Michael J. Fox

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Michael Fox.
Michael J. Fox
Michael J Fox 1988-cropped1.jpg
Michael J. Fox ved 40. Emmy Awards, august 1988
Personlig information
Fulde navn Michael Andrew Fox
Født Michael Andrew FoxRediger på Wikidata
9. juni 1961 (57 år)
CanadaEdmonton, Canada
Ægtefælle Tracy Pollan (1988–)
Emmypriser
Bedste hovedrolle i en komedieserie eller musical
1986, 1987, 1988: Blomsterbørns børn
2000: Spin City
Golden Globe
Bedste skuespiller - musical eller komedie
1989: Blomsterbørns børn
1998, 1999, 2000: Spin City

Michael J. Fox OC (født Michael Andrew Fox den 9. juni 1961 i Edmonton i Alberta i Canada) er skuespiller, forfatter, komiker, producer og aktivist. Med en film- og tv-karriere fra sidst i 1970'erne, har Fox spillet

Fox blev diagnostiseret med Parkinsons sygdom i 1991, men afslørede det først i 1998. I 2000 blev symptomerne værre, og han måtte trappe ned. Han støtter nu forskningen for at finde en kur mod sygdommen. Det fik ham til at oprette The Michael J. Fox Foundation, og derfor udnævnte det svenske Karolinska Institut ham den 5. marts 2010 til dr. honoris causa[1].

Fra 2000 har Fox hovedsagligt arbejdet med at lægge stemme til forskellige tegnefilmsfigurer i film som Stuart Little og Atlantis: Det forsvundne rige og med mindre biroller i tv-serier som Boston Legal, The Good Wife og Scrubs. Han har også skrevet tre bøger: Lucky Man: A Memoir (2002), Always Looking Up: The Adventures of an Incurable Optimist (2009) og A Funny Thing Happened on the Way to the Future: Twists and Turns and Lessons Learned (2010). Han blev ridder af Order of Canada den 27. maj 2011 for sit opsøgende arbejde for at skaffe penge[2].

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Michael Andrew Fox blev født i Edmonton i Alberta i Canada som søn af skuespillerinde og kontorassistent Phyllis ([født Piper) og William Fox, politibetjent og medlem af Canadian Forces [3][4]. Familien Fox boede i flere byer i Canada pga. faderens arbejde [3]. Familien endte med at flytte til en forstad til Vancouver i British Columbia, da faderen gik på pension i 1971. Fox bor i Vancouver [5]. Fox gik på Burnaby Central Secondary School og et teater blev opkaldt efter ham i Burnaby South Secondary.

Fox medvirkede i den canadiske tv-serie Leo and Me som 15-årig, og tre år efter flyttede han til Los Angeles for at fremskynde sin skuespilskarriere. Kort efter sit bryllup besluttede han at flytte tilbage til Vancouver [3]. Fox var et af de fire medlemmer af Leo and Me-castet og crewet, som fik Parkinsons. Det var et usædvanligt højt antal tilfælde, og det førte til en undersøgelse af miljømæssige faktorer omkring settet, der kunne have haft indvirkning på sygdommens udbrud blandt tv-seriens medvirkende[6][7][8].

Fox blev opdaget af produceren Ronald Shedlo og fik amerikanske tv-debut i filmen Letters from Frank som "Michael Fox". Han ville fortsætte under det navn, men det var umuligt, da en anden Michael Fox, en pensioneret skuespiller, var registreret i Screen Actors Guild, som ikke tillader to personer af samme navn i registret for at undgå kreditionstvetydigheder.[3]. Som han forklarer i sin biografi Lucky Man: A Memoir og i interviews, blev han nødt til at finde på et andet navn. Han kunne ikke lide lyden af "Andrew" eller "Andy" Fox, så han besluttede at få et nyt initial, og det blev et "J" som en hyldest til skuespilleren Michael J. Pollard [5].

Skuespilskarriere[redigér | redigér wikikode]

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Michael J. Fox med Tracy Pollan ved 40. Emmy Awards i august 1988 kort tid efter deres bryllup

Fox' første spillefilmsroller var i Midnight Madness (1980) og Class of 1984 (1982) blev begge krediteret Michael Fox. Kort tid efter begyndte hans karriere som den "unge republikaner" Alex P. Keaton i tv-serien Blomsterbørns børn, som kørte i syv sæsoner på NBC, fra 1982 til 1989. Fox fik kun rollen, eftersom skuespilskollegaen Matthew Broderick ikke havde tid [9]. Blomsterbørns børn blev solgt til tv-stationen med sloganet "Moderne forældre, gammeldags børn" [9], hvor meningen oprindeligt var, at forældrene skulle være hovedpersonerne i serien. Men den positive reaktion over for Fox' optræden gjorde, at han blev hovedpersonen efter seriens fjerde afsnit [9]. Da serien var mest populær, tiltrak den en tredjedel af Amerikas seere hver uge[3]. Fox vandt tre Emmy-awards for Blomsterbørns børn i 1986, 1987 og 1988. Han vandt også en Golden Globe Award i 1989.

