Libertarianske Parti (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Det Libertarianske Parti
Libertarian Party
 
Talsmand Nicholas Sarwark (AZ)
 
Grundlagt 11. december 1971; 49 år siden (1971-12-11)
Hovedkontor 1444 Duke St.
Alexandria, Virginia 22314
Antal medlemmer 499.492 (oktober 2016)[1]
Studenterorganisation College Libertarians
 
Politisk ideologi Klassisk liberalisme[2]
Kultural liberalisme[2]
Økonomisk liberalisme[2]
Økonomisk konservatisme[2]
Laissez-faire[2]
Libertarianisme[3]
Anti-interventionisme[4]
Partifarve(r)      Guld
 
Website lp.org
Amerikas Forenede Stater
Greater coat of arms of the United States.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Amerikas Forenede Stater



Andre lande • Politik

Det Libertarianske Parti er det tredjestørste[5] og hurtigst voksende politiske parti i USA. Partiet er et libertariansk/klassisk liberalt parti, der bl.a. går ind for minimalt regulerede markeder, borgerlige frihedsrettigheder, legalisering af narko og anti-interventionisme (dvs. at de er imod militær og økonomisk indgriben i andre lande). Partiet har over 282.000 registrerede vælgere i delstater, hvor vælgere kan registrere et tilhørsforhold til et parti.[6]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Præsidentvalg[redigér | redigér wikikode]

Eksguvernør Gary Johnson forud for præsidentvalget 2012
Resultater for Det Libertarianske Partis kandidater ved præsidentvalgene fra 1972 til 2020.

Den første libertariansk kandidat, John Hospers, fik 1 valgmandsstemme i 1972 da Roger MacBride, en troløs republikansk valgmand fra Virginia stemte på den libertarianske kandidat i stedet for Richard Nixon. Hans stemme på Tonie Nathan som vicepræsident var den første stemme afgivet på en kvinde nogen sinde i Valgmandskollegiet i et amerikansk præsidentvalg.[7] MacBride blev selv den libertarianske præsidentkandidat i 1976. Det var sidste gang partiet fik en valgmandsstemme indtil 2016 hvor den troløse republikanske valgmand fra Texas Bill Greene stemte på Ron Paul i stedet for Donald Trump.[8]

Ved præsidentvalget i USA 2016 fik Gary Johnson og vicepræsidentkandidat Bill Weld en rekordstor andel af stemmerne på 3,29 % (4.489.233 stemmer) på landsplan[9] og 9,34 % i New Mexico hvor Johnson tidligere havde været guvernør. Ved valget i 2016 havde Johnson og videpræsidentkandidat Jim Gray fået 1.275.821 stemmer (1 %).[10]

År Præsident-/vicepræsident-kandidat Stemmer Procent Valgmands­stemmer Billede
1972 John Hospers/Tonie Nathan 3.674 < 0,01 % 1 John Hospers 1998.jpg
1976 Roger MacBride/David Bergland 172.553 0,21 % 0 Roger MacBride 1976 Campaign.jpg
1980 Ed Clark/David Koch 921.128 1,06 % 0 Ed Clark.jpg
1984 David Bergland/James Lewis 228.111 0,25 % 0 David Bergland.jpg
1988 Ron Paul/Andre Marrou 431.750 0,47 % 0 Ron paul.jpg
1992 Andre Marrou/Nancy Lord 290.087 0,28 % 0 Marrou-1988-Richmond.jpg
1996 Harry Browne/Jo Jorgensen 485.759 0,50 % 0 HarryBrowneLPCon1998 (cropped3).jpg
2000 Harry Browne/Art Olivier 384.431 0,36 % 0 HarryBrowneLPCon1998 (cropped3).jpg
2004 Michael Badnarik/Richard Campagna 397.265 0,32 % 0 SI-MichaelBadnarik1.JPG
2008 Bob Barr/Wayne Allyn Root 523.713 0,40 % 0 Bob Barr-2008 cropped.jpg
2012 Gary Johnson/Jim Gray[11] 1.275.923 0,99 % 0 Gary Johnson campaign portrait.jpg
2016 Gary Johnson/William Weld 4.489.233 3,29 % 0[a] Gary Johnson campaign portrait.jpg
2020 Jo Jorgensen/Spike Cohen[13] 1.865.858[14] 1,18 % 0 Jo Jorgensen portrait 3 (cropped).jpg

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Den troløse Texas-valgmand Bill Greene stemte på libertarianeren Ron Paul.[12]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Winger, Richard (21. november 2016). "New Voter Registration Nation Totals". ballot-access.org. Hentet 21. november 2016. 
  2. ^ a b c d e "Ideological Third Parties and Splinter Parties". Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 15. december 2016. 
  3. ^ Rothbard, Murray Newton (1978). For a New Liberty: The Libertarian Manifesto. s. 153. Even more remarkably, the Libertarian party achieved this growth while consistently adhering to a new ideological creed—"libertarianism"—thus bringing to the American political scene for the first time in a century a party interested in principle rather than in merely gaining jobs and money at the public trough .
  4. ^ "Libertarian Party opposes further intervention in Iraq". 
  5. ^ Maki, Anthony C. (8. april 2011). "Libertarian Party not afraid, wants permanent shutdown". The Daily Caller. Hentet 2012-06-27. 
  6. ^ "January 2012 Registration Totals". ballot-access.org. 28. februar 2012. Hentet 2012-06-27. 
  7. ^ ""Faithless Electors". Center for Voting and Democracy. Arkiveret fra originalen 6. september 2008. Hentet 25. juli 2006. 
  8. ^ "Texas electors cast 36 votes for Trump, 1 for Kasich, 1 for Ron Paul". Texas Tribune. 19. december 2016. Hentet 19. december 2016. 
  9. ^ Leip, David. "Dave Leip's Atlas of U.S. Presidential Elections". uselectionatlas.org. Hentet 21. juni 2018. 
  10. ^ "2012 election" (PDF). Clerk of the United States House of Representatives. Hentet 25. juni 2016. 
  11. ^ Pratt, Timothy (5. maj 2012). "Libertarians nominate ex-Governor Gary Johnson for president". Reuters. Hentet 2012-06-27. 
  12. ^ Lau, Ryan (3. februar 2018). "Ron Paul Attacks Libertarian Leadership in Response to Controversy". 71Republic. Arkiveret fra originalen 4. februar 2018. Hentet 3. februar 2018. I paid my lifetime membership, in 1987, with a gold coin, to make a point. 
  13. ^ Winger, Richard (23. maj 2020). "Jo Jorgensen Wins Libertarian Presidential Nomination on Fourth Vote". Ballot Access Date. Arkiveret fra originalen 24. maj 2020. Hentet 24. maj 2020. 
  14. ^ "United States Elections Results: President - General". Associated Press. 18. december 2020. Hentet 28. december 2020. 
Politisk partiSpire
Denne artikel om et politisk parti eller gruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.