Spring til indhold

Mette Frederiksen

Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen i 2025
42. statsminister i Danmark
Nuværende
Overtaget embede
27. juni 2019
MonarkMargrethe 2.
Frederik 10.
Del afRegeringen Mette Frederiksen I og II
ForegåendeLars Løkke Rasmussen
Partiformand for Socialdemokratiet
Nuværende
Overtaget embede
28. juni 2015
NæstformandMarie Stærke
Mogens Jensen
ForegåendeHelle Thorning-Schmidt
Justitsminister
Embedsperiode
10. oktober 2014 – 28. juni 2015
StatsministerHelle Thorning-Schmidt
Del afRegeringen Thorning-Schmidt II
ForegåendeKaren Hækkerup
Efterfulgt afSøren Pind
Beskæftigelsesminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 10. oktober 2014
StatsministerHelle Thorning-Schmidt
Del afRegeringen Thorning-Schmidt I
ForegåendeInger Støjberg
Efterfulgt afHenrik Dam Kristensen
Medlem af Folketinget
valgt i Nordjyllands Storkreds (siden 2019)
Københavns Omegns Storkreds (2007‒2019)
Københavns Amtskreds (2001‒2007)
Nuværende
Overtaget embede
20. november 2001
Valgt vedFolketingsvalget 2001, 2005, 2007, 2011, 2015 og 2019
Ordfører­skaberTidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører
ValgkredsAalborg Østkredsen fra 2018
Ballerupkredsen 2000–2018
Personlige detaljer
FødtMette Frederiksen
19. november 1977 (48 år)
Aalborg
NationalitetDansk
Politisk partiSocialdemokratiet
Ægtefælle(r)Erik Harr (g. 2003; sk. 2014)
Bo Tengberg (g. 2020)
Børn2 børn født 2002 og 2006
UddannelseBachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007
Mastergrad i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Mette Frederiksen (født 19. november 1977 i Aalborg) er en dansk socialdemokratisk politiker. Hun har været statsminister i to regeringer siden den 27. juni 2019 og formand for Socialdemokratiet siden den 28. juni 2015.[1][2] Frederiksen har tidligere været beskæftigelsesminister og justitsminister i Helle Thorning-Schmidts regering.

Hun arbejdede kortvarigt som ungdomskonsulent i LO, inden hun begyndte sin politiske karriere. Hun blev valgt første gang til Folketinget i 2001. Som ligestillingsordfører startede hun i 2002 en langvarig kamp for et forbud mod prostitution i Danmark, men ændrede senere holdning.[3][4] I 2005 blev hun næstformand i folketingsgruppen og socialordfører. Efter Socialdemokraterne vandt folketingsvalget i 2011, blev hun udnævnt til beskæftigelsesminister af statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fra 2014 til 2015 var hun justitsminister. Efter Socialdemokratiet tabte folketingsvalget i 2015 afløste hun Thorning og blev formand for partiet.[5] Ved folketingsvalget 5. juni 2019 opstillede hun i Nordjyllands Storkreds og fik 43.489 personlige stemmer.[6] Folketingsvalget endte med en markant sejr til Frederiksen og resten af rød blok.[7] Hun overtog Statsministeriet efter Lars Løkke Rasmussen og tiltrådte som statsminister den 27. juni 2019. Ved sin tiltrædelse som statsminister i 2019 blev hun, i en alder af 41 år, den yngste person nogensinde til at besidde embedet.[8] Hendes første statsministerperiode var først præget af corona-krisen og siden krigen i Ukraine. Hun stod i spidsen for restriktioner, nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker, og hun fremstod som handlekraftig.[9][10][11][12] Frederiksen oplevede massiv fremgang, da den første bølge af corona raserede Danmark i foråret 2020.[13][14] I 2021 faldt opbakningen dog for hendes coronahåndtering.[15] I juli 2022 rettede Minkkommissionen en hård kritik af hendes rolle i minksagen.[16] Efter politisk pres fra Radikale Venstre udskrev hun et tidligt valg den 1. november 2022, hvor Socialdemokratiet fik det bedste valg i mere end 20 år med 27,5 % af stemmerne.[17][18][19] Hun sikrede sig selv det højeste personlige stemmetal med 60.837 personlige stemmer, hvilket var det tredjehøjeste nogensinde – kun overgået af Anders Fogh i 2005.[20] Hun dannede efterfølgende en koalitionsregering med Venstre og Moderaterne og fortsatte som statsminister.

