Præsidentvalget i USA 2020
‹ 2016  2024 ›
| ||||
| Præsidentvalget i USA 2020 | ||||
|---|---|---|---|---|
| 3. november 2020 | ||||
|
.jpg)
|
|||
| Nomineret | Joe Biden[1] | Donald Trump[2] | ||
| Parti | Demokraterne | Republikanerne | ||
| Hjemstat | Delaware | Florida[3] | ||
| Running mate | Kamala Harris[4] | Mike Pence | ||
| Valgmænd | 306[5] | 232[5] | ||
| Stemmer | 81.283.098[5] | 74.222.958[5] | ||
| ||||
| Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Biden, rød=Trump) | ||||
Siddende præsident Valgt præsident | ||||
Præsidentvalget i USA 2020 blev afholdt 3. november 2020.[6] Demokraternes præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris slog den siddende republikanske præsident Donald Trump og vicepræsident Mike Pence.[7] Trump blev dermed den første amerikanske præsident siden George H. W. Bush i 1992 og den ellevte siddende præsident i landets historie til at tabe et genvalg.[8] Biden vandt den største andel af vælgerstemmer mod en siddende præsident siden 1932.[9] Valgdeltagelsen var den højeste siden 1900, og begge sider modtog mere end 74 millioner stemmer mod Barack Obamas hidtidige rekord på 69,5 millioner stemmer i 2008.[10] Biden fik mere end 81 millioner stemmer - det største antal stemmer nogeinde for en præsidentkandidat.[11]
Det første primærvalg afholdtes i Iowa den 3. februar 2020.[12] Demokraterne valgte deres præsidentkandidat på deres konvent 13.–16. juli 2020, mens Republikanerne valgte deres kandidat på deres konvent 23.–27. august 2020.[12]
Stemmeoptællingen tog lang tid, men 7. november mente alle større nyhedsbureauer at Joe Biden havde vundet og bliver næste præsident, herunder Decision Desk HQ, Associated Press, CNN, MSNBC, NBC News, ABC News, The New York Times, Reuters og Fox News.[13] Valget var dog ikke officielt afgjort, og stemmeoptællingen var stadig i gang.
Den 23. november 2020 modtog Biden besked fra GSA (General Services Administration) om, at de ville stille ressourcer og services til rådighed i forbindelse med et præsidentskifte.[14]
Trump hævdede med støtte fra store dele af de ledende republikanere i kongressen og kampagnen "stop the steal", at der var foregået omfattende valgsvindel i de stater, hvor kampen om flertallet var tættest[15] [16] I en af disse "svingstater",Michigan, havde den ansvarlige minister officielt godkendt Bidens sejr med en margin på 154000 stemmer, og blev den 7. december 2020 belejret af "Stop the Steal" aktivister, som samledes foran hendes hus.[17] Sideløbende rejste republikanerne i denne stat og Pennsylvania, Arizona, Wisconsin og Georgia retssager med påstand om valgsvindel.[18]
Den 14. december 2020 afgav valgmændene deres stemmer, og et flertal gik til Biden,som opnåede 306 stemmer mod Trumps 232[19].[20]
Den sidste, normalt uproblematiske bekræftelse på valget foregik i kongressen den 6. januar 2021, hvor valgmandskollegiets stemmer berigtiges. Imidlertid lykkede det demonstranter, som troede på Trumps påstande om valgsvindel at trænge ind i bygningen og belejre den i flere timer, mens kongresmedlemmerne måtte evakueres. De var opildnet af Donald Trumps tale foran det hvide hus tidligere på dagen, hvor han appelerede til, at "lægge pres på de svage republikanske medlemmer af kongressen."[21][22] Den republikanske flertalsleder af senatet, Mitch McConnell, konstaterede efter at urostifterne var fjernet fra bygningen, at Joe Biden var valgt som USA's 46. præsident. Som kommentar til Trumps påstande om valgsvindel udtalte han:
- "Vælgerne, domstolene og staterne har alle talt. De har alle talt. Hvis vi tilsidesætter dem, vil det skade vores republik for evigt. Dette valg var faktisk ikke usædvanligt tæt. I den senere historie alene har valgene i 1976, 2000 og 2004 været tættere end dette. Marginen i valgmandskollegiet er nærmest identisk med den, vi så i 2016. Hvis dette valg blev omstødt alene efter beskyldninger fra den tabende side, ville vores demokrati komme ind i en dødsspiral. Vi ville aldrig se hele nationen acceptere et valg igen. Hvert fjerde år ville være et kapløb om magten for enhver pris."[23]
Kandidater[redigér | redigér wikikode]
Det Demokratiske Parti[redigér | redigér wikikode]
Nomineret kandidat[redigér | redigér wikikode]
Joe Biden modtog den 18. august 2020 officielt Demokraternes præsidentkandidatnominering.[1] Dagen efter, den 19. august 2020, modtog Kamala Harris officielt partiets vicepræsidentkandidatnominering.[4]
