Mathias Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Zanka
Zanka.jpg
Personlig information
Fulde navn Mathias Jattah-Njie Jørgensen
Født 23. april 1990 (28 år)
København, Danmark
Højde 191 cm
Position Central forsvar
Klubinformation
Nuværende
Huddersfield Town
Nummer 25
Ungdom
1994–2007 B.93
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2007–2012 F.C. København 92 (6)
2012–2014 PSV 14 (2)
2013–2014Jong PSV 23 (1)
2014–2017 F.C. København 93 (4)
2017– Huddersfield Town 3 (0)
Landshold
2006 Danmark U/16 1 (0)
2006–2007 Danmark U/17 3 (0)
2007 Danmark U/18 1 (0)
2008–2012 Danmark U/21 15 (1)
2008– Danmark 10 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. juni 2017.

† Kampe (mål).

Mathias Jattah-Njie "Zanka" Jørgensen (født 23. april 1990 i København, Danmark) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Huddersfield Town F.C. i den engelske Premier League.

Klubkarriere[redigér | redigér wikikode]

Zanka kom til FCK fra naboklubben B.93, hvor han fik sin debut allerede som 16-årig på B.93s førstehold. Den 26. februar 2007 underskrev han en treårig kontrakt med FC København. Zankas SAS-ligadebut var i kampen mod Lyngby den 29. september 2007 – en kamp som FCK vandt 2-0.[1] Han afslog et tilbud fra Arsenal, inden han skiftede til FCK.[2] Han har været på prøvetræning i Arsenal[3] og Newcastle United.[4] Mathias "Zanka" Jørgensen blev i sommeren 2009 student fra Gammel Hellerup Gymnasium nord for København.[5] Han blev den 17. november ved TV2's årlige Award Show kåret til Årets talent.[6][7]

Han blev solgt til den hollandske klub PSV Eindhoven i 2012,[8] men blev hurtigt skadet og opnåede ikke succes under sit ophold.[9] I sommeren 2014 skrev han en treårig kontrakt med FCK,[10] der senere blev forlænget.

Han blev efter afslutningen af sæsonen 2016-17 af FCK's fans kåret til "Årets spiller".[11]

Den 7. juli 2017 skrev Jørgensen under på en treårig aftale med Premier League-klubben Huddersfield Town.[12]

Landsholdskarriere[redigér | redigér wikikode]

Mathias Zanka blev i 2008 udtaget til A-landsholdet som erstatning for den skadede Anders Møller Christensen.[13] Mathias Zanka Jørgensen debuterede for det danske A-landshold den 19. november 2008 i en venskabskamp mod Wales.[14][15] Den 1. juli 2018 scorede Jørgensen sit første mål for landsholdet, som også var Danmarks hurtigste mål ved et VM nogensinde, da han allerede efter 57 sekunder bragte Danmark foran 1-0 i ottendedelsfinalen mod Kroatien.[16]

Andet[redigér | redigér wikikode]

Februar 2017 accepterede Spillerforeningen et forligsforslag fra Dansk Boldspil-Union (DBU) omkring manglende betaling til spillerne for gamle sponsoraftaler. Pengene i forliget, 667.500 kroner, bliver brugt i en kampagne fra Spillerforeningen mod homofobi, med Mathias "Zanka" Jørgensen som ambassadør. I november 2016 havde han i pressen givet udtryk for utilfredshed med bl.a. DBUs manglende reaktion på homofobiske tilråb, og var blevet bakket op på de sociale medier af bl.a. ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.[17]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]