Mette Fugl
| Mette Fugl | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Mette Fugl 3. februar 1949 (75 år) Horsens, Danmark[1] |
| Nationalitet |
 Dansk |
| Far | Sven Fugl |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Danmarks Journalisthøjskole |
| Beskæftigelse | Journalist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Publicistprisen (1986), Victorprisen (1984)  |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mette Fugl (født 3. februar 1949 i Horsens)[1] er en dansk journalist og forfatter og tidligere ansat på DR Nyheder som udenrigskorrespondent i bl.a. Bruxelles.
Mette Fugl blev student i 1967 og arbejdede som journalistelev på dagbladet Politiken i 1969. Hun var politisk medarbejder på Dagbladet Information 1975-1977, hvorefter hun blev ansat på TV-Avisens politiske redaktion.
I 1984 prøvede hun kræfter med et talkshow på den københavnske lokal-tv-station Weekend-tv, indtil stationen lukkede i 1986. Fra 1992 til 2012 var hun udenrigskorrespondent i Bruxelles for TV-Avisen, hvor hun dækkede EU-stoffet.[2]
Mette Fugl har også dækket andre dele af udenrigsstoffet for TV-Avisen. Det er bl.a. blevet til reportager fra krigen i Afghanistan, Pakistan og krigen i Irak. I januar 2005 rapporterede Mette Fugl fra Tsunami-katastrofen i Banda Ache-provinsen i Indonesien.
Hun er datter af tidligere programdirektør ved Danmarks Radio Sven Fugl (1924–2009) og skoleinspektør Grethe Madsen (1927-97).[2] Hun var fra 1970 til 1974 gift med journalist Birger Thøgersen.[3]
Mette Fugl udgav i efteråret 2008 erindringsbogen Er vi de eneste normale her, som hun skrev sammen med journalistkollegaen Karen Thisted.
Mette Fugl har modtaget adskillige hædersbevisninger og priser i sin karriere. Deriblandt Victor Prisen i 1984,[3] Publicistprisen i 1986,[3] Carsten Nielsen Legatet fra Dansk Journalistforbund i 1991,[4] Den Gyldne Havfrue fra Women In Film & Television, WIFT i 2003,[5] Hvass-fondens rejselegat i 2003 og et hæderslegat fra Axel og Magda Fuhrs Fond i 2006. Hun blev Ridder af Dannebrog i 2003.[6]
Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Marie Varming (10. oktober 2017). "Mette Fugl:"Nogle gange vil man jo gerne slå til Søren uden at ende som ugens brandert i et eller anden blad"". ALT. Hentet 22. juli 2019.
- ^ a b Dorte Remar (17. oktober 2014). "Mette Fugls liv: Fra Leonard Cohen til Kabul". Kristeligt Dagblad. Hentet 22. juli 2019.
- ^ a b c Lone Kühlmann. "Mette Fugl". KVINFO. Hentet 22. juli 2019.
- ^ Emilie Utzon Carlsen (2. februar 2019). "Mette Fugl fylder 70 år: Hun er en af journalistikkens førstedamer". Århus Stiftstidende. Hentet 22. juli 2019.
- ^ Jan Dohrmann (6. februar 2019). "BILLEDER: Mette Fugl blev mere end 'Ugens gæst' i DR". DR. Hentet 22. juli 2019.
- ^ "Mette Fugl: Stolt af sit kors". Se og Hør. 4. januar 2010. Hentet 22. juli 2019.