Andre kandidater[redigér | redigér wikikode]
- Richard Ojeda, tidligere statssenator i delstaten West Virginia (2016-2019). Kandidatur trukket den 25. januar 2019.[24]
- Eric Swalwell, medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Californiens 15. kongresdistrikt. Kandidatur trukket den 8. juli 2019.[25]
- Mike Gravel, tidligere senator for delstaten Alaska (1969-1981). Kandidatur trukket den 6. august 2019.[26]
- John Hickenlooper, tidligere guvernør i delstaten Colorado (2011-2019). Kandidatur trukket den 15. august 2019.[27]
- Jay Inslee, guvernør i delstatgen Washington (2013-). Kandidatur trukket den 22. august 2019.[28]
- Seth Moulton, medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Massachusetts’ 6. kongresdistrikt (2015-). Kandidatur trukket den 23. august 2019.[29]
- Kirsten Gillibrand, senator for delstaten New York (2009-). Kandidatur trukket den 28. august 2019.[30]
- Bill de Blasio, borgmester i New York City, New York (2014-). Kandidatur trukket den 20. september 2019.[31]
- Tim Ryan, medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Ohios 17. kongresdistrikt (2003-2013) og Ohios 13. kongresdistrikt (2013-). Kandidatur trukket den 24. oktober 2019.[32]
- Beto O’Rourke, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Texas' 16. kongresdistrikt (2013-2019). Kandidatur trukket den 1. november 2019.[33]
- Wayne Messam, borgmester i Miramar, Florida (2015-). Kandidatur trukket den 20. november 2019.[34]
- Joe Sestak, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Pennsylvanias 7. kongresdistrikt (2007-2013). Kandidatur trukket den 1. december 2019.[35]
- Steve Bullock, guvernør i delstaten Montana (2013-). Kandidatur trukket den 2. december 2019.[36]
- Kamala Harris, amerikansk senator for delstaten Californien, (2017-). Kandidatur trukket den 3. december 2019.[37] Valgt som vicepræsidentkandidat den 19. august 2020.[4]
- Julián Castro, tidligere amerikansk Bolig- og Byudvikingsminister (2014-2018). Kandidatur trukket den 2. januar 2020.[38]
- Marianne Williamson, forfatter og åndelig leder. Kandidatur trukket den 10. januar 2020.[39]
- Cory Booker, amerikansk senator for delstaten New Jersey (2013-). Kandidatur trukket den 13. januar 2020.[40]
- John Delaney, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Marylands 6. kongresdistrikt (2013-2019). Kandidatur trukket den 31. januar 2020.[41]
- Andrew Yang, forretningsmand, iværksætter og forfatter. Kandidatur trukket den 11. februar 2020.[42]
- Michael Bennet, senator for delstaten Colorado (2009-). Kandidatur trukket den 11. februar 2020.[43]
- Deval Patrick, tidligere guvernør i delstaten Massachusetts (2007-2015). Kandidatur trukket den 12. februar 2020.[44]
- Tom Steyer, hedgefondsforvalter og filantrop. Kandidatur trukket den 29. februar 2020.[45]
- Pete Buttigieg, tidligere borgmester i South Bend, Indiana (2012-2020). Kandidatur trukket den 1. marts 2020.[46]
- Amy Klobuchar, senator for delstaten Minnesota (2007-). Kandidatur trukket den 2. marts 2020.[47]
- Michael Bloomberg, tidligere borgmester i New York City, New York (2002-2013). Kandidatur trukket den 4. marts 2020.[48]
- Elizabeth Warren, senator for delstaten Massachusetts (2013-). Kandidatur trukket den 5. marts 2020.[49]
- Tulsi Gabbard, medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Hawaiis 2. kongresdistrikt (2013-). Kandidatur trukket den 19. marts 2020.[50]
- Bernie Sanders, senator for delstaten Vermont (2007-). Kandidatur trukket den 8. april 2020.[51]
Det Republikanske Parti[redigér | redigér wikikode]
Den siddende præsident Donald Trump får i de resterende Republikanske primærvalg ikke konkurrence fra nogen anden kandidat. Han blev formelt udpeget som kandidat ved online-konventet i slutningen af august 2020.[52]
Den tidligere guvernør i delstaten Massachusetts (1991-1997) og det Libertarianske Partis vicepræsidentkandidat i 2016, Bill Weld var opstillet, men trak sig den 18. marts 2020.[53] Indtil den 7. februar 2020, hvor han trak sit kandidatur, var tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Illinois’ 8. kongresdistrikt, Joe Walsh, også kandidat til den Republikanske nominering.[54]
Det Libertarianske Parti[redigér | redigér wikikode]
Det Libertarianske Parti har følgende kandidater:
- Jo Jorgensen, universitetslektor i psykologi.[55]
- Spike Cohen, forretningsmand.
