende på få måneder. Nyheder.tv2.dk 27. maj 2022.
  41. ^ "Overblik: Her er forsvarsaftalen", Altinget, 6. marts 2022
  42. ^ "Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold", Berlingske, 1. juni 2022
  43. ^ Kristine Korsgaard (10. juni 2019). "Fra rebel til Danmarks næste statsminister? Her er milepælene i Mette Frederiksens politiske forvandling". Altinget.dk.
  44. ^ Knud B Nordahl Pedersen (9. maj 2010). "Helle Thorning sætter datter i privatskole". DR.
  45. ^ "Mette F. sender også søn på privatskole". Berlingske. 7. marts 2012.
  46. ^ https://www.berlingske.dk/nyheder/mette-frederiksens-barn-i-privatskole
  47. ^ https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article4045543.ece
  48. ^ Her er Mette Frederiksens liv og karriere. Artikel på berlingske.dk 10. oktober 2014.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: