Operation RECLIB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Operation RECLIB
Støtteskibet Absalon
Støtteskibet Absalon
Dato August 2016 - September 2016
Sted Middelhavet
Status Alle deklarerede kemiske våben og kemikalier er blevet fjernet
Casus belli FN-resolution 2298
Parter
Danmark Danmark
Storbritannien Storbritannien
Finland Finland
Tyskland Tyskland
Libyen Libyen
Ledere
Flotilleadmiral Torben Mikkelsen
Styrke
1 støtteskib
1 landgangsskib
1 handelsskib
Operation RECLIB ligger i Libyen
Operation RECLIB
Operation RECLIB (Libyen)

Operation RECLIB (Removal of chemical weapons from Libya) var en international maritim militæroperation der havde til formål at fjerne og destruere de sidste rester af Libyens kemiske våbenprogram. Missionens formål var stort set identisk med Operation RECSYR, hvor man fjernede de kemiske våbenrester fra Syrien i 2013-2014

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Libyens kemiske våbenprogram var aktivt under Muammar Gaddafis diktatur, men det blev angiveligt afsluttet i 2000'erne og i begyndelsen af 2010'erne da Gaddafi forsøgte at gøre tilnærmelser til den vestlige verden. Libyen tisluttede sig Konventionen om kemiske våben i 2004 hvor man deklarerede en beholdning på 24,7 ton sennepsgas, 1390 tons kemiske kampstoffer til fremstilling af Sarin såvel som 3563 tomme flybomber beregnet til kemiske våben.[1]

I løbet af de følgende år fik Libyen destrueret en stor mængde af sine lagre, men nåede ikke den tidsfrist der var blevet sat for destruktionen. Sikkerhedssituationen i landet blev siden hen forringet og resulterede i borgerkrigen i Libyen. Efterfølgende skabte fremkomsten af Islamisk Stat og den ustabile situation i landet frygt for at resten af våbenlageret kunne falde de forkerte hænder.[2]

Den 16. juli 2016 rettede den internationalt anerkendte libyske samlingsregering henvendelse til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) for at bede om hjælp til at få destrueret resterne af våbnene. Den 20. juli accepterede OPCW anmodningen. Den 22. juli blev FN-resolution 2298 som vedtaget af FN's sikkerhedsråd som opfordrede de Forenede Nationers medlemslande til at assistere med bortskaffelsen af våbnene.[3]

Den 19. august 2016 vedtog et enstemmigt dansk Folketing lovforslag B197 vedrørende dansk deltagelse til en maritim operation med henblik på borttransport af resterne fra Libyens kemiske våbenlager.[4]

Operationen[redigér | redigér wikikode]

Støtteskibet Absalon afgik Flådestation Frederikshavn allerede den 17. august for at være klar til hurtig indsættelse i operationen.[5] I Middelhavet mødtes skibet med handelsskibet Ark Futura som var indchartret via ARK-projektet samt et britisk orlogsskib, RFA Mounts Bay.[6]

Den 27. august 2016 blev de kemiske våben afhentet af styrken i havnebyen Misratah[7] hvorefter våbenresterne blev transporteret til Bremen, hvor de ankom den den 6. september samme år med henblik på destruktion.[8]

Det danske bidrag bestod udover Absalon og Ark Futura af elementer fra Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen og SKAT.[9] samt et antal specialister fra Finland[10],

Referencer[redigér | redigér wikikode]