En af seriens producere, Brandon Tartikoff, syntes ikke, at Fox var lige så god som dem, der spillede hans forældre i serien, og prøvede at få ham erstattet med en anden. Tartikoff sagde angiveligt, at "dette var ikke et ansigt, man nogensinde ville finde på en madkasse". Efter sin succes gav Fox Tartikoff en madkasse med inskriptionen "Til Brandon, den er til at putte dine fordomme ned i. Kærlig hilsen Michael J. Fox". Tartikoff beholdt madkassen på sit kontor resten af sin tid på NBC[10].

Mens indspilningerne til Blomsterbørns børn kørte, mødte Fox sin fremtidige kone, Tracy Pollan, som Alex' kæreste Ellen[3]. Da Fox forlod tv-serien Spin City, indeholdt hans sidste afsnit i serien tallige hentydninger til Blomsterbørns børn: Michael Gross (som spillede Alex' far Steven) portrætterede Mike Flaherty' (Fox') terapeut[11], og der er en reference til karakter uden for skærmen kaldet "Mallory" [12]. Også da Flaherty bliver miljølobbyist i Washington D.C., møder han en konservativ senator fra Ohio ved navn Alex P. Keaton, og i et afsnit spiller Meredith Baxter (som spiller Alex' mor Elyse i Blomsterbørns børn) Flahertys mor.

Tilbage til fremtiden-trilogien[redigér | redigér wikikode]

Tilbage til fremtiden fortæller historien om Marty McFly (Fox), en teenager som ved et tilfælde bliver sendt tilbage i tiden fra 1985 til 1955. Han møder sine forældre i high school og tiltrækker sig ved et tilfælde sin mors kærlige opmærksomhed. Marty må reparere skaden og få sine forældre til at forelske sig i hinanden igen samtidig med at finde en vej tilbage til 1985. Instruktøren Robert Zemeckis ville oprindeligt have Fox til at spiller Marty, men Gary David Goldberg, skaberen af Blomsterbørns børn, som Fox arbejdede på samtidig, forbød Zemeckis bare at nærme sig Fox, fordi han, grundet Meredith Baxters barselsfravær, mente, at Fox' karakter Alex P. Keaton skulle bære hele serien i hendes fravær. Eric Stoltz var castet, og han var allerede nået halvvejs i optagelserne, da Robert Zemeckis ikke syntes, at Stoltz var den rigtige type til at udleve filmens humor[13]. Zemeckis udskiftede hurtigt Stoltz med Fox, hvis skema var blevet mere åbnet, efter Meredith Baxter vendte tilbage til serien. Under optagelserne skulle Fox øve til Blomsterbørns børn fra 10-18 og derefter skynde sig til settet for Tilbage til fremtiden, hvor han skulle øve og optage til kl. 2:30 om natten[3]. Dette skema kørte i to fulde måneder[3]. Tilbage til fremtiden var både en rost og kritiseret succes. Filmen lå otte uger i træk som nr. 1 på indtægtslisterne i USA i 1985 og tjente i alt over 1.9 mia.[14] Variety roste de medvirkende og mente, at Fox og Lloyd besjælede Marty og Doc Browns venskab, så der blev skabt en lighed til venskabet mellem Kong Arthur og Merlin[15]. To efterfølgere fulgte, Tilbage til fremtiden II og Tilbage til fremtiden III, som blev udgivet i hhv. 1989 og 1990.

Midtkarriere[redigér | redigér wikikode]

Fox i september 1987

Under og straks efter Tilbage til fremtiden-trilogien medvirkede Fox i Teen Wolf (1985), Light of Day (1987), The_Secret_of_My_Success (ctrl-click)">''The Secret of My Success'' (1987), Bright Lights, Big City (1988) og De kaldte os helte (1989).

I The Secret of My Success spiller Fox en kandidat fra Kansas State University, som flytter til New York City, hvor han bliver finansmand. Filmen indbragte 556 mio. kr. verden over[16]. Roger Ebert fra The Chicago Sun Times skrev, at "Fox giver et ret desperat center for filmen. Det kan ikke have været sjovt for ham at skulle følge filmens vilkårlige humørsvingninger fra sitcom til fald-på-halden-komedie og fra sexfarcer til badeværelsesslagsmål"[17].

