Den store udrensning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kliment Vorosjilov, Vjatjeslav Molotov, Josef Stalin og Nikolaj Jezjov, politiker og leder i Sovjetunionens hemmelig politi NKVD, ved Moskvakanalen 1937.
Jezjov var en af mange ofre for den store udrensning i Sovjetunionen; han blev arresteret i 1938 og skudt i 1940. Jezjov blev også retoucheret bort fra officielle fotografier.

Den store udrensning eller den store terror (russisk: Большая чистка, tr. Bolsjaja tjistka) var en undertrykkelses- og forfølgelseskampagne, der blev igangsat af Josef Stalin i Sovjetunionen i 1936. Formålet var at sikre Stalins stilling ved at skaffe sig af med reelle og potentielle modstandere.

Terroren varede til 1938 og omfattede udrensninger indenfor Sovjetunionens kommunistiske parti, undertrykkelse af kulakker, deportationer af etniske minoriteter og forfølgelse af enkeltpersoner af andre grunde. Kampagnen var præget af fængslinger, drab, omfattende overvågning og udbredte mistanker om sabotage.

Mens mange 'almindelige' borgere blev sat i tvangsarbejdslejre, gik det anderledes brutalt for de ledende bolsjevikker. Kulminationen på udrensningen var de såkaldte Moskvaprocesser i 1937, hvor tusindvis[Kilde mangler] af højtrangerende partimedlemmer, embedsmænd og officerer blev stillet for retten og tilstod forbrydelser mod partiet og staten. Mange af dem krævede tilmed at blive idømt dødsstraf. I medierne skabte sagen stor furore, fordi det var tydeligt at tilståelserne var resultatet af massivt pres. De fleste blev imidlertid henrettet.

Antallet af ofre varierer fra det officielle tal 681.692 til nærmere 2 mio.[Kilde mangler] I Vesten blev begrebet "den store terror" lanceret i Robert Conquests bog med samme titel fra 1968.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]