Jo Jorgensen
(Præsidentkandidat)
Spike Cohen
(Vicepræsidentkandidat)
.jpg)
Green Party[redigér | redigér wikikode]
Green Party of the United States har følgende kandidater:
- Howie Hawkins, fagforeningsleder.
- Angela Walker, lokal lovgivende direktør ved ATU (2011–2013) .
Howie Hawkins (Præsidentkandidat)
Angela Walker (Vicepræsidentkandidat)
.jpg)
Valgresultatet[redigér | redigér wikikode]
Den 7. november 2020 blev præsidentkandidat Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris udpeget som vindere af valget i flere medier, herunder bl.a. CBS og CNN, efter at have opnået flertal i staten Pennsylvania.[56][57] Præsident Donald Trump kommenterede eller anerkendte dog ikke valgnederlaget samme dag.[58]
Status 11. november var ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) at Joe Biden havde sikret sig 290 valgmænd i Valgmandskollegiet, og Donald Trump havde 217 valgmænd. Der skal 270 valgsmanddstemmer til at få flertal. Der var endnu ikke noget valgresultat fra delstaterne Georgia (16 valgmænd) og North Carolina (15 valgmænd).[59] 13. november blev det ifølge AP fastslået at Trump havde vundet i North Carolina, hvorefter kun resultatet i Georgia stadig manglede.[60]
Efter en ny optælling af stemmerne i Georgia, som viste, at Biden havde vundet staten med 12.284 stemmer,[61] var det endelige, men stadig uofficelle resultat klar 20. november. Det gav 306 valgmandstemmer til Biden mod 232 til Trump.[20] Efter at de republikanske påstande om valgsvindelvar blevet afvist ved en række retsinstanser, afgav valgmændene den 14. december 2020 deres stemmer, og et flertal gik til Biden, som opnåede 306 stemmer mod Trumps 232[62].[20]
| Kandidat | Stemmer | Procent |
|---|---|---|
| Joe Biden (Demokraterne) | 81.281.888 | 51,38 % |
| Donald Trump (Republikanerne) | 74.223.251 | 46,91 % |
| Jo Jorgensen (Libertarianerne) | 1.865.858 | 1,18 % |
| Howie Hawkins (De grønne) | 399.116 | 0,25 % |
| Roque De La Fuente (Reformpartiet, Alliancepartiet, Det Amerikanske Uafhængige Parti) | 88.175 | 0,06 % |
| Gloria La Riva (Partiet for Socialisme og Befrielse, Freds- og Frihedspartiet) | 84.079 | 0,05 % |
| Kanye West (uafhængig kandidat) | 66.365 | 0,04 % |
| Don Blankenship (Forfatningspartiet) | 59.926 | 0,04 % |
Se også[redigér | redigér wikikode]
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b Olorunnipa, Toluse; Janes, Chelsea; Sonmez, Felicia; Itkowitz, Colby; Wagner, John (19. august 2020). "Joe Biden officially becomes the Democratic Party's nominee on convention's second night" (engelsk). The Washington Post. Hentet 29. september 2020.
- ^ Borenstein, Seth; Colvin, Jill (2020-03-17). "Trump wins enough delegates to become GOP's presumptive nominee" (engelsk). PBS NewsHour. Hentet 2020-05-03.
- ^ Choi, Matthew (2019-10-31). "Trump, a symbol of New York, is officially a Floridian now" (engelsk). POLITICO. Hentet 2020-05-03.
- ^ a b c Halper, Evan; Barabak, Mark Z. (19. august 2020). "Kamala Harris accepts vice presidential nomination — and a place in history" (engelsk). Los Angeles Times. Hentet 20. august 2020.
- ^ a b c d Election 2020 Results and Live Updates, ABC News, 18. december 2020, hentet 31. december 2020.
- ^ ritzau (12. januar 2019). "Overblik: De overvejer at udfordre Trump ved valget i 2020". jyllands-posten.dk. Jyllandsposten. Hentet 23. december 2019.