I Bright Lights, Big City spiller Fox en fakta-tjekker for et blad i New York, som tilbringer sine nætter med at feste, drikke og tage stoffer. Filmen modtog blandede anmeldelser fra bl.a. Hal Hinson, der i The Washington Post kritiserer Fox ved at sige, at "han var den forkerte skuespiller til jobbet"[18]. Imens priser Roger Ebert skuespillerens optræden: "Fox har en meget central rolle (han har en lang fulddrukken monolog, som er noget af det bedste han nogensinde har lavet i en film)"[19]. Under optagelserne til Bright Lights, Big City blev Michael genforenet med sin on-screen-kæreste Tracy Pollan fra Blomsterbørns børn.

Fox medvirkede i De kaldte os helt, et krigsdrama om Vietnamkrigen, side om side med Sean Penn. De kaldte os helte blev ikke et hit, men Fox, der spillede en menig, der tjente i Vietnam, modtog gode anmeldelser for hans optræden. Don Willmott skrev på en filmkritikwebside: "Fox, kun 1 år efter Blomsterbørns børn-seriens fjollethed, tager nu imod skuespillerkunstens udfordringer og bliver filmens moralske stemme og deler scener med den altid skræmmende Penn"[20].

I 1991 medvirkede han i Doc Hollywood, en romantisk komedie om en talentfuld læge, som beslutter at blive plastikkirurg. Mens han flytter fra Washington D.C. til Los Angeles, Californien møder han en anden læge i en lille sydlig by. Michael Caton-Jones, fra Time Out, beskriver Fox' optræden i filmen som "hans allerbedste" [21]. The Hard Way blev også udgivet i 1991, hvor Fox spiller en undercover skuespiller i lære hos en politibetjent, der bliver spillet af James Woods. Fra 1992 til 1996, fortsatte han med at lave talrige film, såsom For pengenes skyld (1993), Life With Mikey (1993) og Greedy (1994). Fox spillede derefter små biroller i det politiske drama The American President (1995) og komedien Mars Attacks! (1996)[3].

Hans sidste store filmrolle var i The Frighteners (1996). The Frighteners fortæller historien om Frank Bannister (Fox), en arkitekt som udvikler psysiske egenskaber, der gør ham i stand til at se, høre og kommunikere med spøgelser. Efter at have mistet sin kone bruger han sine nye egenskaber til at narre penge fra kunder med sin "spøgelsesjagt"-forretning. Men så kommer en massemorder fra Helvede og tilskynder Frank i at undersøge denne overnaturlige tilstedeværelse. Fox' optræden modtog kritisk ros, Kenneth Turan fra The Los Angeles Times skrev: "Filmens skuespillere er alle tilfredsstillende. Både Fox, i hans mest succesfulde rolle længe, og Alvarado, som mere ligner Andie MacDowell i filmen, har ingen besvær med at få den maniske ånd ud af tingene"[22].

Fox har også lagt stemme til forskellige tegnefilmsfigurer, bl.a. til Stuart Little i Stuart Little-filmen og dennes efterfølger Stuart Little 2, begge film var baseret på den populære bog af E. B. White [23]. Han har også lagt stemme til den amerikanske bulldog Chance i Homeward Bound: The Incredible Journey og dennes efterfølger Homeward Bound II: Lost in San Francisco, samt lagt stemme til Milo Thatch i den amerikanske udgave af Atlantis: Det forsvundne rige [23].

Spin City og senere karriere[redigér | redigér wikikode]

Michael J. Fox' håndaftryk foran The Great Movie Ride i Walt Disney World's Disney's Hollywood Studios-forlystelsespark.

Spin City kørte fra 1996 til 2002 på den amerikanske tv-kanal ABC. Serien var baseret på en fiktiv lokal regering, der styrede New York. Oprindeligt med Fox til at spille Mike Flaherty, en Fordham Law School-dimittend, der tjener som viceborgmester i New York [3]. Fox vandt en Emmy-award for Spin City i 2000[24], tre Golden Globe Awards i hhv. 1998, 1999 og 2000 [25] og to Screen Actors Guild Awards i 1999 og 2000 [26]. Mens tredje sæson af Spin City kørte, fortalte Fox seriens cast og crew, at han led af Parkinsons. Mens fjerde sæson kørte, annoncerede han, at han ville trække sig fra serien for at få mere tid med sin familie[27]. Han annoncerede dog, at han havde planlagt at fortsætte med at være skuespiller, og at han ville medvirke som gæstestjerne i Spin City, hvilket skete tre gange inden seriens sidste afsnit. Efter at have forladt serien blev han erstattet af Charlie Sheen, som spillede karakteren Charlie Crawford[28]. Der blev alt i alt optaget 145 afsnit. Fox medvirkede også som executive producer, mens han arbejdede på serien, sammen med co-skaberne Bill Lawrence og Gary David Goldberg [28].

I 2004 gæstemedvirkede Fox i to afsnit af komedie-dramaserien Scrubs som Dr. Kevin Casey, en kirurg der lider alvorligt af OCD[29]. Serien var skabt af Spin City-skaberen Bill Lawrence[29]. I 2006 medvirkede Fox i et afsnit af Boston Legal som en lungekræftspatient [30]. Producerne gjorde hans rolle til en tilbagevendende karakter i tredje sæson, begyndende med sæsonpremieren. Fox blev nomineret til en Emmy Award for bedste gæsteoptræden[24]. I 2009 medvirkede han i fem afsnit af tv-serien Rescue Me, som indbragte ham en Emmy i kategorien Outstanding Guest Actor in a Drama Series[24].

Siden 2000 har Fox udgivet tre bøger, Lucky Man: A Memoir (2002), Always Looking Up: The Adventures of an Incurable Optimist (2009) og A Funny Thing Happened on the Way to the Future: Twists and Turns and Lessons Learned (2010). I 2010 vendte Fox tilbage til tv som gæstestjerne i det amerikanske tv-drama The Good Wife. Fox vendte tilbage til The Good Wife i afsnit 13[31], hvor han spiller en advokat, som udnytter sin sygdom til blandt andet at skaffe sympati fra nævningene.

Fox deltog i de Olympiske Vinterlege-afslutningsceremonien i Vancouver, Canada og fremsagde nogle underholdende monologer sammen med William Shatner og Catherine O'Hara i "I am Canadian"-delen af showet[32].

Sammen med Tatjana Patitz medvirkede Fox i Carl Zeiss AG-kalenderen fra 2011, fotograferet af Bryan Adams i New York City i sommeren 2010 [33].

Privat[redigér | redigér wikikode]

Michael J. Fox-teatret i Burnaby

Fox giftede sig med skuespillerinden Tracy Pollan den 16. juli 1988 på West Mountain Inn i Arlington, Vermont. Parret har fire børn: Sam Michael (født 30. maj 1989), tvillingerne Aquinnah Kathleen og Schuyler Frances (født 15. februar 1995) og Esmé Annabelle (født 3. november 2001). Fox er både canadisk og amerikansk statsborger[34]. Den 28. februar 2010 medvirkede Fox i en lethjertet del af de Olympiske Vinterlege 2010-afslutningsceremonien, som fandt sted i Vancouver, Canada, hvori han udtrykte, hvor stolt han var over at være canadier[35]. Den 4. juni 2010 beærede byen Burnaby i British Columbia, Fox ved at give ham Freedom of the City [36].

Sygdom og aktivisme[redigér | redigér wikikode]

Fox begyndte at have symptomer på et tidligt stadie af Parkinsons sygdom i 1990, mens optagelserne til filmen Doc Hollywood var i gang, til trods for at han først fik den endelige diagnose året efter[27]. Efter at være blevet diagnosticeret begyndte Fox at drikke mere, end hvad han før havde gjort. Han søgte hjælp og fik behovet for at drikke helt stoppet [37]. I 1998 besluttede Fox at fortælle offentligheden om sin sygdom, og siden har han været en stærk forkæmper for forskning af Parkinsons[3]. Hans fond The Michael J. Fox Foundation blev skabt for at støtte enhver lovende forskning, der kunne føre til en kur mod Parkinsons, hovedsagligt med fokus på stamcelleforskning [3].

Fox styrer sine Parkinsons-symptomer med medicinen Sinemet[38], og i 1998 fik han foretaget en thalamotomi[39].

I sin biografi Lucky Man skrev Fox, at han valgte ikke at tage sin medicin før sin vidneforklaring foran Senatets Appropriations Subcommittee i 1998: "Jeg har taget et bevidst valg ved at optræde foran rådet uden medicin. Jeg mener, at denne vidneforklaring vedrørende sygdommens effekter og denne desperate følelse af svigt, vi som sygdomsramte føler, kræver at blive set, førend det kan forstås. For folk som aldrig har set mig sådan her før, kan forvandlingen være chokerende" [40]. Hans første bog, Lucky Man, fokuserede på, at han efter syv års benægtelse af sygdommen nu startede Michael J Fox-fonden, stoppede med at drikke og blev en forkæmper for Parkinsons-lidende[41].

