Ljubov Orlova

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ljubov Orlova
Personlig information
Fulde navn Ljubov Petrovna Orlova
Andre navn(e) Любовь Петровна Орлова
Født 29. januar 1902 Rediger på Wikidata
Zvenigorod, Moskva oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død 26. januar 1975 (72 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Bugspytkirtelkræft Rediger på Wikidata
Gravsted Novodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
Nationalitet Sovjetunionen
Sovjetrusland Rediger på Wikidata
Ægtefælle Grigorij Aleksandrov Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Russiske Akademi for Teaterkunst Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmskuespiller, sanger, skuespiller, pianist, danser Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Medaljen for forsvaret af Kaukasus
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".
Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel"
Leninordenen
Stalinprisen (1941) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ljubov Orlovas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ljubov Petrovna Orlova (russisk: Любовь Петровна Орлова født den 11. februar (jul.: 29. januar)[a] 1902, død 26. januar 1975) var en sovjet-russisk skuespillerinde, sanger og danser. Hun opnåede stor popularitet i Sovjetunionen og modtog i 1950 hæderen Folkets kunstner i USSR.[1]

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Ljubov Orlova blev født ind i en russisk adelsslægt i Zvenigorod[2] lidt uden for Moskva, men flyttede senere med forældrene til Jaroslavl. Da faderen i 1914 blev kaldt til fronten, flyttede familien til Voskresensk, ca. 85 km sydøst for Moskva.[3] Hun studerede klaver ved Moskva musikkonservatorium 1919-22, men kunne ikke gennemføre studierne, da hun måtte arbejde for at understøtte sine forældre.[4][5] Hun tog i 1925 eksamen ved Moskva Teaterinstituts koreografiafdeling.[6]

Hun blev gift med den sovjetiske økonom og vice-departementschef Andrej Berzin, der imidlertid blev arresteret i 1930 af tjekaen, hvorefter han blev deporteret, uden at Orlova modtog information om, hvorvidt han var i live eller ej. Ægteskabet med Berzin fik dog ikke negative konsekvenser for Orlovas karriere.[7] På trods af familien Orlovas baggrund undgik den væsentlig forfølgelse, hvilket dog formentlig skyldtes, at faderen allerede havde tabt sine godser i kortspil, hvorfor der ikke var noget at konfiskere. Faderen blev dog anset som klassefjende og blev nægtet arbejde.[8]

Filmkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Ljubov Orlova fik i september 1926 arbejde som korsanger på Nemirovitj-Dantjenko Teatret, og hun besluttede at blive skuespillerinde og ikke pianist.[9] Hun fik sin første rolle i november samme år, hvor hun overtog efter Olga Baklanova, der var flyttet til Hollywood kort forinden.[10] Hun fik en række hovedroller på teatret i 1932 med publikumssucces, men kritikerne fik ikke øjnene op for hendes præstationer.[2][11]

Ljubov Orlova i 1930'erne

I 1933 mødte hun den unge instruktør Grigorij Aleksandrov, der castede skuespillere til sin film Hele Verden ler (1934), og parret blev kort efter gift. Orlova fik filmens hovedrolle og blev et kæmpenavn i Sovjetunionen, og lagde navn til fænomenet "Orlova-syndromet", hvor unge kvinder blegede deres hår og forsøgte at ligne Orlova. Stalin var særdeles begejstret for filmen, hvilket gav den unge Orlova hædersprisen "Æresskuespiller i Russiske SFSR". Ifølge Orlovas nærmeste familie kunne hun ikke fordrage Stalin, og da han døde i 1953, var hendes reaktion, "Endelig er den slyngel død".[12]

Orlovas næste film Cirkus (1936), Volga-Volga (1938) og Lys vej blev også kæmpesuccesser og opnåede Stalins begejstring. Hendes kritikere, herunder Sergej Eisenstein beskyldte hende for at ødelægge ægtefællen Aleksandrovs karriere, da Aleksandrov som instruktør instruerede populære og folkelige film med Orlova i hovedrollerne, ligesom hun blev beskyldt for alene at have sin popularitet grundet Stalins gunst.[12][13] Hun modtog Stalinprisen i 1941.

Under krigen turnerede hun for de sovjetiske tropper ved fronten, hvor hun optrådte med sangene fra hendes film.[14] Hun modtog som den første kvinde prisen "Folkets kunstner i USSR" alene for sine filmroller. Efter krigen koncentrerede hun sig primært om teaterroller (bl.a. som Nora i en sovjetisk opsætning af Et dukkehjem og som Lizzie MacKay i Satres La Putain respectueuse[15]), men indspillede fortsat film.

