Albert Camus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Albert Camus
fransk litteratur
vestlig filosofi
20. århundrede
Albert Camus2.jpg
Albert Camus i 1957.
Personlig information
Område fransk litteratur
vestlig filosofi
Fødselsdato 7. november 1913(1913-11-07)
i Dréan, Algeriet
Fødested DréanRediger på Wikidata
Dødsdato 4. januar 1960 (46 år) i Villeblevin, Frankrig
Dødssted VilleblevinRediger på Wikidata
Dødsmåde UlykkeRediger på Wikidata
Dødsårsag TrafikulykkeRediger på Wikidata
Gravsted LourmarinRediger på Wikidata
Statsborger FrankrigRediger på Wikidata
Bopæl AlgierRediger på Wikidata
Sprog FranskRediger på Wikidata
Religion AtheistRediger på Wikidata
Politik Parti communiste françaisRediger på Wikidata
Ægtefælle Francine FaureRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Algeriets UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, fagforeningsperson, journalist, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, filosof, romanforfatterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver L'ExpressRediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Kendte værker Sisyphos, Oprøreren, En lykkelig død, Den fremmede, FaldetRediger på Wikidata
Genre skønlitteratur, noveller
Bevægelse eksistentialisme
Påvirket af Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Jean-Paul Sartre
Har påvirket Charles Bukowski, Paul Auster, Jean-Paul Sartre
Nomineringer og priser
Nomineringer Nobelprisen i litteratur (1949, 1950, 1952, 1954, 1955, 1956, 1957)Rediger på Wikidata
Udmærkelser Nobelprisen i litteratur (1957)Rediger på Wikidata
Underskrift Albert Camus Signature.jpg
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Den store sovjetiske encyklopædiRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albert Camus (7. november 19134. januar 1960), var en fransk forfatter. Han var født i Dréan i Algeriet af franske forældre (pied-noir) og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han ramt af tuberkulose, en sygdom der plagede ham resten af livet. [1] I 1940 flyttede han til Frankrig. Under 2. verdenskrig var han med i den franske modstandsbevægelse, og blev journalist på undergrundsavisen Combat, hvor han lærte Jean-Paul Sartre at kende.

Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1957

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Camus kredser i sin prosa, dramatik og essayistik om eksistentialismens hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller absurditet. Hans gennembrud kom i 1942 med romanen Den fremmede. I 1947 kom Pesten og i 1956 Faldet. I Pesten er budskabet, at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om end de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til, at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre, stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en polemik mellem de to, som i 1952 satte et punktum for deres venskab.

I Faldet er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i Seinen. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse, fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i Amsterdams havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets syndefald. [2]

Oversat til dansk er romanerne Den fremmede (da. 1944), Pesten (da. 1948), Faldet (da. 1957) og Den lykkelige død (da. 1972) samt novellesamlingen Eksil og kongedømme (da. 1958). Camus' filosofiske hovedværker er Sisyfos-myten (da. 1960) som sætter søgelys på selvmord, og Oprøreren (da. 1964). Skuespillene er Caligula (oversat af Poul La Cour 1944) og De retfærdige (oversat af Svend Fridberg 1961)

Han fik Nobelprisen i litteratur i 1957.

Camus omkom ved en bilulykke ved Villeblevin i Yonne den 4. januar 1960.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Værker oversat til dansk[redigér | redigér wikikode]

Dansk titel Genre År Oversætter Forlag Original titel År ISBN
Caligula drama 1957 Paul la Cour Gyldendal Caligula 1938
Sisyfosmyten essays 2015 Gyldendal Le Mythe de Sisyphe 1942 ISBN 9788702183405
Den fremmede roman 1972 Magna Hartvig og Else Mammen Gyldendal L'Étranger 1942 ISBN 8700583111
Pesten roman 2012 Hans Peter Lund Gyldendal La Peste 1947 ISBN 9788702120011
De retfærdige drama 1961 Svend Fridberg Gyldendal Les justes 1949
Oprøreren essays 1991 Spektrum L'homme révolté 1951 ISBN 87-7763-018-1
Faldet fortælling 2010 Hans Peter Lund Gyldendal La Chute 1956 ISBN 9788702097887
Eksil og kongedømme noveller 2015 Gyldendal L'Exil et le Royaume 1957 ISBN 9788702140002
Det første menneske roman 1995 Gyldendal Le Premier Homme 1995 ISBN 87-00-20134-0
Dagbøger essays 1992 Hans Peter Lund (red.) Gyldendal Carnets 1935-1959 ISBN 8700520047

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Albert Camus Critical Interpretation Homepage
  2. ^ Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", Frisprog – mer enn ord, Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]