I april 2002 forklarede Fox i et NPR-interview[38], hvad han gør, hvis han får symptoner under interviews: "Faktisk, har jeg, for at være på den sikre side, måske taget for meget medicin, og det som folk nogle gange i interviews ser af rystelser, har egentlig kun været en reaktion af medicinen. Fordi hvis jeg har Parkinsons symptomer, er det ofte svært at tale. Det kan udarte sig i usammenhængende tale, og det er svært at sidde stille, svært ikke at rykke sig rundt. Du ved, symptomerne er forskellige, og jeg vil hellere lide af rystelser ... den form for vrikken og den slags bevægelser foretrækker jeg faktisk, frem for andre Parkinsons- symptomer. Så det er, hvad jeg generelt gør ... Jeg har ingen, du ved, problemer med andre Parkinsons-symptomer i nogle af de omtalte interviews, fordi jeg plejer at sikre mig, at jeg har nok Sinemet i mit system og, i nogle tilfælde, for meget. Men sådan foretrækker jeg det. Interviewssituationer afspejler ikke, hvordan jeg er i hverdagen. Der kommer en masse Parkinsons-ramte hen til mig hver dag og siger: 'Du tager al for meget medicin.' Jeg svarer, 'Nå, men prøv du at sidde over for Larry King og se, om du vil risikere noget."

I 2006 medvirkede Fox i reklamekampagne for Claire McCaskill, der udtrykker hendes støtte til stamcelleforskning. I reklamen viser Fox tydeligt Parkinsons medikationens effekter. "Som du måske ved, går jeg meget op i stamcelleforskning. I Missouri kan du stemme på Claire McCaskill, som deler mine forhåbninger om en kur. Uheldigvis modarbejder Senator Jim Talent at øge stamcelleforskningen. Senator Talent har endda villet kriminalisere den videnskab, der giver os håb. De siger, at al politik er lokal, men det er ikke altid sådan. Hvad du gør i Missouri, betyder noget for millioner af amerikanere, amerikanere som mig"[42][43]. The New York Times kaldte reklamen "en af de mest magtfulde og omtalte politiske reklamer i årevis" og opinionsundersøgelser indikerer, at reklamen havde en statistisk signifikant indvirkning på den måde, vælgerne stemte[44].

Fox' anden bog Always Looking Up: The Adventures Of An Incurable Optimist beskriver hans liv fra 1999 til 2009, hvor meget af bogen er centreret om, hvordan Fox kom i gang med at støtte stamcelleforskning[41]. Den 31. marts 2009 medvirkede Fox i The Oprah Winfrey Show med Dr. Oz for at diskutere sin sygdom, sin bog, samt sin familie og et primetime-special-afsnit blev sendt 7. maj 2009 (Michael J. Fox: Adventures of an Incurable Optimist) [45].

Fox' arbejde gjorde ham til en af de 100 personer "hvis magt, talent eller moral ændrer verden" i 2007 af Time magazine [46]. Den 5. marts 2010 modtog Fox en æresdoktorgrad i medicin fra Karolinska Institutet i Sverige for hans bidrag til forskning af Parkinsons[47]. Han har også modtaget en æresdoktorgrad fra University of British Columbia [48].

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Skuespiller[redigér | redigér wikikode]

Film
År Film Rolle Noter
1980 Midnight Madness Scott Larson
1982 Class of 1984 Arthur
1985 Tilbage til fremtiden Marty McFly Org. titel: Back to the Future
Teen Wolf Scott Howard
1987 Light of Day Joe Rasnick
The Secret of My Success Brantley Foster/Carlton Whitfield
1988 Bright Lights, Big City Jamie Conway
1989 De kaldte os helte PFC. Eriksson Org. titel: Casualties of War
Tilbage til fremtiden II Marty McFly, Marty McFly Jr, Marlene McFly Org. titel: Back to the Future Part II
1990 Tilbage til fremtiden III Marty McFly, Seamus McFly Org. titel: Back to the Future Part III
1991 The Hard Way Nick Lang/Ray Casanov
Doc Hollywood Dr. Benjamin Stone
1993 Homeward Bound: The Incredible Journey Chance Stemme
Life with Mikey Michael "Mikey" Chapman
For pengenes skyld Doug Ireland Org. titel: For Love or Money
1994 Where the Rivers Flow North Clayton Farnsworth
Greedy Daniel McTeague
1995 Blue in the Face Pete Maloney
Coldblooded Tim Alexander Også producer
The American President Lewis Rothschild
1996 Homeward Bound II: Lost in San Francisco Chance Stemme
The Frighteners Frank Bannister
Mars Attacks! Jason Stone
1999 Stuart Little Stuart Little Stemme
2001 Atlantis: Det forsvundne rige Milo James Thatch Stemme
2002 Interstate 60 Mr. Baker
Stuart Little 2 Stuart Little Stemme
2005 Stuart Little 3: Call of the Wild Stuart Little Stemme
Tv
År Titel Rolle Notes
1977 The Magic Lie Afsnit: "The Master"
1979 Letters from Frank Ricky CBS tv-film
Lou Grant Paul Stone Afsnit: "Kids"
1980 Palmerstown, U.S.A. Willy-Joe Hall
Family Richard Topol Afsnit: "Such a Fine Line"
Trouble in High Timber Country Thomas Elston ABC tv-film
1981 Trapper John, M.D. Elliot Schweitzer Afsnit: Brain Child
Leo and Me Jamie Produceret i 1976; blev ikke vist på CBC før 1981
krediteret som "Mike Fox"
1982–1989 Blomsterbørns børn Alex P. Keaton Org. titel: Family Ties
1983 The Love Boat Afsnit: "I Like to Be in America..."
High School U.S.A. Jay-Jay Manners NBC tv-film/tv-pilot
1984 Night Court Eddie Simms Afsnit: "Santa Goes Downtown"
The Homemade Comedy Special Vært NBC tv-special
1985 Poison Ivy Dennis Baxter NBC tv-film
1986 David Letterman's 2nd Annual Holiday Film Festival NBC tv-special
Del: The Iceman Hummeth
1988 Mickey's 60th Birthday Alex P. Keaton (et tilbageklip) tv-special
1990 Sex, Buys & Advertising tv-special
1991 Saturday Night Live Vært Sæson 16 – afsnit: "Michael J. Fox/The Black Crowes"
Tales from the Crypt Anklager Afsnit: "The Trap"
1994 Don't Drink the Water Axel Magee ABC tv-film
1996–2001 Spin City Mike Flaherty Sæson 1-4
2002 Clone High Gandhis tilbageblevne nyre Stemme
"Escape to Beer Mountain: A Rope of Sand"
2004 Scrubs Dr. Kevin Casey Afsnit: "My Catalyst" og "My Porcelain God"
2006 Boston Legal Daniel Post
2009 Rescue Me Dwight
2010 The Colbert Report Sig selv
The Good Wife Louis Canning Tilbagevendende rolle
2011 Ace of Cakes Sig selv
2011 Curb Your Enthusiasm Sig selv
2011 Back to the Future: The Game TBA Videospil, stemme, afsnit 5: "Outatime"

Producer[redigér | redigér wikikode]

År Film eller tv-serie Noter
1995 Coldblooded Producer
1996–2000 Spin City Executive producer
1999 Anna Says Executive producer
2002 Otherwise Engaged Executive producer
2003 Hench at Home Executive producer

Priser og nomineringer[redigér | redigér wikikode]

Canada's Walk of Fame
  • 2000: Indsat, Canada's Walk of Fame[49]
Hollywood Walk of Fame
  • 2002: Stjerne på Walk of Fame – 7021 Hollywood Blvd.[50]
Emmy Awards[24]
  • 1985: Nomineret, Outstanding Supporting Actor in a Comedy Series – Family Ties
  • 1986: Vandt, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Family Ties
  • 1987: Vandt, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Family Ties
  • 1988: Vandt, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Family Ties
  • 1989: Nomineret, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Family Ties
  • 1997: Nomineret, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Spin City
  • 1998: Nomineret, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Spin City
  • 1999: Nomineret, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Spin City
  • 2000: Vandt, Outstanding Lead Actor in a Comedy Series – Spin City
  • 2006: Nomineret, Outstanding Guest Actor in a Drama Series – Boston Legal
  • 2009: Vandt, Outstanding Guest Actor in a Drama Series – Rescue Me
Golden Globe Awards[25]
  • 1986: Nomineret, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Family Ties
  • 1986: Nomineret, Best Performance by an Actor in a Motion Picture – Comedy/Musical – Back to the Future
  • 1987: Nomineret, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Family Ties
  • 1989: Vandt, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Family Ties
  • 1997: Nomineret, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Spin City
  • 1998: Vandt, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Spin City
  • 1999: Vandt, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Spin City
  • 2000: Vandt, Best Performance by an Actor in a TV-Series – Comedy/Musical – Spin City
Screen Actors Guild Awards[26]
  • 1999: Vandt, Outstanding Performance by a Male Actor in a Comedy Series – Spin City
  • 2000: Vandt, Outstanding Performance by a Male Actor in a Comedy Series – Spin City
Saturn Awards
  • 1985: Vandt, Best Actor – Back to the Future[51]
People's Choice Awards
  • 1997: Vandt, Favorite Male Performer in a New Television Series[26]
Satellite Awards
  • 1997: Nomineret, Best Performance by an Actor in a Television Series – Comedy or Musical – Spin City[52]
  • 1998: Nomineret, Best Performance by an Actor in a Television Series – Comedy or Musical – Spin City[53]
  • 1999: Nomineret, Best Performance by an Actor in a Television Series – Comedy or Musical – Spin City[54]
Æresdoktorgrader
Grammy Awards[57]
  • 2010: Vandt, Best Spoken Word Album – Always Looking Up: Adventures of An Incurable Optimist
Influential Canadian Expat Award
Goldene Kamera
  • 2011: Goldene Kamera für Lebenswerk (Lifetime Achievement Award), tysk film- og tv-pris [59].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Michael J. Fox Gets Doctored. E Online Website. Marts 5, 2010. Hentet 23. august 2010. 
  2. ^ Order of Canada Investiture Ceremony. The Governor General of Canada Official Website. Maj 25, 2011. Hentet Maj 27, 2011. 
  3. ^ a b c d e f g h i j k l James Lipton (host) (October 30, 2005). "Michael J. Fox". Inside the Actors Studio. Sæson 12. Episode 4. Bravo. 
  4. ^ Fox, Michael J. (2003). Lucky Man : A Memoir. Hyperion. s. 34, 46–47. ISBN 0786888741. 
  5. ^ a b Michael J. Fox Biography. The Michael J Fox Foundation. Hentet 25. august 2010. 
  6. ^ Atkins, Lucy (4. april 2002). "Can you catch Parkinson's?". The Guardian. Hentet Januar 23, 2011. 
  7. ^ Rocca, Liz (Marts 27, 2002). "Michael J. Fox part of B.C. Parkinson's 'cluster'". Seattle Post-Intelligencer. Hentet Januar 23, 2011. 
  8. ^ "Leo and Me (1981) - News". Internet Movie Database. Marts 27, 2002. Hentet Januar 23, 2011. 
  9. ^ a b c Haglund, David (Marts 2, 2007). Reagan's Favorite Sitcom: How Family Ties spawned a conservative hero. Slate. Hentet Januar 2, 2011. 
  10. ^ Fox, Michael J. (2002). Lucky Man: A Memoir. Hyperion. s. 81–2. ISBN 0786867647. 
  11. ^ Wallace, Amy (Marts 20, 2000). Putting His Own Spin on 'City's' Season Finale. Los Angeles Times. Hentet 23. august 2010. 
  12. ^ Shales, Tom. "Michael J. Fox, Playing 'Spin City' to a Fare-Thee-Well." Washington Post, Maj 24, 2000, C1.
  13. ^ "Back to the Future: Making the Trilogy: Chapter 1 (DVD Documentary)"
  14. ^ Back to the Future Box Office Mojo. Box Office Mojo. Hentet 25. august 2010. 
  15. ^ "Back to the Future". Variety. 1. juli 1985. Hentet Oktober 9, 2008. 
  16. ^ The Secret of My Success Box Office Mojo. Box Office Mojo. Hentet 1. september 2010. 
  17. ^ The Secret of My Success Review. Chicago Sun Times. 10. april 1987. Hentet 1. september 2010. 
  18. ^ Hinson, Hal (1. april 1988). "City Blight". Washington Post. 
  19. ^ Ebert, Roger (1. april 1988). "Bright Lights, Big City". Chicago Sun-Times. Hentet Juni 10, 2008. 