- ^ "Biden officially secures enough electors to become president". AP NEWS. 5. december 5 2020.
- ^ "Trump is the first president in nearly 3 decades to lose a reelection". Business Insider. 7. november 2020.
- ^ "Biden Asked Republicans to Give Him a Chance. They're Not Interested". The New York Times. 14. november 2020.
- ^ "2020 Voter Turnout Was the Highest the U.S. Has Seen in Over a Century". Marie Claire. 5. november 2020.
- ^ "Joe Biden breaks Obama's record for most votes ever cast for a U.S presidential candidate". CBS. 7. november 2020.
- ^ a b "Præsidentvalg i USA". politiken.dk. Politiken. Arkiveret fra originalen 8. december 2019. Hentet 23. december 2019.
- ^
- DecisionDeskHQ (November 6, 2020). "Decision Desk HQ projects that @JoeBiden has won Pennsylvania and its 20 electoral college votes for a total of 273. Joe Biden has been elected the 46th President of the United States of America. Race called at 11-06 08:50 AM EST All Results: results.decisiondeskhq.com/2020/general/pennsylvania" (Tweet).
- Matthews, Dylan (November 6, 2020). "Joe Biden has won. Here's what comes next.". Vox. Hentet November 7, 2020.
- Sheth, Sonam; Relman, Eliza; Walt (November 6, 2020). "IT'S OVER: Biden defeats Trump as US voters take the rare step to remove an incumbent president". Business Insider. Hentet November 7, 2020.
- "Presidential election results: Live map of 2020 electoral votes". www.nbcnews.com. Hentet November 7, 2020.
- CNN, Stephen Collinson and Maeve Reston. "Joe Biden to become the 46th president of the United States, CNN projects". CNN. Hentet November 7, 2020.
- News, A. B. C. "Biden apparent winner of presidency: Election 2020 live updates". ABC News (engelsk). Hentet November 7, 2020.
- Martin, Jonathan; Burns, Alexander (November 7, 2020). "Biden Wins Presidency, Ending Four Tumultuous Years Under Trump". The New York Times (engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet November 7, 2020.
- Martin, Jonathan; Burns, Alexander (November 7, 2020). "Biden Wins Presidency, Ending Four Tumultuous Years Under Trump". The New York Times (engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet November 7, 2020.
- Steinhauser, Paul (November 7, 2020). "Biden wins presidency, Trump denied second term in White House, Fox News projects". Fox News (engelsk). Hentet November 7, 2020.
- Editorial, Reuters. "Election 2020 | Reuters". www.reuters.com (engelsk). Hentet November 7, 2020.
- ^ http://cdn.cnn.com/cnn/2020/images/11/23/gsa.biden.pdf
- ^ Triomphe, Catherine (November 6, 2020). "Explaining 'Stop the Steal', Trump supporters' viral offensive to discredit the election". America Votes. Arkiveret fra originalen November 10, 2020. Hentet November 10, 2020.
- ^ Romm, Tony; Stanley-Becker, Isaac; Dwoskin, Elizabeth. "Facebook bans 'STOP THE STEAL' group Trump allies were using to organize protests against vote counting". The Washington Post. Arkiveret fra originalen November 10, 2020. Hentet November 10, 2020.
- ^ "Dozens of armed 'stop the steal' protesters threaten Michigan Secretary of State outside her house" (engelsk). CBS News. Arkiveret fra originalen December 11, 2020. Hentet December 14, 2020.
- ^ King, Ledyard (November 7, 2020). "Trump revives baseless claims of election fraud after Biden wins presidential race". USA Today. Arkiveret fra originalen November 8, 2020. Hentet November 7, 2020.
- ^ https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-12-14-valgmaendene-har-stemt-paa-joe-biden-det-naeste-store-soem-i-trumps-kiste
- ^ a b c Joe Biden wins Georgia, flipping the state for Democrats, AP, 20. november 2020, hentet 20. november 2020.
- ^ Landale, James (January 7, 2021). "Capitol siege: Trump's words 'directly led' to violence, Patel says". BBC. Hentet January 7, 2021. Ukendt parameter
|archive- url=ignoreret (hjælp) - ^ Dozier, Kimberly. "Incited by the President, Trump Supporters Violently Storm the Capitol". Time. Arkiveret fra originalen January 8, 2021. Hentet January 7, 2021.