Under hele sin karriere fra 1928 og til sin død turnerede hun som sangerinde med sin pianist Lev Mironov med et repertoire af klassiske sange.[9]

Under hele sin karriere var hun udelukket fra at indspille plader og for at optræde på tv, formentlig på grund af en konflikt med Klavdija Sjulsjenko, som ikke havde fået Orlovas rolle i Hele Verden ler.[16][17]

Hæder og priser[redigér | rediger kildetekst]

Orlova modtog gennem sin karriere adskillige priser og hædersbevisninger, herunder:

  • Fremtrædende kunstner i Russiske SFSR (1935)
  • Folkets kunstner i RSFSR (5.11.1947)
  • Folkets kunstner i USSR (6.03.1950)
  • Stalinprisen, første klasse
    • 1941 — for sin rolle som Marion Dixon i filmen Cirkus (1936) og for rollen som Pil i Volga-Volga (1938)
    • 1950 — for rollen som den amerikanske journalist Jeannette Sherwood i filmen Møde på Elben (1949)
  • Leninordenen (1.02.1939)
  • Arbejdets røde fanes orden (1.04.1938, 4.11.1967)
  • Medalje for forsvaret af Kaukasus (1944)
  • Medalje for ihærdigt arbejde under den Store Patriotiske Krig (1945)
  • Medalje i anledning af Moskvas 800 års jubilæum (1947)
  • Medalje for udviklingen af jomfrueligt land
  • Jubilæumsmedalje i anledning af 100 året for Vladimir Iljitj Lenins fødsel (1970)
  • Pris for 20 års sovjetisk film (1940)
  • 8. Filmfestival i Venedig, specialprisen for bedste kvindelige rolle i Forår (delt med Ingrid Bergman).
  • 4. Internationale Filmfestival i Mariánské Lázně (1949, fredsprisen for Møde på Elben)
  • Æresbevisning fra Sovjetunionens Fredskomite (1960)[18]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Ljubov Orlova med Grigorij Aleksandrov i 1937

Ljubov Orlova giftede sig i 1926 (eller 1921 ifølge en anden kilde[19]) med den sovjetiske økonom Andrej Berzin (1893-1951), der var souschef i økonomiafdelingen i Landbrugsministeriet. Berzin forsørgede ikke blot Orlova, men også hendes forældre og storesøster, der alle flyttede ind i Berzins store lejlighed i Moskva. Berzin blev imidlertid arresteret af NKVD og forvist til Kasakhstan, og familien måtte flytte ud af lejligheden. Orlova modtog først besked om Berzins skæbne mange år senere.

Under optagelserne til Hele Verden ler udviklede hun et forhold til filmens instruktør Grigorij Aleksandrov.[20] Parret blev gift, men forblev barnløse.[21][22] Orlova adopterede Aleksandrovs søn, Douglas, fra dennes første ægteskab. Douglas blev i 1952 arresteret under udrensningerne og tvunget til at skifte navn til det mere russisk-klingende 'Vasilij'. Efter Stalins død i 1953 blev han løsladt.[23]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Scene fra Cirkus
Scene fra Forår (1947), af kritikere anses som en forløber for postmodernismen og som inspirationskilde for Fillinis 8 1/2 og Antonionis og Wenders film.[24]
År Titel Original titel Rolle Noter

[25]

