Metan
| Metan | |
|---|---|
| Synonymer: | Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas |
| Sumformel: | CH4 |
| Strukturformel: | 
|
| Kugleskalsmodel: |  |
| Fysiske egenskaber | |
| Molvægt | 16,04246 g/mol |
| Smeltepunkt: | -182.5 °C (101,325 kPa) |
| Kogepunkt: | -161.5 °C (101,325 kPa) |
| Identitetsnummer | |
| CAS-nummer: | 74-82-8 |
Metan er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.
Miljøforhold
Metan dannes blandt andet som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas, men 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug.
Metan er en drivhusgas, som er omkring 22 gange mere effektiv til drivhuseffekten end carbondioxid (CO2). I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan. Metan og olie forekommer ofte sammen med andre gasser. Således er der fra Coal Oil Point, et offshore område ud for Santa Barbara i Californien, et udslip af metan på 40 ton pr dag. Store udslip truer også fra såkaldte "dødens søer" i Afrika, specielt Kivusøen, der skønnes at indeholde 65 km3 metan og 256 km3 kuldioxid.
Da metan indeholder kulstof C, er det vigtigt at have den med i sine betragtninger, når man vil forstå kulstofkredsløbet i naturen. Mange vådområder binder eksempelvis CO2, men afgiver tilgengæld CH4. På trods af dette forhold, har undersøgelser dog vist at vådområder er effektive netto C lagre alt i alt. [1]
Tekniske anvendelser
Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.
Majskolber kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder metangas ved lavt tryk.[2] Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.
Ved forbrænding frigøres der 890 kJ pr mol.
Kilder/Referencer
- ^ Iowa State University (2008, May 8)
- ^ February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that fractal pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing natural gas..."
Se også
Eksterne henvisninger
- Metanudslip fra tundraen
- Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves
- Stor flod af metan og ethan fundet på Saturns måne Titan. Videnskab.dk 2012