Neandertaler
| Neandertalere | |
|---|---|
 Kranium af en Neandertaler | |
| Bevaringsstatus | |
| Forhistorisk | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia |
| Række | Chordata |
| Underrække | Vertebrata |
| Klasse | Mammalia |
| Orden | Primates |
| Familie | Hominidae |
| Underfamilie | Homininae |
| Slægt | Homo |
| Art | neanderthalensis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Homo neanderthalensis William King 1864 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien. De opfattes enten som deres egen art Homo neanderthalensis eller som en underart af Homo sapiens: Homo sapiens neanderthalensis og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk Homo sapiens, også kendt som Homo heidelbergensis. Fossiler er fundet i intervallet fra mellem 28.000 år siden (i Gorhams hule i Gibraltar[1]) og tilbage til 200.000 år (Wales-fund) siden. De menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. De levede derfor under Weichsel-istiden, Eem-mellemistiden, Saaleistiden og Holsten-mellemistiden.
Neandertalere var meget kraftige i forhold til nutidsmennesker. Det betød, at de ikke så nemt fik forfrysninger, og at de på grund af deres styrke kunne klare sig med grovere redskaber end nutidsmennesket. De havde nok også svært ved at lave finere ting med deres store, korte fingre. Men der er ingen grund til at tro, at de var dummere end nutidsmennesket, da man véd, at det tog mange årtusinder, inden nutidsmennesket fortrængte neandertalerne. Muligvis var det nye sygdomme, der slog Neandertalerne tilbage i flere omgange.
Neandertalerens hjerne har nok i gennemsnit været større end nutidsmenneskets. Men på grund af neandertalerens kraftigere bygning har den relative hjernestørrelse været omkring den samme som nutidsmenneskets.
Konkurrence med Homo sapiens?
Der er to teorier om Homo sapiens’ indtagelse af verden og de gamle arters skæbne. Ifølge den ene blev de gamle arter udkonkurreret, og selvom der nok er sket blandinger, er det kun meget lidt af den gamle arts DNA, der har overlevet i den nye art.
Ifølge en anden teori har Homo sapiens blandet sig med de gamle arter dér, hvor den er kommet fra, i hvilket tilfælde europæerne og østasiaterne vil have overtaget en del af neandertalernes arveegenskaber. Ifølge denne teori er grunden til forskellen i udseende hos Homo sapiens i de forskellige dele af verden, at de har overtaget visse gener og tilpasninger fra de gamle arter.[kilde mangler] Enheden som art er blevet opretholdt ved opblanding mellem de forskellige mennesketyper omkring grænseområderne (for eksempel ved overgangen fra Afrika til Eurasien)
En fortolkning af en analyse af det mitokondrielle DNA fra neandertalere siger, at moderne mennesker ikke nedstammer fra neandertalere, og at den tidligste fælles forfader for det moderne menneske og neandertaleren skal findes for adskillige hundrede tusinde år siden. En analyse af det fulde mitokondrielle DNA fra en 38.000 år gammel neandertaler angiver forgreningen mellem det moderne menneske og neandertaleren skete for 660.000 år siden (plus minus 140.000 år).[2] Morfologiske studier, hvor man f.eks. undersøger kraniets form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske Homo sapiens.[3] En nærmere analyse af genet FOXP2 har vist at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.[4] Dette gen har betydning for udviklingen af sprog, så studiet af netop FOXP2 kunne tyde på at neandertalerne har haft mulighed for sprog.
