My Lai-massakren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. mar. 2015, 02:32 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Operationen havde ikke noget egentligt militært formål.

Mỹ Lai-massakren var en militær operation, som foregik 16. marts 1968 i Vietnam, hvor soldater fra amerikanske hær beskød og dræbte mellem 347 og 504 civile, gamle mennesker, kvinder og børn, i landsbyen Tu Cung – bedre kendt som My Lai.

Massakren blev opdaget af en helikopterpilot som fra sin maskine observerede, at der foregik nogle bevægelser omkring landsbyen, som ikke lignede reaktioner fra en almindelig militær aktion. Efter at have landsat sin maskine, tog han kontakt med landtropperne. Men skaden var sket. Imidlertid forsøgte toppen i den amerikanske hær at neddysse en offentliggjort beskrivelse af operationen, som en soldat i 11th Light Infantry Brigade (Tom Glen) havde skrevet. Det blev den senere forsvarsminister Colin Powell, der som ung soldat fik den vanskelige opgave, ikke mindst, fordi den amerikanske Vietnampolitik mistede terræn i offentligheden.

Massakren huskes som et af de mørkeste øjeblikke i Vietnamkrigen og som en af de værste krigsforbrydelser i amerikansk historie.

Den 17. november 1970 rejste den amerikanske hær sigtelser mod 14 officerer, der blandt andet blev sigtet for at tilbageholde informationer i forbindelse med den efterfølgende undersøgelse af hændelserne. De fleste sigtelser blev imidlertid senere frafaldet. Der blev rejst straffesag mod William Calley, der den 29. marts 1971 blev idømt livsvarigt fængsel for at have givet ordre til nedskydning af civile. Calley blev imidlertid to dage senere benådet af præsident Richard M. Nixon. Dommen over Calley blev i forbindelse med appelsagen senere ændret, således, at han senere afsonede 40 dage i et militærfængsel. Men også denne dom mildnedes, idet han tilbragte de fleste af de 40 dage i sin egen lejlighed.

AsiensSpire
Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie
USA's historieSpire
Denne artikel om USA's historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
USA's historie

Koordinater: 15°10′42″N 108°52′10″Ø / 15.178333333333°N 108.86944444444°Ø / 15.178333333333; 108.86944444444