Guatemala

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Guatemala
República de Guatemala
Motto"Libre Crezca Fecundo"
dansk: Fri at vokse frodigt
"El País de la Eterna Primavera"
dansk: Det evige forårs land
NationalmelodiGuatemala Feliz
Hovedstad
(og )
Guatemala City
14°38′N, 90°31′W
Officielle sprog Spansk
Etnicitet (2010) 41.5% mestizere
18% europæisk herkomst
41% oprindelige guatemalanere, heraf:
- 9.1% K'iche'
- 8.4% Kaqchikel
- 7.9% Mam
- 6.3% Q'eqchi'
- 8.6% andre Mayaere
- 0.2% ikke-Maya herkomst
- 0.1% andre
Demonym Guatemalanere
Regeringsform Unitar presidentiel republik
 -  Præsident Otto Pérez Molina
 -  Vicepræsident Alejandro Maldonado Aguirre
Uafhængighed
 -  fra Det Spanske Imperium 15. september 1821 
 -  fra Første mexicanske kejserrige 1. juli 1823 
 -  Nuværende forfatning 31. maj 1985 
Areal
 -  Total 108,889 km2 (nr. 107)
 -  Vand (%) 0,4
Indbyggertal
 -  Anslået 2014 15.806.675[1] (nr. 66)
 -  Tæthed 129/km2 (nr. 85)
BNP (KKP) Anslået 2012 (anslået)
 -  Total $78,681 milliarder[2] 
 -  Pr. indbygger $5.208[2] 
BNP (nominelt) Anslået 2012 (anslået)
 -  Total $49,880 milliarder[2] 
 -  Pr. indbygger $3.302[2] 
Gini (2007) 55,1 (høj
HDI (2013) Uændret 0,628 (nr. 125)
Valuta Quetzal (GTQ)
Tidszone CTS (UTC-6)
Kendings-
bogstaver (bil)
GCA
Internetdomæne .gt
Telefonkode +502
ISO 3166-kode GT

Republikken Guatemala (spansk: República de Guatemala) er et mellemamerikansk land i den sydlige del af det nordamerikanske kontinent, omgivet af både Stillehavet og det Caribiske Hav. Mod nord har det grænse til Mexico, mod nordøst Belize og mod sydøst Honduras og El Salvador. Landet er et repræsentativt demokrati, dets hovedstad og største by er Nueva Guatemala de la Asunción, også kendt som Guatemala City.

Området der i dag er kendt som Guatemala var i århundreder en del af mayaernes-civilisation, der blev udvidet på tværs af Mesoamerika. Det meste af landet blev erobret af spanierne i det 16. århundrede, og blev en del af kolonien New Spanien (nuværende Mexico). Guatemala opnåede sin uafhængighed i 1821 som en del af Forbundsrepublikken Mellemamerika, som siden blev opløst i 1841.

Guatemalas overflod af biologisk signifikante og enestående økosystemer, og mange dyrearter, bidrager til Mesoamerika betegnelse som såkaldt økologisk hotspot. Landet er også kendt for sin rige kultur, kendetegnet ved en blandingen af spanske og oprindelige påvirkninger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Guatemalas historie
Ruinerne af Maya Templet Tikal II

Fra det 4. til det 11. århundrede var El Petén-regionens lavlandsområder hjertet i en blomstrende maya-civilisation.

Efter lavlandsstaternes kollaps fortsatte maya-staterne i det centrale højland indtil de blev erobret af spanierne, der i 1523 ankom og koloniserede området. Mens det ikke lykkedes at erobre departementet Alta Verapaz med sværdets magt, blev det erobret af missionærer med korsets magt. Næsten alle præ-colombianske maya-bøger blev brændt af spanierne, men en af de bevarede bøger er Popol Vuh, de præ-colombianske mayaers skabelsesberetning.

Guatemala blev uafhængigt fra Spanien i 1821, først som en del af Mellemamerikas Forenede Provinser. Men denne føderation gik i opløsning under en krig der varede fra 1838 til 1840, hvorefter Guatemala blev en uafhængig nation.

Guatemalas historie har siden været kendetegnet af revolutioner, statskup og ikke-demokratiske regeringer. I flere tilfælde har USA grebet ind, fx i 1954, hvor den demokratisk valgte, reformvenlige præsident Jacobo Arbenz blev væltet ved et kup planlagt og finansieret af CIA.

Borgerkrigen 1960-96[redigér | redigér wikikode]

Borgerkrigen mellem guerillaerne og den USA-støttede Guatemalanske hær kostede 200.000 mennesker livet[3] 83 % af dem var Maya'er. [4] Begge sider brugte terror, men regeringssiden stod for 93 % af den og guerillaerne 3 %.[5] Præsident Bill Clinton kom i marts 1999 meget tæt på at give en undskyldning for USAs indblanding, da han sagde at Washington "was wrong" i at have støttet Guatemalanske sikkerhedsstyrker i en brutal mod-offensiv kampagne (Engelsk: a brutal counterinsurgency campaign) "som slagtede tusinder af civile".[3] Statsstøttede voldelige handlinger stoppede i 1983, hvilket medførte flere på hinanden følgende mere eller mindre succesrige demokratiske valg fra 1985 til dags dato. Det seneste officielt demokratiske valg var i 2007. Guatemala har endnu ikke afhjulpet problemet med ulighederne i dets landbrugsbaserede økonomi, hvor 1 procent af befolkningen kontrollerer over 60 procent af landområderne og værdierne.

Organiseret kriminalitet og social uro[redigér | redigér wikikode]

Efter 36 års borgerkrig i Guatemala blev der underskrevet en fredsaftale i 1996 mellem regeringen og oprørsbevægelsen URNG. Siden da, har landet været præget af stor social uro og organiseret kriminalitet blandt alle sociale samfundslag, som har styret landet via korruption, afpresning, dødstrusler og vold.

I løbet af de seneste år er volden i Guatemala eskaleret. I 2008 blev der i gennemsnit begået 17-18 drab om dagen i et land med knap 13 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen af drabene var narkorelaterede. I 96-98% af tilfældende slipper de kriminelle for straf. Narkobandernes udbredelse i samfundet og deres kyniske metoder skaber stor usikkerhed blandt den lokale befolkning.

Dommen om folkedrab[redigér | redigér wikikode]

Den 10. maj 2013 blev den tidligere diktator, general Efrain Rios Montt (86 år), ved en guatemalansk domstol idømt 50 års fængsel for folkedrab og 30 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden, i alt 80 år. Dommen er landets første officielle statslige anerkendelse af de forbrydelser, der foregik i løbet af borgerkrigen. Anklagerne redegjorde blandt andet for, at Rios Montt - der kom til magten ved et kup den 23. marts 1982 og regerede landet i ét år frem - var ansvarlig for, at hæren nedslagtede mindst 1771 Ixil indianere (Mayaer) i El Quiché departmentet. Dommeren lagde vægt på beviser, der viste et mønster i hærens massakrer, der tilsyneladende var udtænkt helt fra toppen.[6][7]

Administration[redigér | redigér wikikode]

Departementer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Guatemalas departementer
Kort over Guatemalas 22 departementer

Guatemala er inddelt i 22 departementer (departamentos):

  1. Coat of arms of Alta Verapaz.png Alta Verapaz
  2. Coat of arms of Baja Verapaz.gif Baja Verapaz
  3. Coat of arms of Chimaltenango Department.png Chimaltenango
  4. Coat of arms of Chiquimula.png Chiquimula
  5. 25px Petén
  6. Bandera PRO.JPG El Progreso
  7. ..El Quiché Flag(GUATEMALA).png El Quiché
  8. ..Escuintla Flag(GUATEMALA).png Escuintla
  9. Coat of arms of Guatemala Department.png Guatemala
  10. Huehuetenango Flag with Coat.png Huehuetenango
  11. ..Izabal Flag(GUATEMALA).png Izabal
  1. Flag of Jalapa Department.gif Jalapa
  2. Vlagjutiapa.gif Jutiapa
  3. Vlagquetzaltenango.gif Quetzaltenango
  4. Vlagretalhuleu.gif Retalhuleu
  5. Bandera de Sacatepéquez.svg Sacatepéquez
  6. Vlagsanmarcos.gif San Marcos
  7. Coat of arms of Santa Rosa.png Santa Rosa
  8. Vlagsolola.gif Sololá
  9. ..Suchitepéquez Flag(GUATEMALA).png Suchitepéquez
  10. Vlagtotonicapan.gif Totonicapán
  11. ..Zacapa Flag(GUATEMALA).png Zacapa

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Etnografi[redigér | redigér wikikode]

Et sprogkort over Guatemala. De "castiliansk" mærkede områder er spansktalende.