1933 Ljubov Aljony
Aljonys kærlighed		 Любовь Алёны Fr. Ellen Getwood, hustru til en amerikansk ingeniør stumfilm, tabt
1934 Peterburgskaja notj
Nat i Petersborg		 Петербургская ночь Grushen’ka musik af Dmitrij Kabalevskij
1934 Hele Verden ler Весёлые ребята Anyuta musik af Isaac Dunajevskij
1936 Cirkus Цирк Marion Dixon musik af Isaac Dunajevskij
1938 Volga-Volga Волга-Волга Dunya Petrova ("Strelka") musik af Isaac Dunajevskij
1939 Ingeniør Cotjins fejl Ошибка инженера Кочина Ksenia Lebedeva, ansat på Flyinstituttet
1940 Lys vej Светлый путь Tanya Morozova "Askepot" musik af Isaac Dunajevskij
1941 Krigsfilm, samling nr. 4 Боевой киносборник № 4 Fortæller og introduktør til samlingen
1941 Artamonov-sagen Дело Артамоновых danser Paula Menotti
1943 Odna Semja
En familie		 Одна семья Katja filmen fik ikke biografpremiere
1943 Kaspijtsy
Folk ved det Kaspiske Hav		 Каспийцы documentar af Grigorij Aleksandrov
1947 Forår Весна skuespillerinden Vera Shatrova / forskeren Irina Nikitina musik af Isaac Dunajevskij
1949 Møde på Elben Встреча на Эльбе Jeannette Sherwood, journalist musik af Dmitrij Sjostakovitj
1950 Musorgskij Мусоргский Julija Platonova, operasanger ved Mariinskij-teatret musik af Dmitrij Kabalevskij
1952 Stormfulde toner Композитор Глинка Ljudmila Ivanovna, komponistens søster musik af Vladimir Sjtjerbatjov og Vissarion Sjebalin
1960 Russkij suvenir Русский сувенир Varvara Komarova (Miss Barbara), ingeniør musik af Kirill Moltjanov
1974 Skvoretj i Lyre
Stær og Lyre		 Скворец и Лира Ljudmila Grekova, hemmelig agent musik af Oscar Feltsman

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

I en meningsmåling fra 1999 blev Orlova som den højest rangerede kvinde stemt ind som nr. 10 på listen over det 20. århundredes størte russiske idol.[26]

En småplanet opdaget af den sovjetiske astronom Ljudmila Sjuravjova i 1972, 3108 Lyubov, er opkaldt efter hende.[27]

Et krydstogtsskib til sejlads i polaregnene bygget af Sovjetunionen i 1976 er ligeledes opkaldt efter hende som MV Lyubov Orlova.[28][29]

Der blev i 2007 etableret Ljubov Orlova Kulturcenter i Zvenigorod, hvor der også er rejst en statue til minde om hende.[30]

I 2019 fejeredes hvad dr ville have været hendes 117. fødselsdag med en Google Doodle.[31]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

  • Ljubov Orlova i 1904
    Ljubov Orlova i 1904
  • Ljubov Orlova i 1916
    Ljubov Orlova i 1916
  • Ljubov Orlova med sine forældre i begyndelsen af 1910'erne
    Ljubov Orlova med sine forældre i begyndelsen af 1910'erne
  • Orlava optræder for sovjetiske tropper under 2. verdenskrig
    Orlava optræder for sovjetiske tropper under 2. verdenskrig
  • Orlova på russisk frimærke, 2001
    Orlova på russisk frimærke, 2001
  • Orlova på Den rusiske centralbanks serie "Fremtrædende russiske personer"
    Orlova på Den rusiske centralbanks serie "Fremtrædende russiske personer"

