Nissen (adelsslægt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nissen. (Se også artikler, som begynder med Nissen)
Anna Nissen (1595–1654)

Nissen eller Nissen-Benzon er en dansk slægt fra Sønderjylland, hvoraf en gren blev adlet 1710. Den adlede gren er uddød, men den borgerlige gren lever endnu i Norge. Nissen er et meget udbredt patronym i Sønderjylland, så slægten bør ikke forveksles med andre slægter.

Adelsslægten[redigér | redigér wikikode]

Slægten føres tilbage til en Henrik Lorentzen (Schack), jæger hos Hartvig Rantzau, som 1484 fik kongebrev på gården Oldemorstoft i Bov Sogn. Hans sønnesøns søn, herredsfoged i Vis Herred Nis Asmussen (død 1625) var bedstefader til krigskommissær, landsdommer Nicolaus Nissen (1627-1684) til Lerbæk og Rugballegård, hvis sønner var kancelliråd, krigskommissær Nicolaus Nissen (1664-1717) til Lerbæk og Rugballegård og etatsråd Herman Lorentz Nissen (1661-1717) til Brantbjerg.

Etatsråd Herman Lorentz Nissen blev 3. november 1710 optaget i den danske adelstand. Han var gift med Ida Sophie Amalie Glud (1672–1703), datter af biskop i Viborg Søren Glud (adlet 1679) og Ida Christine Moth, en søster af Sophie Amalie Moth. Deres sønner var Ulrik Christian Nissen(-Benzon) til Skærsø (1691-1756), guvernør i Trankebar og kommandantDansborg i Ostindien fra 1718, senere etatsråd, stiftamtmand over Trondhjems Stift, stiftamtmand over Aarhus Stift, amtmand over Københavns Amt, medlem af Højesteret 1744-56 og ridder af Dannebrogordenen 1747, og Christian Siegfried Nissen-Benzon til Skærsø (1700-1763), der var generalmajor. De antog navnet Benzon (3. adelige linje af 1679) da de arvede stamhuset Skærsø fra deres kusine Sophie Amalia Benzon til Skærsø i 1754. Slægten uddøde på mandslinjen 1763 med general Nissen-Benzon.

Nulevende borgerlig slægt[redigér | redigér wikikode]

Den nulevende slægt stammer fra Herman Lorentz Nissens bror, Nicolai Nissen til Lerbæk og Rugballegård (1664-1717), der var kancelliråd fra 1705 og krigskommisær i Skåne (under Den Store Nordiske Krig) og i Jylland. Han var gift med Elisabeth Sophie Banner-Høeg (1669-1739), datter af Gregers Ulfstand Banner-Høeg til Vang og Birgitte Kaas («Kaas med muren»), datter af Jørgen Kaas. Af deres barn var sønnen Gregers Høeg Nissen (1709-1773) viceguvernør og borgerkaptajn i den danske koloni St. Croix, Lorenz Nissen var plantageejer på St. Croix, Christian Ditlev Nissen var skriver og kancelliråd og Nicolai (Nicolaus) von Nissen (1692-1772) var infanterikaptajn i det Vesterlenske Infanteriregiment i Norge. Nicolai von Nissen havde ret til at kalde sig von, fordi han var officer. Hans datter Andrea Jaspara Nissen (1725-1772) var gift med sorenskriver (dommer) i Øvre Telemark Hans Paus (1721-1774). Blandt deres efterkommere er skibsreder Nicolai Nissen Paus (1811-1877) og præsident i Norges Røde Kors Nikolai Nissen Paus (1877-1956).

Christian Ditlev Nissen var fader til professor juris ved Sorø Akademi, vicelandsdommer, etatsråd Hans Nicolai Nissen (1755-1815), hvis søn, sognepræst i Nysted, provst Ludvig August Nissen (1799-1848) var bedstefader til brødrene, operasanger Helge Nissen (1871-1926) og ingeniør Niels Frederik Nissen (1869-1935). En anden søn af Hans Nicolai Nissen var prokurator Christian Ditlev Høegh Nissen (1790-1867), som var fader til prokurator, branddirektør, sparekassedirektør i Kalundborg Laane- og Sparekasse Sophus Ferdinand August Nissen (1832-1901).

Medlemmer af slægten lever i Norge.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]