Indenrigspolitisk har Frederiksen ført en hård flygtninge- og indvandringspolitik, hvilket har givet hende både kritik og ros.[21] Under hendes første statsministerperiode blev Klimaloven vedtaget i 2020, hvilket skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030.[22][23] I 2024 blev Den Grønne Trepart indgået, og Danmark blev det første land i verden til at indføre en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr.[24] I socialpolitikken har hun været med til at indføre tidlig pension ("Arne-pension"), styrke erhvervsuddannelserne og forkorte en del af kandidatuddannelserne.[25] Inden for udenrigspolitikken udtrykte Frederiksen i første omgang skepsis over for EU, og i 2020 blev hun beskrevet som Danmarks mest EU-skeptiske statsminister nogensinde.[26] Dette har dog siden ændret sig markant, især som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.[27] Inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken har hun gentagne gange understreget vigtigheden af NATO og især USA.[28][29] Hun betragtes som en af Ukraines stærkeste støtter, og under hendes embedsperiode blev Danmark Ukraines største økonomiske og militære bidragsyder i forhold til BNP.[30][31] Under hendes ledelse øgede Danmark forsvarsudgifterne til over 2 % af BNP i 2024 og oversteg 3 % i 2025-2026.[32] Hun vandt også folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i 2022,[33] forlængede værnepligten og indførte ligestillet værnepligt fra 2027.[34]

Frederiksen har modtaget flere hæderspriser, herunder Nina Bang-Prisen i 2002,[35] Peter Sabroe Klubbens Hæderspris i 2008[36] samt Ting-Prisen i både 2012 og 2020.[37] I 2020 blev hun gift med filmfotografen og instruktøren Bo Tengberg.[38] Hun har en datter og en søn med sin eksmand Erik Harr, som hun var gift med fra 2003 til 2014.[39]

Baggrund

Mette Frederiksen er datter af typograf og tillidsmand på Aalborg Stiftstidende Flemming Frederiksen[40] og pædagog Anette Frederiksen. Familien bestod udover Flemming, Anette og Mette af storebroren Per.[40] Det var en familie med lange socialdemokratiske traditioner,[40] idet oldefaren havde været i fængsel for fagforeningsarbejde, og både Mettes farfar og far havde haft tillidsposter i partiet.[41][42]

Hun startede sin folkeskoletid på Frydendal Skole.[43] Skolen lukkede dog få år efter, at hun startede,[43] hvorefter hun skiftede til Byplanvejens Skole, hvor hun gik frem til 1993. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1996 og har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007 – og desuden en kandidatgrad i afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Fra 2000 til 2001 arbejdede hun som ungdomskonsulent i den faglige hovedorganisation LO.[44] "Bumpet" på næsen har hun på grund af et sammenstød med grønjakker i sin ungdom.[45]

Privat

Privat var hun i 11 år gift med Erik Harr, der var kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Parret blev skilt i april 2014.[46] Sammen har de to børn (født i december 2002[47] og 2006). Familien, der var bosiddende i den københavnske forstad Ballerup, flyttede i løbet af 2019 til Hareskovby.

Den 15. juli 2020 blev hun gift med filmfotografen Bo Tengberg, som hun havde været partner med siden 2014.[48] Parret flyttede i 2023 fra Hareskovby til en lejlighed i Middelalderbyen i det indre København.[49] I 2025 flyttede Mette Frederiksen med sin mand til en hemmelig adresse efter flere tilfælde af pro-palæstinensiske demonstrationer foran deres lejlighed i København.[50]

Tidlig politisk karriere

Mette Frederiksen i Værløse i 2001.

Frederiksen meldte sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1992.[51] Hun blev lokalformand, formand for DSU i Nordjyllands Amt og medlem af ungdomspartiets hovedbestyrelse, hvor hun ifølge en senere portrætartikel i Politiken markerede sig som en udpræget rød DSU'er.[41]

Frederiksen stillede i 2000 op som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds og blev ved folketingsvalget i 2001 valgt ind med 3.602 personlige stemmer.[52] Efterfølgende blev hun udnævnt til næstformand i Socialdemokratiets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg (2001-2004) og var også ordfører for kultur, medier og ligestilling (2001-2005).

Hun viste hurtigt evner for at markere sig med klare budskaber.[41] Som kulturordfører foreslog hun at gøre det strafbart for mænd at besøge prostituerede[53] og kæmpede for denne mærkesag i adskillige år frem til Socialdemokratiets kongres i 2009, hvor forbuddet mod købesex ved en kampafstemning blev en del af partiets officielle politik.[54] Tre år senere var hun dog under S-R-SF-regeringen med til at opgive tanken igen.[41][55][56] Frederiksen forklarede senere i portrætbogen Mette F., der blev udgivet i 2016, at hun fortsat er modstander af prostitution, men ikke længere går ind for at forbyde købesex efter at have hørt på argumenter fra mange, der beskæftigede sig med miljøet, og som frarådede et forbud.[57]

Ved folketingsvalget i 2005 blev hun genvalgt med 18.219 personlige stemmer. Da Socialdemokratiets daværende formand Mogens Lykketoft gik af efter valget som følge af partiets nederlag, opfordrede han og andre partifæller Frederiksen til at opstille til valget som ny partiformand. Frederiksen afslog, men fremstod derefter som en af de centrale skikkelser i partiet.[58][41] Samme år blev hun næstformand i folketingsgruppen[41] og socialordfører.

Ved folketingsvalget i 2007 opstillede hun i den nydannede Københavns Omegns Storkreds og opnåede et personligt stemmetal på 27.077 stemmer. Dermed kom hun med en syvendeplads på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.[59][60]

Ved folketingsvalget i 2011 fik Frederiksen 21.847 personlige stemmer, hvilket rakte til en niendeplads på listen over valgets største stemmeslugere.[61] Hun tiltrådte den 3. oktober 2011 som beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts nydannede regering.

Siden 2019 har Mette Frederiksen været opstillet i Nordjyllands Storkreds.

Mette Frederiksen i 2009.

Beskæftigelsesminister og justitsminister

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister 2011–2014 i Helle Thorning-Schmidts første og anden regering. Som beskæftigelsesminister stod hun blandt andet for at fremsætte et lovkompleks, som afskaffede den særligt lave starthjælp til indvandrere. Hun fremsatte også lovforslagene om tilbagetrækningsaftalen fra 2011, der indskrænkede retten til og fordelene ved efterløn voldsomt. Hun og Socialdemokratiet var oprindelig imod tilbagetrækningsaftalen, men havde accepteret den som en del af grundlaget for den nye regering.[58] Hun stod også for at gennemføre reformer af førtidspensionen, fleksjobordningen, sygedagpengene og dagpengene, som regel i brede forlig med Venstre og Dansk Folkeparti.[41]

I oktober 2014 blev hun i forbindelse med en ministerrokade udnævnt til justitsminister.[58] Her overtog hun flere besværlige sager, blandt andet sagen om den såkaldte Eritrearapport,[41] som Udlændingestyrelsen i efteråret 2014 udarbejdede om sikkerheden for hjemsendte flygtninge fra Eritrea, og som fra flere sider blev kritiseret for blandt andet at være politisk bestillingsarbejde.[62]

Frederiksen fik ry blandt journalister og embedsmænd som en temperamentsfuld minister og havde i både Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet en del konfrontationer med forskellige embedsmand.[42] Som justitsminister satte hun sig efter eget udsagn for at rydde op efter flere sager, hvor Folketinget udtrykte kritik over samarbejdet mellem Folketinget og ministeriet. Frederiksen degraderede den daværende departementschef Anne Kristine Axelsson.[63] Flere andre anonyme embedsmænd tilkendegav senere i pressen, at de følte sig angrebet af ministeren på interne møder,[41] og Djøf modtog også beretninger om et tilspidset og hårdt arbejdsklima i forhold til ministeren.[63]

Frederiksen besad posten som justitsminister, indtil regeringen gik af efter at have tabt folketingsvalget i juni 2015. Ved valget fik Frederiksen selv 24.486 personlige stemmer, hvilket var det syvendehøjeste personlige stemmetal.[64]

Formand for Socialdemokratiet

I 2015 efterfulgte Frederiksen Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. I årene 2015–2019, hvor partiet var i opposition, gennemførte Mette Frederiksen en ny politisk linje for at styrke partiets appel til vælgerne. Hovedelementerne var en skærpet velfærdsprofil, en opstrammet miljø- og klimaprofil, opbakning til en stram indvandrings- og udlændingepolitik og et mindre engagement i EU, end der tidligere kendetegnede partiet.[58][55] Samtidig indledte hun et samarbejde med Dansk Folkeparti og dets formand Kristian Thulesen Dahl om indvandringsspørgsmål, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og modstand mod topskattelettelser.[42][55][65][66]

Statsminister

Mette Frederiksen med den amerikanske præsident Donald J. Trump ved NATO-møde i december 2019.