- ^ Mitch McConnell: Tilsidesætter vi vælgerne og domstolene, skader vi vores land for evigt, Information 8. januar 2020
- ^ "Richard Ojeda Drops Out of Presidential Race". The Intercept. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Eric Swalwell drops out of Presidential Race". Rolling Stone. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Mike Gravel drops out of 2020 race. He never wanted to be president anyway.". Vox. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Democrat John Hickenlooper drops out of presidential race". British Broadcasting Corporation. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Democratic Governor Jay Inslee drops out of 2020 presidential race". British Broadcasting Corporation. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Seth Moulton drops out, calls on other Democrats to follow". Vanity Fair. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Kirsten Gillibrand drops out of presidential race". TheHill. Hentet 2020-02-12.
- ^ "New York Mayor Bill de Blasio drops out of race for 2020 Democratic presidential nomination". CNBC. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Rep. Tim Ryan drops out of 2020 Democratic primary". Politico. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Beto O'Rourke Drops Out of the Presidential Race". New York Times. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Wayne Messam, who called on Americans to #BeGreat, suspends his presidential bid". Vox. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Former Congressman Joe Sestak Drops Out Of Race For Democratic Nomination". Huffington Post. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Steve Bullock ends presidential campaign, will not run for Senate". CNN. Hentet 2020-02-12.
- ^ "'One of the hardest decisions of my life': Kamala Harris ends once-promising campaign". Politico. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Julián Castro Drops Out Of The Democratic Presidential Race". National Public Radio. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Marianne Williamson drops out of presidential race". Des Moines Register. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Cory Booker drops out of the presidential race". NBC News. Hentet 2020-02-11.
- ^ "John Delaney Ends Presidential Campaign After Two and a Half Years". New York Times. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Andrew Yang drops out". Politico. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Michael Bennet, Colorado centrist, is dropping out of the presidential race". Vox. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Former Massachusetts Gov. Deval Patrick Ends His Presidential Bid". National Public Radio. Hentet 2020-02-12.
- ^ Saul, Stephanie; Stevens, Matt (2020-02-29). "Tom Steyer Drops Out of 2020 Presidential Race" (engelsk). The New York Times. Hentet 2020-03-02.
- ^ Ritzau (2020-03-02). "Pete Buttigieg trækker sig fra præsidentræs". DR. Hentet 2020-03-02.
- ^ Sommerand, Malthe (2020-03-02). "Amy Klobuchar opgiver at blive præsident" (engelsk). DR. Hentet 2020-03-02.
- ^ Hagemann-Nielsen, Frederik (2020-03-04). "Stenrige Bloomberg opgiver drømmen om at overtage Det Hvide Hus fra Trump". DR. Hentet 2020-03-04.
- ^ Brandt, Flemming; Blach Andersen, David (2020-03-05). "Elizabeth Warren trækker sig fra præsidentræs". DR. Hentet 2020-03-06.
- ^ ritzau via Politiken (2020-03-19). "Så er der kun to tilbage: Tulsi Gabbard indstiller valgkamp og peger på Biden". Politiken. Hentet 2020-03-19.
- ^ Andersen, Jens (2020-04-08). "Bernie Sanders trækker sig som præsidentkandidat". DR. Hentet 2020-04-08.
- ^ Trump er formelt Republikanernes præsidentkandidat 24.08.2020 på finans.dk
- ^ Karni, Annie (2020-03-18). "Bill Weld, Trump's Last G.O.P. Challenger, Exits Presidential Race" (engelsk). New York Times. Hentet 2020-03-19.
- ^ "Joe Walsh ends Republican primary challenge against Trump". CNN. Hentet 2020-02-12.
- ^ "Jo Jorgensen Wins Libertarian Presidential Nomination on Fourth Vote | Ballot Access News" (engelsk). Hentet 2020-07-09.
- ^ https://edition.cnn.com/politics/live-news/trump-biden-election-results-11-07-20/index.html
- ^ https://www.cbsnews.com/news/joe-biden-wins-2020-election-46th-president-united-states/
- ^ https://nypost.com/2020/11/07/white-house-calls-early-lid-after-joe-biden-victory/
- ^ The Latest: Republican Tillis keeps N. Carolina Senate seat, AP, 11. november 2020, hentet 11. november 2020.
- ^ EXPLAINER: Why AP called North Carolina for Trump, AP, 13. november 2020, hentet 13. november 2020.
- ^ Statewide audit results reaffirm Biden winner in Georgia, ABC News, 20. september 2020, hentet 20. september 2020.
- ^ https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-12-14-valgmaendene-har-stemt-paa-joe-biden-det-naeste-store-soem-i-trumps-kiste
- ^ "United States Elections Results: President - General". Associated Press. 18. december 2020. Hentet 28. december 2020.
| ||||||||