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 11. februar efter den gregorianske kalender, 29. januar efter den julianske kalender, der blev anvendt i Rusland, indtil den julianske kalender blev erstattet af den gregorianske kalender i starten af år 1918.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Peter Rollberg (2009). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 502-503. ISBN 978-0-8108-6072-8.
  2. ^ a b Ее советское сиятельство, [Hendes sovjetiske højhed] (russisk), kommersant.ru, 24. januar 2005, nr. 3, p. 63.
  3. ^ Golikova, N.. (2014). Lyubov Orlova (russisk). Molodaja Gvardija. ISBN 978-5-235-03745-8.
  4. ^ "Tapeur". belcanto.ru (russisk). Belcanto. Hentet 18. august 2020.
  5. ^ "Любовь Орлова — студентка Московской консерватории" [Ljubov Orlova som studerende ved Moskva musikkonservatorium]. mosconsv.ru (russisk). Moskva musikkonservatorium. Hentet 10. august 2020.
  6. ^ "Lyubov Orlova". mossoveta.ru (russisk). Mossovet Teatret. Hentet 18. august 2020.
  7. ^ Scsheglov, Dmitri (1997). Lyubov i maska (russisk). Moskva: Olymp. ISBN 9785885908115.
  8. ^ Gaievskaia, Marina (8. februar 2007). "Любовь Орлова: легенда о Золушке (Ljubov Orlova: Legenden om Askepot)". belcanto.ru (russisk). Hentet 17. september 2020.
  9. ^ a b Orlova, Lyubov (2017). "Fragments from actress' memories". chapaev.media (russisk). Arkiveret fra originalen 3. oktober 2023. Hentet 16. august 2020.
  10. ^ "Ольга Бакланова: своей эмиграцией в Голливуд она сделала звездой Любовь Орлову в СССР (Olga Baklanova: Ved sin emigration til Hollywood gjorde hun Ljubov Orlova til en stjerne i USSR)". retrospectra.ru (russisk). Retrospectra. 10. juni 2019. Hentet 17. september 2023.
  11. ^ "Lyubov Orlova Chronology". lybov-orlova.ru (russisk). Hentet 19. august 2020.
  12. ^ a b "Lyubov Orlova var jaloux" (russisk). 7 Dage. 17. november 2016. Hentet 17. september 2023.
  13. ^ "Lyubov Orlova. Star #1". v-wulf.ru, Vitaly Wulf Official Site (russisk). "L'Officiel". Russian edition. #33 December–January 2001-2002. Hentet 18. august 2020.
  14. ^ Orlova, Lyubov (1961). "Dunayevsky in My Life". chapaev.media (russisk). Soviet Composer. Arkiveret fra originalen 5. maj 2021. Hentet 16. august 2020.
  15. ^ "Life after Fame: Ups and Downs of Lyubov Orlova". rg.ru (russisk). Rossiyskaya Gazeta. 26. januar 2014. Hentet 19. august 2020.
  16. ^ "Backstage wars on stage (2016), television film transcript". lubov-orlova.ru. TV Center. Hentet 19. august 2020.
  17. ^ "Fact 86 - Ju. S. Sakov - 100 Truths and Untruths about Orlova". lubov-orlova-ru (russisk). Hentet 3. september 2020.
  18. ^ "Orlova Lyubov Petrovna (Timeline)". rudata.ru (russisk). Film Encyclopedia. Hentet 16. august 2020.
  19. ^ "Любовь Орлову пытались отравить... шипами роз (De forsøgte at forgifte Ljubov Orlova... med rosentorne)". kp.ru (russisk). Komsomolskaja Pravda. 6. oktober 2005. Hentet 17. september 2023.
  20. ^ Ranevskaya, Faina (1982). "Drop everything, go to the cinema". chapaev.media (russisk). Seans. Arkiveret fra originalen 5. maj 2021. Hentet 23. august 2020.
  21. ^ "Vnukovo Archive reveals the secrets of Lyubov Orlova: Unknown photos of the sex symbol of the Soviet era". kp.ru (russisk). Komsomolskaya Pravda. 29. december 2016. Arkiveret fra originalen 5. januar 2017. Hentet 4. september 2020.
  22. ^ "Love story of Lyubov Orlova and Grigori Aleksandrov". stolitsa.ee (russisk). Estland: Stolitsa. 14. december 2019. Hentet 22. august 2020.
  23. ^ "Grigory Alexandrov: "I don't know if there was a passionate love between my grandfather and Orlova..."". lubov-orlova.ru (russisk). Caravan of Stories. 2002. Hentet 4. september 2020.
  24. ^ "Alexandrov Grigory Vasil'evich Biography". k1ni.ru (russisk). Hentet 15. august 2020.
  25. ^ "Lyubov Orlova". centrteatraikino.ru (russisk). Theater and Cinema Center on Povarskaya. Arkiveret fra originalen 25. november 2020. Hentet 30. november 2020.
  26. ^ "Russian Idols of the XX Century". wciom.ru (russisk). VCIOM. 20. januar 2010. Hentet 9. september 2020.
  27. ^ "3108 Lyubov 1972 – Google Search". Hentet 4. maj 2018 – via Google Books.
  28. ^ Hubbard, Amy, "Ghost ship Lyubov Orlova and starving rats headed for land?", Los Angeles Times, 23. januar 2014. Hentet 8. februar 2014.
  29. ^ Layne, Ken, "Abandoned Cruise Ship Full of Starving Rats Headed For Land" Arkiveret 8. februar 2014 hos Wayback Machine, Gawker, 1/23/14. hentet 8. februar 2014.
  30. ^ "Памятник Любови Орловой открыли в субботу в городском округе Звенигород" [Ljubov Orlova Monument i bydistriktet Zvenigorod blev åbnet i lørdags] (russisk). RIA Novosti - Moscow Oblast. Hentet 13. august 2023.
  31. ^ "Lyubov Orlova's 117th Birthday". Doodles Archive, Google. 11. februar 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ljubov_Orlova&oldid=11749470"