Nissen (adelsslægt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nissen.
Anna Nissen (1595–1654)

Nissen eller Nissen-Benzon er en dansk slægt fra Sønderjylland, hvoraf en gren blev adlet 1710. Den adlede gren er uddød, men den borgerlige gren lever endnu i Norge. Nissen er et meget udbredt patronym i Sønderjylland, så slægten bør ikke forveksles med andre slægter.

Adelsslægten[redigér | redigér wikikode]

Slægten føres tilbage til en Henrik Lorentzen (Schack), jæger hos Hartvig Rantzau, som 1484 fik kongebrev på gården Oldemorstoft i Bov Sogn. Hans sønnesøns søn, herredsfoged i Vis Herred Nis Asmussen (død 1625) var bedstefader til krigskommissær, landsdommer Nicolaus Nissen (1627-1684) til Lerbæk og Rugballegård, hvis sønner var kancelliråd, krigskommissær Nicolaus Nissen (1664-1717) til Lerbæk og Rugballegård og etatsråd Herman Lorentz Nissen (1661-1717) til Brantbjerg.

Etatsråd Herman Lorentz Nissen blev 3. november 1710 optaget i den danske adelstand. Han var gift med Ida Sophie Amalie Glud (1672–1703), datter af biskop i Viborg Søren Glud (adlet 1679) og Ida Christine Moth, en søster af Sophie Amalie Moth. Deres sønner var Ulrik Christian Nissen(-Benzon) til Skærsø (1691-1756), guvernør i Trankebar og kommandantDansborg i Ostindien fra 1718, senere etatsråd, stiftamtmand over Trondhjems Stift, stiftamtmand over Aarhus Stift, amtmand over Københavns Amt, medlem af Højesteret 1744-56 og ridder af Dannebrogordenen 1747, og Christian Siegfried Nissen-Benzon til Skærsø (1700-1763), der var generalmajor. De antog navnet Benzon (3. adelige linje af 1679) da de arvede stamhuset Skærsø fra deres kusine Sophie Amalia Benzon til Skærsø i 1754. Slægten uddøde på mandslinjen 1763 med general Nissen-Benzon.

Nulevende borgerlig slægt[redigér | redigér wikikode]

Den nulevende slægt stammer fra Herman Lorentz Nissens bror, Nicolai Nissen til Lerbæk og Rugballegård (1664-1717), der var kancelliråd fra 1705 og krigskommisær i Skåne (under Den Store Nordiske Krig) og i Jylland. Han var gift med Elisabeth Sophie Banner-Høeg (1669-1739), datter af Gregers Ulfstand Banner-Høeg til Vang og Birgitte Kaas («Kaas med muren»), datter af Jørgen Kaas. Af deres barn var sønnen Gregers Høeg Nissen (1709-1773) viceguvernør og borgerkaptajn i den danske koloni St. Croix, Lorenz Nissen var plantageejer på St. Croix, Christian Ditlev Nissen var skriver og kancelliråd og Nicolai (Nicolaus) von Nissen (1692-1772) var infanterikaptajn i det Vesterlenske Infanteriregiment i Norge. Nicolai von Nissen havde ret til at kalde sig von, fordi han var officer. Hans datter Andrea Jaspara Nissen (1725-1772) var gift med sorenskriver (dommer) i Øvre Telemark Hans Paus (1721-1774). Blandt deres efterkommere er skibsreder Nicolai Nissen Paus (1811-1877) og præsident i Norges Røde Kors Nikolai Nissen Paus (1877-1956).

Christian Ditlev Nissen var fader til professor juris ved Sorø Akademi, vicelandsdommer, etatsråd Hans Nicolai Nissen (1755-1815), hvis søn, sognepræst i Nysted, provst Ludvig August Nissen (1799-1848) var bedstefader til brødrene, operasanger Helge Nissen (1871-1926) og ingeniør Niels Frederik Nissen (1869-1935). En anden søn af Hans Nicolai Nissen var prokurator Christian Ditlev Høegh Nissen (1790-1867), som var fader til prokurator, branddirektør, sparekassedirektør i Kalundborg Laane- og Sparekasse Sophus Ferdinand August Nissen (1832-1901).

Medlemmer af slægten lever i Norge.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]