Ved folketingsvalget 2019 stillede Frederiksen for første gang op i Nordjyllands Storkreds. Her fik hun 43.489 stemmer og blev dermed topscorer målt på personlige stemmer i hele landet.[58] Samtidig opnåede Socialdemokratiet sammen med sine støttepartier flertal i Folketinget, og efter 20 dages forhandlinger med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i egenskab af kongelig undersøger kunne hun den 27. juni 2019 præsentere Regeringen Mette Frederiksen foran Amalienborg.[67] Frederiksen blev dermed som 41-årig Danmarks hidtil yngste statsminister.[55] Partierne udarbejdede for første gang i nyere danmarkshistorie ikke et regeringsgrundlag, men et såkaldt forståelsespapir, som Frederiksen dog understregede, at regeringen følte sig meget forpligtet af.[68]

Coronaviruspandemien

Frederiksens første regeringsperiode blev kraftigt præget af coronaviruspandemien i årene 2020–2022.[58] Pandemien medførte flere nedlukninger af landet og vedtagelsen af en række omfattende økonomiske hjælpepakker, blandt andet i form af trepartsaftaler om lønkompensation til hjemsendte medarbejdere.[69] Frederiksen fremstod under epidemien umiddelbart som en samlende national og politisk skikkelse, og som konsekvens fik Socialdemokratiet en overgang stor fremgang i meningsmålingerne. Der kom dog også kritik af, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad hverken inddrog Folketingets øvrige partier i krisepolitikken eller ydede hjælp til EU-lande, der var hårdere ramt af epidemien.[58] Regeringens største krise i forbindelse med håndteringen af pandemien blev imidlertid sagen om aflivningen af de danske mink.

Minksagen

Uddybende Uddybende artikel: Minksagen

På et pressemøde 4. november 2020 oplyste Mette Frederiksen, at regeringen havde besluttet, at samtlige mink i Danmark skulle aflives på grund af risiko for smitte med covid-19. Myndighederne gav i de følgende dage landets minkavlere besked om, at deres besætninger skulle aflives. Det blev imidlertid hurtigt klart, at der manglede lovhjemmel til beslutningen.[70] Fødevareminister Mogens Jensen måtte gå af den 18. november som følge af sit ansvar for sagen,[70][71] og Folketinget besluttede i december 2020 at nedsætte en granskningskommission (Minkkommissionen), der skulle kulegrave håndteringen af minksagen.[72] I juni 2022 offentliggjorde Minkkommissionen sin rapport, der konkluderede, at Frederiksens udtalelser på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set havde været groft vildledende, men at hun selv havde været uvidende om den manglende lovhjemmel. Rapporten udtalte desuden kritik af Mogens Jensen og en række højststående embedsmænd, heriblandt Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.[73] Efterfølgende tildelte et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en næse til Mette Frederiksen og Mogens Jensen for deres rolle i sagen.[74]

Andre tiltag

Klimapolitik

I december 2019 indgik regeringen en aftale med et bredt flertal i Folketinget om en klimalov, der indførte et officielt dansk mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 og opnå fuld klimaneutralitet senest i 2050. Klimaloven blev i de følgende år fulgt op af en række konkrete aftaler, der skulle bidrage til opfyldelsen af målet.[75][76] Det største enkeltbidrag beregnedes at komme fra en grøn skattereform i juni 2022, der blandt andet indførte en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030 for virksomheder udenfor EU's kvotehandelssystem og 375 kr. for virksomheder indenfor.[77]

Tidlig pension

I oktober 2020 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om at indføre en ny tidlig pension for personer, der har tilbragt mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Ydelsen, der også blev kendt under navnet "Arne-pension", havde været et centralt socialdemokratisk valgløfte i valgkampen forud for valget i 2019. Ordningen blev blandt andet finansieret ved indførelsen af en særlig beskatning af den finansielle sektor og en besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.[78][79]

Sikkerhedspolitik og folkeafstemning

Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 indgik regeringen et såkaldt "nationalt kompromis" om sikkerhedspolitikken med et bredt flertal i Folketinget. Ifølge aftalen skulle udgifterne til Forsvaret stige til 2 % af Danmarks bruttonationalprodukt frem mod 2033, og der blev udskrevet en folkeafstemning om ophævelsen af Danmarks forsvarsforbehold, hvor 66,9 % af vælgerne stemte ja til at afskaffe forbeholdet.[80][81][82]