Guatemala er et meget varieret land, befolket af en række forskellige etniske, kulturelle og sproglige grupper. Ifølge folketælleng i 2010, foretaget af Statens Institut for Statistik (INE), er omkring 41,5 procent af befolkningen er mestizere med en blandet indfødt og europæisk kulturarv. En lignende andel af guatemalanere (41 procent) er af amerikansk indfødt herkomst, som er en af de største procentdele i noget land på den vestlige halvkugle. De fleste oprindelige guatemalanere er mayaer, K'iche' (11,0 %), Q'eqchi' (8,3 procent), Kaqchikel (7,8 procent), Mam 5,2 procent), og "andre mayaer" (7,6 procent ). Mindre end en procent er indfødte ikke-mayaer.[8]

18,5 % procent af befolkning har europæisk herkomst, også kaldet Kreolere, hovedsageligt af tysk og spansk oprindelse og i mindre grad fransk, italiensk, engelsk, norsk, russisk og irsk oprindelse. Folk med afroamerikansk og asiatisk oprindelse er fåtallige.[9]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Guatemalas eneste officielle sprog er spansk, der tales af 93 % af befolkningen, som enten første eller andet sprog.

I Guatamala tales 21 maya sprog, især i landdistrikterne, samt to ikke-Maya indianske sprog: Xinca, som er hjemmehørende i landet, og Garifuna, en Arawakan sprog, der tales på den caribiske kyst. Ifølge sprogloven af 2003 er disse sprog anerkendte som mindretalssprog.[10] Xinca og Garifuna sprog er truede med under 100 talere.

Fredsaftalerne fra december 1996 medførte oversættelse af visse officielle dokumenter og valgmateriale til flere oprindelige sprog, og indførte tolkebistand i retssager for ikke-spansktalende. Fredsaftalen sanktionerede også tosproget undervisning i spansk og oprindelige sprog. Det er almindeligt for oprindelige guatemalanere at lære eller tale to til fem af landets andre sprog, foruden spansk.

Der er et betydeligt antal tysk-, kinesisk-, fransk- og engelsktalende i Guatamala.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kristendommen (87,5 procent)

Muslimer 0,4 procent

Maya religioner 0,3 procent

Jøder 0,2 procent

Ikke religiøse 11,6 procent

:kilde: PROLADES (September 2012)[11]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Guatemalas geografi

Guatemala ligger mellem breddegrader 13 ° og 18 ° N, og breddegrader 88 ° og 93 ° V.

Bortset fra kystområderne er Guatemala overvejende bjergrigt, med et varmt, tropisk klima – mere tempereret i højlandet. De fleste større byer ligger i den sydlige del af landet; de største byer er hovedstaden Guatemala City, Quetzaltenango og Escuintla. Den store sø Lago de Izabal ligger tæt ved den caribiske kyst.

Største byer[redigér | redigér wikikode]

- By Departementet Indbyggertal
1 Guatemala City Guatemala 1.110.100
2 Mixco Guatemala 473 080
3 Villa Nueva Guatemala 406 830
4 Petapa Guatemala 141 455
5 San Juan Sacatepéquez Guatemala 136 886
6 Quetzaltenango Quetzaltenango 132 230
7 Villa Canales Guatemala 122 194
8 Escuintla Escuintla 103 165
9 Chinautla Guatemala 97 172
10 Chimaltenango Chimaltenango 82 370

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Instituto Nacional de Estadística (2014) (på spask). Poblacion de Guatemala (Demografía). Guatemala.  Arkiveret 14 March 2014.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 International Monetary Fund (2013). Guatemala. Hentet 18 April 2013.  Arkiveret 5 July 2014.
  3. 3,0 3,1 Clinton: Support for Guatemala Was Wrong – Washington Post, 11. marts 1999
  4. Percentage of identified victims by ethnic group. GUATEMALA 1962-96 – CEH Database, Comisión para el Esclarecimiento Histórico, CEH
  5. Forces responsible for human rights violations and acts of genocide. GUATEMALA 1962-96- CEH Database, Comisión para el Esclarecimiento Histórico, CEH
  6. Former Guatemalan dictator found guilty of genocide. France 24. 11. maj 2013. Hentet 12. maj 2013. 
  7. Genocidal general. The Economist. 11. maj 2013. Hentet 12. maj 2013. 
  8. National population of the National Institute of Statistics (INE). demographic info 2010.
  9. Caracterización estadística República de Guatemala 2012. INE. Hentet 2014-11-02.  Arkiveret November 2012.
  10. (på spanish) (PDF)Ley de Idiomas Nacionales, Decreto Número 19-2003. El Congreso de la República de Guatemala. Hentet June 10, 2007. 
  11. The Latin American Socio-Religious Studies Program / Programa Latinoamericano de Estudios Sociorreligiosos (PROLADES) PROLADES Religion in America by country

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 15°30′N 90°15′V / 15.5°N 90.25°V / 15.5; -90.25