  20. ^ Casualties of War Review. Film Critic Website. Januar 4, 2006. Hentet 1. september 2010. 
  21. ^ Doc Hollywood Review. Time Out Magazine. Hentet 1. september 2010. 
  22. ^ The Frighteners Review. Los Angeles Times. 19. juli 1996. Hentet 1. september 2010.   (Webside ikke længere tilgængelig)
  23. ^ a b Michael J Fox Biography. Yahoo!. Hentet 23. august 2010. 
  24. ^ a b c d EMMY Award History. EMMY Official Website. Hentet 2010-08-24. 
  25. ^ a b Michael J Fox Golden Globe History. Golden Globes Official Website. Hentet 2010-08-24. 
  26. ^ a b c About Michael J Fox. The Michael J Fox Foundation. Hentet 2010-08-24. 
  27. ^ a b Fox quits Spin City. BBC. Januar 19, 2000. Hentet 22. august 2010. 
  28. ^ a b Weinraub, Bernard (Maj 7, 2001). Charlie Sheen Delivers A New Spin To 'Spin City'. The New York Times. Hentet 25. august 2010. 
  29. ^ a b Keveney, Bill (1. april 2004). Michael J. Fox to scrub up twice for 'Scrubs'. USA Today. Hentet 25. august 2010. 
  30. ^ Michael J. Fox to Seek Help on Boston Legal. Associated Press. Oktober 19, 2005. Hentet 25. august 2010. 
  31. ^ Michael J. Fox Returning to The Good Wife. TV Guide. Hentet 23. november 2010. 
  32. ^ Winter Olympics 2010 – Michael J. Fox, William Shatner and Catherine O'Hara embrace Canada at the closing from The New York Daily News originally published on Monday, Marts 1, 2010, 1:26 AM EST, online
  33. ^ Michael J. Fox proves he's still laughing in the face of Parkinson's disease as he hams it up for new calendar from Daily Mail dated on 3:55 PM GMT on September 18, 2010, online
  34. ^ Serrano, Alfonso (Oktober 26, 2006). Fox: I Was Over-Medicated In Stem Cell Ad. New York: CBS News. Hentet Januar 26, 2011. 
  35. ^ Littlejohn, Georgina (Marts 1, 2010). Who knew so many celebrities were Canadian. London: Daily Mail. Hentet 25. august 2010. 
  36. ^ Michael J. Fox Awarded Freeman Status. City of Burnaby Official Website. Juni 14, 2010. Hentet 22. august 2010. 
  37. ^ Brockes, Emma (11. april 2009). It's the gift that keeps on taking. London: The Guardian. Hentet Juni 29, 2009. 
  38. ^ a b "Fresh Air" interview by Terry Gross" National Public Radio, April 2002.
  39. ^ Brain implant better than meds for Parkinson's disease. CNN. Januar 6, 2009. Hentet 13. august 2010. 
  40. ^ Excerpt from Lucky Man, Chapter 8: Unwrapping the Gift. From michaeljfox.org. Retrieved Februar 8, 2010.
  41. ^ a b Emma Brockes (11. april 2009). 'It's the gift that keeps on taking'. The Guardian. Hentet Oktober 25, 2010. 
  42. ^ Michael J Fox makes stem cell ads. BBC. Oktober 25, 2006. Hentet 25. august 2010. 
  43. ^ Michael J. Fox In Campaign Ad. CBS News. Oktober 26, 2006. Hentet 25. august 2010. 
  44. ^ The Michael J. Fox Effect. US News and World Report. Oktober 26, 2006. Hentet 25. august 2010. 
  45. ^ Smith, Lizzie (2. april 2009). Michael J Fox talks candidly about his battle with Parkinson's on Oprah. London: Daily Mail. Hentet 23. august 2010. 
  46. ^ Patti Davis (Maj 3, 2007). The TIME 100 – Michael J. Fox. Time. Hentet Maj 14, 2011. 
  47. ^ (In Swedish) Michael J Fox hedersdoktor på KI. Ny Teknik. Marts 5, 2010. Hentet 25. august 2010. 
  48. ^ Michael J. Fox 'deeply moved' by honorary degree from UBC. The Vancouver Sun. Maj 23, 2008. Hentet 23. august 2010. 
  49. ^ Michael J Fox Canada Walk of Fame Profile. Canada Walk of Fame Official Website. Hentet 2010-08-23. 
  50. ^ Michael J Fox Hollywood Star Walk. Los Angeles Times. 2010-02-11. Hentet 2010-08-24. 
  51. ^ Saturn Award History. Saturn Awards Official Website. Hentet 2010-08-24. 
  52. ^ Television Satellite Awards 1997. International Press Academy Website. Hentet 2010-08-24. 
  53. ^ Television Satellite Awards 1998. International Press Academy Website. Hentet 2010-08-24. 
  54. ^ Television Satellite Awards 1999. International Press Academy Website. Hentet 2010-08-24. 
  55. ^ Michael J Fox Receives Honorary Doctorate from NYU. New York University. 2008-05-14. Hentet 2010-08-23. 
  56. ^ Michael J Fox Receives Degree of Doctor of Laws. University of British Columbia. 2008-05-22. Hentet 2010-08-23. 
  57. ^ Best Spoken Word Album. Grammy Awards Official Website. Hentet 2010-11-16. 
  58. ^ 2009 Most Influential Canadian Expat. The Canadian Expat Association. 2009-11-04. Hentet 2010-08-23. 
  59. ^ Hester, Jere (2011-02-07). Michael J. Fox's "Good" Return. NBC Connecticut. Hentet 2011-02-12. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erindinger: En heldig mand, Rosenkilde 2003, 270 sider, ISBN 87-91303-10-9
  • Always Looking Up: The Adventures of an Incurable Optimist (2009)
  • A Funny Thing Happened on the Way to the Future: Twists and Turns and Lessons Learned (2010)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]