EU-politik

Mette Frederiksen har under sin statsministertid stået i spidsen for en kursændring af dansk EU-politik ved at være parat til et større budget, ved at åbne for at optage lån i fællesskab og ved at arbejde for at udvide det europæiske forsvarssamarbejde. Hun har desuden erklæret sig positiv over for statsstøtte til visse virksomheder, der er sikkerhedsstrategisk vigtige.[83]

I 2024 afviste hun dog en ny folkeafstemning om euroen.[84]

Kontroverser

Privatskolesagen

Mette Frederiksen er blevet kritiseret for dobbeltmoral, fordi hun i henholdsvis 2010 og 2012 satte sine to børn i privatskole i stedet for den lokale folkeskole. Kritikken skyldtes, at hun i 2005 selv havde skrevet et indlæg, hvor hun kritiserede ressourcestærke forældre for at svigte folkeskolen ved at sende deres børn i privatskole.[85][86][87] Blandt andet skrev hun, at "Det nytter simpelt hen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer."[41][88] Mette Frederiksen forsvarede sig begge gange med, at hendes politiske virke ikke måtte stå i vejen for hendes børns skolegang.[89]

Hæderspriser

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-Prisen for at have udvist politisk mod, virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse.[35] I 2008 modtog hun Peter Sabroe Klubbens Hæderspris,[90] og i 2012 og 2020 modtog hun Ting-Prisen.[58]

Frederiksen meddelte den 22. oktober 2024, at hun samme dag var blevet udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.[91]

Trusler og vold

Gennem årene er flere personer blevet dømt for at have fremsat trusler mod Mette Frederiksen. En 52-årig mand blev i 2021 idømt 50 dages ubetinget fængsel for trusler mod hende,[92] og i 2022 kostede det en 43-årig mand fra Esbjerg seks måneders ubetinget fængsel at have fremsat trusler mod hende.[93]

En demonstration mod coronarestriktionerne i 2021 fik et retligt efterspil ved Retten på Frederiksberg, hvor tre mænd i 30'erne var sigtet for at have fremsat trusler mod Mette Frederiksen, idet de hængte en dukke op, der havde et skilt om halsen med teksten "hun må og skal aflives". Retten endte dog med at frifinde de tre mænd, idet den ikke kunne konkludere, at truslerne var møntet på Mette Frederiksen.[94]

Mette Frederiksen blev den 7. juni 2024 om aftenen udsat for et overfald på Kultorvet i København, hvor en mand slog hende. Manden blev umiddelbart efter anholdt af Københavns Politi.[95]

Bibliografi

Mette Frederiksen har været medforfatter til følgende:[58]

Der er skrevet følgende om Mette Frederiksen:

Henvisninger

Referencer

  1. ↑ Kristine Korsgaard (26. juni 2019). "Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter". Altinget.dk.
  2. ↑ Jens Holm (28. juni 2015). "Mette Frederiksen er valgt som formand for Socialdemokraterne". Jyllands-Posten.
  3. ↑ Morten Munkholm (22. oktober 2016). "Mette F. har ændret holdning til købesex". Berlingske.
  4. ↑ Thomas Vibjerg (22. oktober 2016). "Frederiksens kamp mod mænd, der køber sex". Jyllands-Posten.
  5. ↑ Anne Bollerslev (27. juni 2019). "BILLEDER Mette Frederiksen er Danmarks yngste statsminister". DR.
  6. ↑ Benjamin Krasnik (27. juni 2019). "Oversigt: Her er Mette Frederiksens tidligere ministerhold". Kristeligt Dagblad.
  7. ↑ Daniel Bue Lauritzen (6. juni 2019). "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019". Altinget.dk.
  8. ↑ Thea Deleuran Müller (27. juni 2019). "Den yngste danske statsminister nogensinde stiller et ungt ministerhold: Ældste minister er 55 år". DR.
  9. ↑ Lars Trier Mogensen (14. marts 2020). "Mette Frederiksen er Danmarks corona-commander-in-chief". Dagbladet Information.
  10. ↑ Rune Lykkeberg (16. marts 2020). "Modigt, men et sats: Mette Frederiksen går ind i kampen mod coronavirus med alt, hvad hun tror på". Dagbladet Information.
  11. ↑ Henrik Hoffmann-Hansen, Malte Bruhn (9. marts 2021). "Et år med corona har gjort Mette Frederiksen til en historisk stærk statsminister". Kristeligt Dagblad.
  12. ↑ Stine Kærgaard Nissen (4. november 2021). "Ekspert i retorik: Mette Frederiksen valgte den rigtige strategi ved pressemødet – men på ét punkt tog hun den for langt". Politiken.
  13. ↑ Nickolaj Storgaard Oksen (20. december 2021). "Tre grafer viser Frederiksens og Socialdemokratiets udfordringer med vælgerne". Altinget.dk.
  14. ↑ Rikke Gjøl Mansø, Thomas Buhl (5. april 2020). "Mette Frederiksens popularitet er fordoblet under corona-krisen". DR.
  15. ↑ Trine Lavgesen, Lærke Schmidt Fallesen (10. februar 2021). "Krisen trækker ud: Støtten til statsministerens coronastrategi daler". Kristeligt Dagblad.
  16. ↑ Morten Henriksen, Anders Byskov Svendsen (30. juni 2022). "Minkkommissionen: Grov vildledning af Mette Frederiksen på pressemøde om minkaflivning". DR.
  17. ↑ Mette Viktoria Pabst Andersen (2. november 2022). "Socialdemokratiet blev valgets store sejrherre: Vil danne bred regering". DR.
  18. ↑ Morten Henriksen, Silas Bay Nielsen (2. juli 2022). "Sofie Carsten Nielsen: Vil vælte Mette Frederiksen hvis ikke hun udskriver valg inden 4. oktober". DR.
  19. ↑ Emil Eller (5. oktober 2022). "Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg: Afholdes 1. november". DR.
  20. ↑ Lucas Stevns Wiingaard (2. november 2022). "Her er valgets 10 største stemmeslugere". Jyllands-Posten.
  21. ↑ "JD Vance had a point on migration, Denmark's prime minister warns EU leaders". POLITICO (britisk engelsk). 2025-03-20. Hentet 2025-06-26.
  22. ↑ Morten Øyen Jensen (6. december 2019). "Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: "I dag har vi skrevet danmarkshistorie"". Altinget.dk.
  23. ↑ Martine Amalie Krogh (29. oktober 2022). "Mette Frederiksen er klar til at hæve 70-procentsmålet: Vi skal hele tiden bevæge os fremad". Dagbladet Information.
  24. ↑ "Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år". regeringen.dk. 18. november 2024.
  25. ↑ Chris Lehmann (19. august 2023). "Kandidatreformen har lært os noget meget vigtigt om SVM-regeringen". Altinget.dk.
  26. ↑ Jakob Nielsen (29. januar 2020). "Mette Frederiksen er historiens mest EU-skeptiske statsminister". Altinget.dk.
  27. ↑ Friis, Lykke; Schacke-Barfoed Tybjærg, Iben (2022-06-07). "Denmark's Zeitenwende". ECFR (britisk engelsk). Hentet 2025-06-26.
  28. ↑ "A Conversation With Prime Minister Mette Frederiksen of Denmark". Council on Foreign Relations (engelsk). Interview med Robinson, Linda. Hentet 2025-06-26.
  29. ↑ Claus Kragh (7. maj 2024). "Frederiksen får ros for at engagere sig i EU og Nato". Mandag Morgen.
