Opritsjnina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Området, som opritjninaen beherskede, udvidedes løbende i perioden 1565-72

Opritjnina (russisk: опри́чнина, tr. opritjnina) henviser til den tid i Ruslands historie mellem 1565 og 1572, da zar Ivan den Grusommes indenrigspolitik prægedes af politisk repression af Zar-ruslands befolkning.

Ivan IV oprettede et hemmeligt politi på omkring 6.000 mand (kaldet opritjniki), som udførte offentlige henrettelser og konfiskerede bojarernes ejendom for at formindske deres indflydelse. Termen opritjnina anvendes også om denne hemmelige organisation[1] ligesom om det landområde indenfor hvilket zaren under perioden direkte herskede og indenfor hvilket hans opritjniki virkede.[2]

Termen opritjnina, som Ivan udformede for dette tiltag, stammer fra det russiske ord opritj (russisk: опричь, udskille, gøre ulig, udenfor). Begrebet lever i dag på grund af forbindelsen til dets udførere opritjnikerne, broderskabet som Ivan udnævnte med opgaven at kontrollere zardømmets områder. Opritjnikerne fik frie hænder og igangsatte et terrorregime, som blandt andet fuldstændigt ødelagde den gamle handelsby Novgorod.

Opkomst[redigér | redigér wikikode]

Zar Ivan IV startede Den livlandske krig i 1558, da den Livlandske konføderationen nægtede at betale sin tribut til Rusland. Krigen om Livland blev udkæmpet mellem 1558-1583 i Estland og Letland, hvor Zar-rusland stod over for en blandet koalition bestående af Danmark-Norge, Sverige og Den polsk-litauiske realunion.

Frem till 1578 domineredes området af Rusland med tidlige militære sejre i Dorpat (Tartu) og Narva. Ruslands opløsning af den Livlandske konføderationen fik Polen-Litauen til at gå ind i konflikten, mens Sverige og Danmark gik ind mellem 1559 og 1561. Svensk Estland etableredes trods vedvarende russiske felttog i området.

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Opritjnina viste sig at blive en fiasko. Krigen med nabostaterne skabte i de indledende faser urolige forhold. Som følge af terroren i områderne direkte under Ivan valgte mange bønder at flygte til andre dele af landet. Da store dele af landets bedste jord derved blev liggende uudnyttet, steg kornpriserne til det tidobbelte med den følge, at Rusland blev endnu mere destabiliseret. Systemet var virksomt så langt, at det skræmte folket til fuld underkastelse under zaren. De økonomiske følger var imidlertid så alvorlige, at Ivan måtte opgive projektet i 1572.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Oleg Gordievsky and Christopher Andrew (1999). KGB: The Inside Story of its intelligence operations from Lenin to Gorbachev (russiske udgave, Moskva, Centerpoligraph, ISBN 5-227-00437-4, sid 21)
  2. ^ Walter Leitsch. "Russo-Polish Confrontation" i Taras Hunczak, ed. "Russian Imperialism". Rutgers University Press (1974). s.140

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]