Levanten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Levanten

Levanten er et historisk-geografisk begreb, der betegner et stort område i Nærøsten (Sydvestasien), omtrent afgrænset mod nord af Taurus-bjergene, mod syd af den arabiske ørken, mod vest af Middelhavet, mens det mod øst strækker sig ind i det Øvre Mesopotamien; dog medtager nogle definitioner næsten hele Mesopotamien (Irak).

Til Levanten medregnes ikke Anatolien (selv om Kilikien til tider kan have været medtaget), Kaukasus-bjergkæden eller nogen del af den Arabiske Halvø. Nogle gange medtages Sinai-halvøen, men den regnes mere som et mellemliggende perifert eller marginalt område, dannet af en landbro mellem Levanten og det nordlige Egypten.

De nuværende lande og områder, der tilsammen svarer til Levanten, er Syrien, Libanon, Jordan og Israel samt Gazastriben og Vestbredden.

Levanten strækker sig cirka 900 km fra øst til vest og cirka 530 km nord til syd. Arealet er på cirka 520.000 km². Det laveste punkt er Dødehavets overflade. Det højeste punkt er bjerget Qurnat as Sawda' i Libanon, 3.088 meter over havoverfladen.

Se også[redigér | redigér wikikode]