  30. ↑ "Denmark takes pride in being top military aid donor to Ukraine in NATO". www.aa.com.tr. Hentet 2025-06-26.
  31. ↑ "Ukraine Support Tracker - A Database of Military, Financial and Humanitarian Aid to Ukraine". Kiel Institute (amerikansk engelsk). Hentet 2025-09-13.
  32. ↑ "Agreement putting Denmark at more than 3 pct. of GDP allocated for defence in 2025 and 2026". Ministry of Defence (engelsk). Arkiveret fra originalen 2025-06-07. Hentet 2025-06-26.
  33. ↑ Thomas Prakash (2. juni 2022). "Ét forbehold blev stemt væk, ét blev uaktuelt, men de to sidste kan leve mange år endnu". DR.
  34. ↑ Steen A. Jørgensen (25. marts 2025). "Kvindelig værnepligt indføres næste år". Jyllands-Posten.
  35. 1 2 "Nina Bang-prisen til Mette Frederiksen". Altinget.dk. 13. september 2002.
  36. ↑ "Hvem har skabt skulpturen, som uddeles med Sabroe-prisen?". Politiken. 14. marts 2009.
  37. ↑ Ninna Gøbel Rønberg (5. oktober 2020). "Mette Frederiksen vinder Altingets pris for anden gang". Altinget.dk.
  38. ↑ Marie Milling (15. juli 2020). "Statsministeren er blevet gift: Her er historien om Mette Frederiksen og Bo Tengbergs forhold". B.T.
  39. ↑ Christine Cordsen (13. april 2014). "Mette Frederiksen er blevet skilt". Jyllands-Posten.
  40. 1 2 3 Larsen (2019), kap. 2, s. 2.
  41. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Portræt: Mette Frederiksen skal finde sin egen vej. Politiken.dk 20. juni 2015.
  42. 1 2 3 Dobbeltpaneret socialdemokrat. Weekendavisen.dk 9. februar 2018.
  43. 1 2 Larsen (2019), kap. 3, s. 1.
  44. ↑ Karen Clement: "Derfor går Mette Frederiksen på scenen uden at sige meget" (TV2, 19. sep. 2015)
  45. ↑ DSB—Side 42
  46. ↑ Kristian Kornø, Jonas Sahl (13. april 2014). "Mette F. er blevet skilt". Ekstra Bladet.
  47. ↑ "Folketingsmedlemmet fra Egebjerg" (PDF). Egebladet. oktober 2004. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2013. Hentet 29. september 2012.
  48. ↑ "Mette Frederiksen er blevet gift". TV2. 15. juli 2020. Hentet 26. november 2020.
  49. ↑ "Mette Frederiksen flytter til indre by i København". ugeavisen.dk. 8. juni 2023. Hentet 7. juni 2024.
  50. ↑ Thomas Prakash; Jonas Foldager (9. november 2025), Forsker: Når statsministeren må flytte til en hemmelig kommune, er det del af en ødelæggende tendens, DR
  51. ↑ Larsen (2019), kap. 4.
  52. ↑ Lars Schmidt (16. september 2011). "Mette Frederiksen sluger stemmer". Ballerup Bladet.
  53. ↑ Mads (19. september 2002). "Nej til forbud mod købe-sex". Ekstra Bladet.
  54. ↑ Chris Kjær Jessen (26. september 2009). "Socialdemokrater vil forbyde købesex". Berlingske.
  55. 1 2 3 4 Mette Frederiksen kan blive den hidtil yngste statsminister – at træde ind i hendes univers er som at besøge sine bedsteforældre. Berlingske.dk 6. juni 2019.
  56. ↑ Regeringen i kovending om købesex. Artikel i Politiken 21. november 2012. Citat: "Før valget mente Mette Frederiksen (S), Manu Sareen (R) og Villy Søvndal (SF), at købesex skulle forbydes. Den tanke har ministrene nu opgivet ... I hvert fald fastslår fire ministre i dagens Kronik, at regeringen ikke vil have et forbud, og henviser til, at de syv mandlige jurister i Straffelovrådet fraråder det ... Den tidligere frontkæmper for et forbud, Mette Frederiksen, er ikke medforfatter, men meddeler i en skriftlig kommentar, at hun 'naturligvis bakker op om de konklusioner, der er blevet draget'."
  57. ↑ Mette F. har ændret holdning til købesex. Artikel i Berlingske 22. oktober 2016.
  58. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Olesen, Thorsten Borring: artiklen "Mette Frederiksen" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 18. juli 2022.
  59. ↑ "Mette Frederiksen". Berlingske. Arkiveret fra originalen den 20. oktober 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  60. ↑ "Folketingsvalget den 13. november 2007". Indenrigs- og Socialministeriet. 1. oktober 2009. s. 332. Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 2. juli 2022.
  61. ↑ Se stemmeslugerne fra 2011. Altinget.dk 17. juni 2015.
  62. ↑ "Forstå Eritrea Sagen på fem minutter, Berlingske Tidende, 10. december 2014
  63. 1 2 Embedsmænd klager over Mette Frederiksen: 'Har aldrig oplevet noget lignende'. Ritzautelegram på DR.dk 7. november 2014.
  64. ↑ Her er valgets stemmeslugere - og dem færrest stemte på. Nyheder.tv2.dk 19. juni 2015.
  65. ↑ Sådan gik det til, at Thulesen Dahl og Mette Frederiksen pludselig slog sig sammen og blev en magtfaktor i dansk politik. Berlingske.dk 17. februar 2017.
  66. ↑ Kristian Thulesen Dahl festede med Mette Frederiksen og fagbevægelsen: "Det her er historisk for mig!" Altinget.dk 22. maj 2017.
  67. ↑ Ny regering: Her Mette F.’s ministerrække Arkiveret 29. juni 2019 hos Wayback Machine, TV2 Nyheder, 27. juni 2019
  68. ↑ "Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister". By og Bolig. 26. juni 2019. Hentet 7. juni 2024.
  69. ↑ Ekspert: Coronaindgreb viser, at den danske model også er effektiv i ekstreme krisesituationer, Information 16. marts 2020
  70. 1 2 Tidslinje: Få overblikket over mink-sagen, DR, 7. oktober 2021
  71. ↑ Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter minkskandale, DR, 18. november 2020
  72. ↑ "Tidslinje: Sådan blev en smittet mink i Nordjylland til et nedlagt erhverv og en væltet minister", Altinget, 14. oktober 2021.
  73. ↑ "OVERBLIK: Her er de vigtigste pointer fra Minkkommissionens beretning", nyheder.tv2.dk, hentet 18. juli 2022.
  74. ↑ Mette Frederiksen får en næse for sin rolle i minksagen, DR, 5. juli 2022
  75. ↑ "Danmark får en ny klimalov", nyheder.tv2.dk, 6. december 2019
  76. ↑ "Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: "I dag har vi skrevet danmarkshistorie" ", Altinget, 6. december 2019
  77. ↑ Regeringen indgår bred aftale om en ambitiøs grøn skattereform, Finansministeriet, 24. juni 2022
  78. ↑ Ny ret til tidlig pension Arkiveret 12. juli 2022 hos Wayback Machine, Beskæftigelsesministeriet, hentet 18. juli 2022
  79. ↑ Greve, Bent, "Tidlig pension", Den Store Danske, hentet 18. juli 2022 – via Lex.dk
  80. ↑ Socialdemokratiets kovending: Fra ubetydeligt til afgørende på få måneder. Nyheder.tv2.dk 27. maj 2022.
  81. ↑ "Overblik: Her er forsvarsaftalen", Altinget, 6. marts 2022
  82. ↑ "Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold", Berlingske, 1. juni 2022
  83. ↑ Ryborg, Ole (27. december 2024). "Det EU, du kender, er døende. Så nu sætter Mette Frederiksen sig i spidsen for et nyt EU-samarbejde". DR. Hentet 15. januar 2025.
  84. ↑ Mauricio, Martin (24. maj 2024). "Mette Frederiksen afviser at indføre euroen i Danmark: Jeg respekterer danskernes valg". Altinget. Hentet 15. januar 2025.
  85. ↑ Kristine Korsgaard (10. juni 2019). "Fra rebel til Danmarks næste statsminister? Her er milepælene i Mette Frederiksens politiske forvandling". Altinget.dk.
  86. ↑ Knud B Nordahl Pedersen (9. maj 2010). "Helle Thorning sætter datter i privatskole". DR.
  87. ↑ "Mette F. sender også søn på privatskole". Berlingske. 7. marts 2012.
  88. ↑ Mette Frederiksens barn i privatskole
  89. ↑ Mette Frederiksen vælger igen privatskole – Ekstra Bladet
  90. ↑ Her er Mette Frederiksens liv og karriere. Artikel på berlingske.dk 10. oktober 2014.
  91. ↑ Ritzau (22. november 2024). "Mette Frederiksen modtager kongelig orden". TV 2. Hentet 22. november 2024.
  92. ↑ "52-årig mand hævdede, at dødstrusler mod statsministeren var ment som en joke. Retten var uenig". Politiken. 8. september 2021. Hentet 7. juni 2024.
  93. ↑ "43-årig dømt for trusler om vold mod statsministeren". nyheder.tv2.dk. 10. maj 2022. Hentet 7. juni 2024.
  94. ↑ "Frifindelse i "dukkesagen"". Danmarks Domstole. Hentet 7. juni 2024.
  95. ↑ Jonas Sahl og Emma Buus Mosegaard (7. juni 2024). "Mette Frederiksen slået på gaden: Mand anholdt". Ekstra Bladet. Hentet 8. juni 2024.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Mette_Frederiksen&oldid=12160229"