Fund
Det første kendte fund af neandertaler var i Kleine Feldhofer-grotten ved et kalkbrud i Neanderdalen nær Düsseldorf i 1856[5]. Dvs. et par år før Charles Darwin's bog Arternes Oprindelse udkom. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der gav knoglerne videre til en lokal skolelærer, Johann K. Fuhlrott, der mente, at de måtte være meget gamle. Fuhlroot gav dem videre til en professor i anatomi i Bonn, Hermann Schaffhausen. Skeletresterne fra dette fund er: Begge lårbensknogler, en del af bækkenet, nogle ribben, lidt af skulderbladet, det meste af begge overarmsknogler, noget af underarmsknoglerne, kranium og nogle andre små rester. Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde mitokondrie-DNA. [6] De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertaler: Analyse af mtDNA af fund i Teshik-Tash-hulen i Usbekistan og Okladnikov-hulen i Altai-regionen i det sydlige Sibirien har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.[7]
Indtil videre er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder[5].
Se også
Kilder/referencer
Bøger
- Peter K. A. Jensen, Menneskets oprindelse og udvikling.
- Richard Dawkins, The Ancestor's Tale.
Fiktion
Noter
- ^ Clive Finlayson og mange andre, "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe", Nature, 443:850-853, 2006 oktober 19.
- ^ Richard E. Green (2008). "A Complete Neandertal Mitochondrial Genome Sequence Determined by High-Throughput Sequencing". Cell. 134: 416-426.
{{cite journal}}: Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp) - ^ Erik Trinkaus, "European early modern humans and the fate of the Neandertals", PNAS, 104(18):7367-7372
- ^ Johannes Krause, Carles Lalueza-Fox, Ludovic Orlando, Wolfgang Enard, Richard E. Green, Hernán A. Burbano, Jean-Jacques Hublin, Catherine Hänni, Javier Fortea, Marco de la Rasilla, Jaume Bertranpetit, Antonio Rosas and Svante Pääbo (2007-11-6). "The Derived FOXP2 Variant of Modern Humans Was Shared with Neandertals". Current Biology. 17 (21): 1908-1912. doi:10.1016/j.cub.2007.10.008.
{{cite journal}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) News article: - ^ a b Peter K.A. Jensen, "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", Aktuel Naturvidenskab, nummer 6, 2006.
- ^ Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og Svante Pääbo, "Neandertal DNA Sequences and the Origin of Modern Humans", Cell, 90(1):19-30, 11. juli 1997.
- ^ Johannes Krause og andre, "Neanderthals in central Asia and Siberia", Nature, 449(7164):902–904, 2007 oktober.
Eksterne henvisninger
- 27 April, 2005, BBC News: Jawbone hints at earliest Britons Citat: "...Early Neanderthal teeth dating to about 200,000 years ago have been found at Pontnewydd, Wales..."
- 20 June 2006, BBC News: Front garden yields ancient tools Citat: "...The tools display exquisite, almost flamboyant, workmanship...Homo neanderthalensis..."
- João Zilhão, Francesco D’Errico: "The chronology of the Aurignacian and Transitional technocomplexes. Where do we stand?" (The Chronology of the Aurignacian and of the transitional Technocomplexes 2003; s. 313-349) (engelsk)
- João Zilhão: "Genes, Fossils, and Culture. An Overview of the Evidence for Neandertal–Modern Human Interaction and Admixture" (Proceedings of the Prehistoric Society 72, 2006, s. 1–20) (engelsk)
- João Zilhão et.al.: "Grotte des Fées (Châtelperron): History of Research, Stratigraphy, Dating, and Archaeology of the Châtelperronian Type-Site" (PaleoAnthropology 2008; s. 1−42) (engelsk)
- João Zilhão: "Did Neandertals Think Like Us?" (Scientific American 2010, s. 72-75) (engelsk)
- João Zilhão: "Szeletian, Not Aurignacian: A Review of the Chronology and Cultural Associations of the Vindija G1 Neandertals" (Sourcebook of Paleolithic Transitions 2009; s. 407-426) (engelsk)
- João Zilhão: "Neanderthals are us: genes and culture" (Radical Anthropology 2010; s. 5-15) (engelsk)
- Neandertal Demise: An Archaeological Analysis of the Modern Human Superiority Complex, Paola Villa & Wil Roebroeks, University of Colorado Museum og Leiden University (engelsk)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |